K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Junichiro Tanizaki: Some Prefer Nettles

Junichiro Tanizaki: Some Prefer Nettles

Af Kasper Håkansson, 8. juli 2019
Skriv en kommentar

Modernitet og tradition brydes i Junichiro Tanizakis klassiker fyldt med japansk dukketeater, geishaer, raslende silkekimoner og tavst ægteskabsdrama.

Jeg er stadig i gang med det japanske læsetema, som jeg – uden at have planlagt det på forhånd – udfolder i disse dage. Hertil hører selvfølgelig også Junichiro Tanizaki (1886-1965), som ved siden af Yasunari Kawabata er en at Japans mest anerkendte forfattere fra første halvdel af det 20. århundrede. Some Prefer Nettles (opr. 1955) er det første, jeg læser af ham.

Historien udspiller sig primært i Tokyo i 1920’erne. Kaname lever i et glædesløst ægteskab med sin kone Misako. Det er flere år siden, at de holdt op med at sove sammen, og efter deres fælles overenskomst har Misako taget en elsker, som hun også planlægger at gifte sig med.

De har i et par år på moderne vis været enige om, at de skal skilles, men de er på den anden side samtidig fanget af tidens normer og deres egen frygt for fremtiden, og ingen af dem tør derfor tage det afgørende skridt og erklære – over for verden, over for deres fælles søn, over for hinanden eller for så vidt over for sig selv – at det er nu, det skal ske.

Junichiro Tanizaki (1886-1965)

Romanen er fortalt overvejende fra Kanames perspektiv. Dens styrke er hans indre dialog, hans evindelige usikkerhed og ubeslutsomhed. Dels i forhold til den stiltiende besluttede, men ikke eksekverede skilsmisse fra Misako. Men i bredere forstand også i forhold til hans oplevelse af at være splittet med tradition og modernitet, mellem det klassiske Japan og indflydelsen fra det moderne Europa og USA.

Kaname er som udgangspunkt en moderne fremskridtets mand, og modernitet er lig med vestlighed. Men i løbet af romanen drages han mere og mere mod den japanske tradition – som et slags tilflugtssted for den grundlæggende tristhed, der mere end noget andet opfylder ham.

Det traditionelle Japan inkarneres i romanen især af det rituelle, klassiske, japanske dukketeater i Osakatraditionen, som Kaname til sin egen overraskelse pludselig begynder at kunne se en skønhed i. Men også af svigerfarens unge, dukkelignende elskerinde, geishaen.

En god del af Kanames tvivl og overvejelser romanen igennem går således med at overveje, hvilken type kvinde, han egentlig søger. I første del af bogen giver han i en samtale med sin fætter (hvis tidligere kone endnu tidligere arbejdede som geisha) udtryk for, at hans præferencer går mest i retning af den moderne, frigjorte kvinde:

I wouldn’t consider marrying a woman who’s actually been a professional. I’ve never taken to geisha. What I have in mind is a smart, intelligent, modern woman with something of the courtesan in her.

Senere hen – under indtryk af sin fascination af svigerfarens servile, dukkelignende elskerinde – bevæger hans tanker sig i andre baner:

A sensitive woman, a woman with ideas, can only get more troublesome and less likeable with the years. Surely, then, one does better to fall in love with the sort of woman one can cherish as a doll.

Det er romanens store styrke, at Junichiro Tanizaki ikke afgør for læseren, hvad alle disse plagsomme overvejelser ender med. Oplevelse af en splittelse mellem tradition og modernitet og mellem øst og vest er et altdominerende tema i romanen, men hvis der er nogen konklusion, så er det, at ingen af delene findes andre steder end i vores hoveder.

Som det måske allerede fremgår af ovenstående, skal man som læser bære over med kønsopfattelser, der ligger langt fra det 21. århundredes Danmark. Kaname og Misako portrætteres som et vældigt moderne ægtepar, al den stund at han er indstillet på at lade hende “gå fri” og gifte sig med en anden mand, som hun indtil da ses amourøst med. Han er en vældig tolerant fyr i det stykke, må man forstå.

At Kamane så samtidigt jævnligt frekventerer prostituerede, er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved (undtagen måske ham selv). Det er ikke noget, han behøver sin kones tilladelse til. Og det nærmeste, Kaname kommer på at ses med en “moderne kvinde med ideer” (ud over den kvinde, han vil skilles fra) er en polsk prostitueret, der for ham imidlertid primært inkarnerer det eksotiske ved en fremmed (vestlig) kvinde.

Men her skal vi selvfølgelig huske, at romanen er skrevet i 1950’erne og udspiller sig i 1920’ernes Japan, omtrent 100 år fra nu. Og det tjener til Junichiro Tanizakis ære, at han i højere grad udstiller den nævnte dobbeltmoralskhed, end han sanktionerer den.

Det hele er fortalt i en stemning af næsten lydløst glidende, japanske skydedøre og sagte raslen af silkekimonoer. Og så selvfølgelig dukketeater.Det er meget fint og nænsomt og følsomt skrevet. Men – tør jeg skrive det – også en lille smule langtrukkent …

Jeg havde ærlig talt svært ved at fastholde interessen for det ægteskabelige drama – for slet ikke at tale om scenerne fra dukketeatret (note til mig selv: hvis du kommer til Japan, så undgå klassisk dukketeater i Osaka-stilen).

Ikke desto mindre, så tror jeg ikke, at Some Prefer Nettles bliver mit sidste møde med Junichiro Tanizaki. Han skriver i et så smukt sprog og med en sådan tvetydig finfølelse, at det trods alt kalder på mere.

Måske havde romanen også fortjent at blive læst under andre rammer end i en solstol ved stranden. Det kan ikke afvises, så jeg afskriver ikke Junichiro Tanizaki. Bedømt på de “objektive” litterære kvaliteter, hvis en sådan standard findes, kunne Some Prefer Nettles have fortjent flere stjerner, men min vurdering her på siden afspejler nu engang min personlige læseoplevelse, og den var lidt tung her i sommersolen.

Udfoldelsen af temaet om japansk tradition versus modernitet i en lidt sørgmodig, længselsfuld tonart har Junichiro Tanizaki i Some Prefer Nettles til fælles med Yasunari Kawabata i The Master of Go, som jeg læste forleden. Tanizaki er på sin vis mere moderne i sin tvetydighed end Kawabata, der toner lidt mere rent nostalgisk flag.

Alligevel kunne jeg bedre lide Kawabata, samtidig med at jeg har svært ved at sætte fingeren på hvorfor. Den på ingen måde litterære reflektion over min smag er, at det måske slet og ret har at gøre med, at Kawabatas go-spil med dets martialske konnotationer bare er mere sejt end Tanizakis lidt fesne dukketeater …

Titel: Some Prefer Nettles
Forfatter: Junichiro Tanizaki
Udgiver: Vintage
Udgivelsesdato: 4.09.1995
Sider: 220
Originalsprog: Japansk
Oversætter: Edward G. Seidensticker
Originaltitel: 蓼喰ふ蟲 [Tade kuu mushi]
Opr. udgivelsesår: 1955
Læst: Juli 2019

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Japan

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Yasunari Kawabata: Thousand Cranes
Yōko Ogawa: Revenge
Yōko Ogawa: The Memory Police

Yasunari Kawabata: The Sound of the Mountain
Yasunari Kawabata: Snow Country
Carmen Laforet: Nada

Følg K's bognoter

  • 85 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 59 venner
  • 506 følgere
  • 261 fans

Mest læste seneste uge

  • Johannes V. Jensen: HimmerlandshistorierJohannes V. Jensen: Himmerlandshistorier Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier er ren nydelse. De er så fulde af nærvær og liv,…
  • Diaa Jubaili: No Windmills in BasraDiaa Jubaili: No Windmills in Basra “There are no windmills in Basra. Where do I put all these delusions? Who am…
  • Knut Hamsun: SultKnut Hamsun: Sult Knut Hamsuns Sult er akkurat lige så rablende intens, manisk fabulerende, vild og voldsom, morsom,…
  • Knut Hamsun: VictoriaKnut Hamsun: Victoria Victoria er en ganske fin, tragisk kærlighedshistorie, som løfter sig ud over det ordinære i…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • Michel Houellebecq: UnderkastelseMichel Houellebecq: Underkastelse Underkastelse er litterær satire af højeste kvalitet, og krænkelsessøgende vil finde masser af guf at…
  • Thomas Mann: BuddenbrooksThomas Mann: Buddenbrooks Thomas Manns Buddenbrooks er en ægte klassiker. Den holder. En langsom nydelse. Læs den. Buddenbrooks.…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • Ivan Turgenev: En jægers dagbogIvan Turgenev: En jægers dagbog Poetiske, levende og stærke portrætter af alskens typer på landet i det 19. århundredes Rusland…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Knut Hamsun: Sult: “Jamen, det er klart, at det er den nye udgave man må have. Prisen er svært konkurrencedygtig set i forhold…” feb 5, 00:49
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak for tip. Ja, jeg har Meyrinks klassiker på listen, men dog endnu ikke i reolen. Måske skal den med…” feb 1, 20:05
  • Peter Sørensen on Foreslå en bog: “Nu, hvor du har fordøjet en grum bog af Leo Lipski kunne “den lærde og underfundige kabbalistiske jøde Gustav Meyrinks”…” jan 31, 18:31
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Godt at høre. Håber, du kan finde noget inspiration her. God fornøjelse med klassikerne.” jan 29, 17:33
  • Mie on Om K’s bognoter: “Ej denne side er lige hvad jeg har manglet. Jeg er i gang med at læse (=høre) alle klassikere (har…” jan 29, 17:22

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.070)
    • Biografier og erindringer (23)
    • Sagprosa (105)
      • Antropologi (4)
      • Essays (11)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (26)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (993)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (98)
      • Klassikere (179)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (57)
      • Nyere udgivelser (264)
      • Romaner og noveller (865)
  • Boghandeler (31)
  • Øvrige indlæg (32)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 85 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 59 venner
  • 506 følgere
  • 261 fans

Copyright © 2023 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz