Natsume Sōseki: Ti nætters drømme

Ti korte, japanske noveller, lige så mørke og mystiske og foruroligende, som netop drømme kan være. I en luksuriøst illustreret udgivelse fra et nyt, lille, lækkert mikroforlag.

Natsume Sōseki (1867-1916) er vi stødt på her på bloggen både som romanforfatter og som haikudigter. Og her kommer han så som novelleforfatter. Og i dén form er han efter min smag langt bedst.

Novellerne i Ti nætters drømme blev oprindeligt publiceret som en føljeton i 1908 i den japanske avis Asahi Shimbun, siden blev de udgivet som en samling.

Med denne virkeligt lækre lille udgivelse fra det nye, århusianske mikroforlag Kokon præsenteres vi for første gang på dansk for de ti nætters drømme. Bogen er den ene af de to allerførste udgivelser fra forlaget, som debuterede i år med den erklærede ambition, at de “i et simpelt, elegant formsprog vil tilbyde håndplukket japansk litteratur i alle dets afskygninger til dansksprogede læsere.” Det lyder godt og lovende.

Forlagets tredje udgivelse kom i øvrigt på gaden så sent som i går den 19. juni 2025, og der er tale om en anden kending her på bloggen, nemlig Uegnet som menneske af Dazai Osamu, som jeg tidligere har anmeldt på grundlag af den engelske oversættelse, No Longer Human. Som læser med en interesse i japansk litteratur er Kokon helt klart et forlag, jeg vil holde øje med (og nej, jeg har ingen forbindelse til forlaget, men jeg vil gerne vide mere om dem, og jeg er rigtig nysgerrig efter, hvad de næste udgivelsesplaner er).

Ti nætters drømme består, som den kvikke læser har gættet, af ti noveller, som hver især fremstår som genfortællingen af en drøm. Der er tale om ganske korte noveller – de er alle på bare 3-4 små sider.

Novellerne postulerer ikke bare at være drømme. Stemningen er netop drømmeagtig. Historierne er bizarre. Nogle af dem pudsige og sjove, men de fleste er samtidig båret af en foruroligende stemning. Der er noget ustabilt over de små fortællinger, og i dem alle har man som læser fra de første sætninger en fornemmelse af, at historien er på vej et skidt sted hen.

Og når jeg skriver “fra de første sætninger,” skal det tages bogstaveligt. Sōseki formår i stort set alle disse ti, korte noveller at indfange mig fra de allerførste sætninger. Som her i den første nats fortælling:

Sådan drømte jeg.
      Jeg sad med korslagte arme ved en hovedpude, hvorpå der lå en kvinde på ryggen, som med rolig stemme sagde, at hun snart skulle dø.

Eller hvad med den her indledning til den tredje nat, som er den måske mest spooky i samlingen – og min favorit:

Sådan drømte jeg.
      Jeg bar på et knapt seksårigt barn. Jeg var sikker på, at det var mit eget. Men det mystiske var, at barnet på et tidspunkt var blevet blind og derudover var helt skaldet. “Hvornår mistede dine øjne deres kraft,” spurgte jeg, og svaret lød: “Åh, det er længe siden.” Stemmen var uden tvivl et barns, men ordene var voksne. Som om vi var ligeværdige.

De ti korte noveller er små poetiske og foruroligende vidundere. Nogle af dem tilbyder en relativt nem tolkning – men alligevel med flere lag og et ubestemmeligt meningsoverskud. Andre af dem synes bare helt bizarre, ihvertfald for denne læser, men ikke desto mindre bliver jeg sært draget ind i dem.

Mere vil jeg ikke skrive, for der er jo faktisk ikke så mange ord at skrive om i disse korte tekster. De flyder til gengæld over af mening, og de skal have lov til at stå for sig selv.

Jeg er taknemmelig for at have fået dette, alternative blik ind i Natsuke Sōsekis værk, givet at han er et meget stort navn i moderne japansk litteraturhistorie, men at jeg ikke var så begejstret for romanen And Then.

Så tak til forlaget Kokon for at gøre disse fine og mærkelige noveller tilgængelige på dansk. Og den tak tilfalder også Steffen Kloster Poulsen, som har oversat til sprødt og drømmeagtigt dansk.

Dertil kommer, at den danske udgivelse er helt vidunderligt illustreret af Emma Hvidbak Groulef med en illustration til hver af de ti nætter, jf. eksempel ovenfor.

K's vurdering: