Osamu Dazai: No Longer Human

En klassiker i moderne japansk litteratur, som stadig er i høj grad læseværdig. Om ikke at føle sig hjemme i denne verden – og om de fatale konsekvenser af ikke at tage sit liv på sig.

Osamu Dazai (1909-1948) var kunstnernavnet for den japanske forfatter Shuji Tsushima, som hører til blandt de mest betydelige japanske romanforfattere i det 20. århundrede. Osamu Dazai forsøgte fem gange i sit liv at begå selvmord, herunder flere gange sammen med en kæreste eller elskerinde. Første gang som 29-årig, sidste gang som 38-årig. Den sidste gang havde han succes.

Flere af Osamu Dazais værker er semi-selvbiografiske, og det gælder også No Longer Human (opr. 1948), hans sidste værk, der blev udgivet tre måneder efter hans død.

Hverken denne roman eller andre af Dazais bøger er mig bekendt oversat til dansk. No Longer Human er til gengæld oversat flere gange til engelsk, og jeg har læst den i den nyeste oversættelse fra 2023 ved Juliet Winters Carpenter.

No Longer Human er en bog om aldrig at have følt sig hjemme i verden. Fortælleren føler sig som et fejlet menneske; som en person, der har haft muligheden, men ikke længere kvalificerer sig til at blive kaldt menneske.

Osamu Dazai (1909-1948). Foto fra forfatterens Goodreads-profil.

Romanen er delt i tre (fire) hoveddele omsluttet af en kort rammefortælling, der giver sig ud for at være “udgiverens” indledende og afsluttende bemærkninger – men “udgiveren” er selvfølgelig Dazai selv, og rammen er en integreret del af romanen.

På de første, indledende sider præsenteres vi for tre fotografier af den samme person som henholdsvis barn, ung og voksen. I alle tilfælde er følgekommentarerne til fotografierne (som vi ikke ser i bogen), at det synes at være billeder af et forlorent og uheldssvangert menneske.

De tre beskrevne fotografier spejler de tre hoveddele af romanen (hvoraf den sidste er opdelt i to): Tre “notesbøger,” skrevet af hovedpersonen i forskellige faser af hans liv, og som “udgiveren” angiveligt tilfældigt skulle være kommet i besiddelse af.

Samlet set er romanen et portræt af et menneske, der aldrig var tilpas i verden, og som uafvendeligt styrer mod en tragisk katastrofe for sig selv, alt imens han også gør en masse mennesker omkring sig ondt.

Den første notesbog handler om fortællerens barndom. Her hører vi om, hvordan han allerede som barn tillagde sig den strategi at agere som både familiens og klassens klovn for at skjule sin usikkerhed. Klovnestrategien gav ham succes og popularitet og skjulte den sandhed, at han grundlæggende var rædselsslagen over for verden i almindelighed og andre mennesker i særdeleshed.

I have lived a life of much shame. I have no idea what it must be like to live as a human being.

I anden notesbog, som omhandler fortællerens universitetstid, viderefører han strategien, men forfiner og videreudvikler den, og på trods af sin fortfarende angst for verden og menneskene opnår han en vis succes hos både kvinder og universitetsmarxister, også hjulpet på vej af sit kønne udseende.

To this day I have no idea why humans do the things they do.

I den tredje notesbog, som er den længste og opdelt i to, udfolder Dazai sin protagonists forfald i tiden efter opgivelsen af universitetsstudierne. Han hutler sig gennem livet, dog med sikker retning mod bunden. Undervejs får han gjort de fleste af menneskene omkring sig fortræd med sin manglende evne og vilje til at påtage sig ansvar for andre såvel som for sig selv.

Osamu Dazai var blandt andet inspireret af Dostojevskij, hvilket mærkes tydeligt i No Longer Human i kraft af romanens tematiske optagethed af den enkeltes moralske valg eller mangel på samme, af menneskets sammensatte natur og af de fatale konsekvenser for mennesket ved ikke at påtage sig ansvaret for sig selv og sine handlinger.

No Longer Human er ikke en lang bog, den er ikke vanskelig at læse, og den er ikke belastet af komplicerede filosofiske begreber. Men det er en roman, der rummer en del visdom ud i den vanskelige kunst at være menneske i verden. Formidlet til flot og flydende engelsk af Julies Winters Carpenter.

K's vurdering: