K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Humor

George Saunders: The Very Persistent Gappers of Frip

Af ,
Skriv en kommentar

George Saunders kan faktisk også skrive børnebøger (for både børn og voksne), viser det sig. Her godt hjulpet på vej af Lane Smiths vidunderlige tegninger.

George Saunders kender vi her på bloggen fra hans dystopiske science fiction-noveller, herunder den fremragende Tenth of December og den heller ikke uefne CivilWarLand in Bad Decline. De er i allerhøjeste grad kun for voksne.

Men Saunders har altså også skrevet en børnebog, som jeg faldt tilfældigt over forleden og ikke kunne stå for – dels fordi det var Saunders, og dels på grund af de smukke, skæve og skægge (men også lidt uhyggelige) tegninger af Lane Smith i bogen om de meget vedholdende gappere i byen Frip. >> Læs videre

David Sedaris: Squirrel seeks Chipmunk

Af ,
Skriv en kommentar

David Sedaris’ lille bog kan ved første øjekast ligne en børnebog i kraft af sin titel og de tegnede illustrationer. Men det er det bestemt ikke. Bogen er en samling små, moderne dyrefabler og henvender sig absolut kun til voksne.

Alle historierne er drevet af ønsket om at bedrive sort og humoristisk satire over såre menneskelige temaer som vold, sex, utroskab, racisme, grådighed, forfængelighed, hævngerrighed, overmod, selvoptagethed, misundelse osv. Hele spektret af klassiske dødssynder og flere til.

Det lyder jo meget sjovt. Men det er det ikke. >> Læs videre

Tim Burton: The Melancholy Death of Oyster Boy & Other Stories

Af ,
2 kommentarer

Her på K’s bognoter ønsker vi alle jer, der læser med, en glædelig jul – og det gør vi selvfølgelig med en boganmeldelse. Ikke af en decideret julebog, men dog en lille bog med adskillige opbyggelige julehistorier, som jeg har genlæst for nylig.

Tim Burton hører til mine yndlingsfilminstruktører og -producere, og det er nok også i den rolle, de fleste først og fremmest kender ham. Jeg nævner i flæng den geniale dukkefilmsklassiker A Nightmare Before Christmas, det poetiske, tragiske og satiriske eventyr om Edward Saksehånd, den gakkede, på én gang nostalgiske og satiriske science fiction-komedie Mars Attacks!. Og der er mange flere. Alle kendetegnet ved Tim Burtons visuelle genialitet, legesyge og befriende sorte humor.

Men Burton er faktisk også forfatter og illustrator. Ihvertfald har han tilbage i 1997 begået den helt vidunderlige lille samling af digte/historier med egne tilhørende fantastiske tegninger, The Melancholy Death of Oyster Boy & Other Stories. >> Læs videre

Pierre Lemaitre: Vi ses deroppe

Af ,
2 kommentarer

“Alle dem, der mente, at krigen snart fik ende, var for længst døde. I krigen, naurligvis.”

Således indleder Pierre Lemaitre (f.1951) sin stærkt underholdende roman Vi ses deroppe, som tager sin begyndelse ved den fransk-tyske front i 1. Verdenskrigs allersidste dage.

Her møder vi romanens tre hovedpersoner, hvis skæbnetråde knyttes sammen under deres sidste slag i krigen og forbliver forbundne i de første efterkrigsår under genopbygningen af Frankrig:

Der er den nervøse, ikke specielt kvikke, men på sin egen vis retskafne og samvittighedfulde Albert Maillard, hvis skæbne besejles, da han ved et tilfælde opdager, at hans befalingsmand, romanens skurk, den skruppelløse løjtnant Henri d’Aulnay-Pradelle har myrdet to af sine egne mænd for at opildne de krigstrætte, franske soldater til et sidste stormløb mod tyskerne.

Og så er der Édouard Péricourt, som redder Alberts liv under slaget, men under redningsaktionen selv såres livstruende og kommer ud af krigen med de mest forfærdelige og bizarre vansiringer. >> Læs videre

Hallgrímur Helgason: Kvinden ved 1000°

Af ,
Skriv en kommentar

“Jeg bor her alene i en garage sammen med en bærbar computer og en gammel håndgranat. Det er rigtig hyggeligt” (s.7). Ordene er Herbjørg Maria Bjørnssons, jeg-fortælleren i islandske Hallgrímur Helgasons ind i mellem rablende sjove, men også for lange, Kvinden ved 1000°.

Året er 2009, og Herbjørg ligger som 80-årig lænket til sin seng i en gammel garage, hårdt ramt af KOL, men stædigt cigaretpulsende, mens hun skriver på sine memoirer og terroriserer verden fra sin bærbare computer.

1000° er den temperatur, krematoriets ligbrændingsovn når op på, og Herbjørg har bestilt en tid til sig selv en mandag midt i december (efter klokken 12, for det kan jo tage lidt tid at forbløde, som hun siger i telefonen til telefonpasseren på krematoriet: “Det kan blive nødvendigt at skære pulsen over, og det gør jeg altså ikke søndag aften” (s.50)). >> Læs videre

Hassan Preisler: Brun mands byrde

Af ,
Skriv en kommentar

Rablende sjov og skarp samfundssatire og selvbiografisk roman er lige på kornet og ind imellem for meget, men for det meste befriende og vildt skæg og med stikpiller til de fleste af os.

Hassan Preislers Brun mands byrde er en blanding af det, der på nudansk vist nok hedder autofiktion, som kombinerer selvbiografi med løgnehistorier og anekdoter, og en velrettet satire over dagens Danmark med dets elementer af repressiv tolerance overfor “nydanskere” og den velmenende inklusionsindustri, som Preisler selv er en del af. >> Læs videre

Morten og Søren Ellemose: Halløj på Christiansborg

Af ,
1 kommentar

Ny dansk politisk satire og krimikomedie er desværre for plat til at være sjov.

De danske forfattertvillinger Morten og Søren Ellemose begår sig i en del forskellige genrer: Sammen har de skrevet adskillige krimier, for nylig udgav Morten Ellemose sin første solokrimi Killer Killer, Søren Ellemose har skrevet flere faglitterære bøger om dansk erhvervsliv, og nu har de sammen også begået en slags satirisk krimikomedie.

Halløj på Christiansborg præsenterer sig selv som en satirisk nøgleroman, og mange karakterer i bogen er da også kun slet skjulte karikaturer over personer fra aktuel dansk politik. Bogen er således en næsten dagsaktuel satire over dansk politik og erhvervsliv, aktuelle tv-fænomener m.m. Den er udgivet her i april 2014 og har nået at få både “Den hemmelige socialdemokrat”, DONG-salget til Goldmann-Sachs og SF’s udtræden af regeringen med. >> Læs videre

Chuck Palahniuk: Survivor

Af ,
Skriv en kommentar

En rablende morsom og skarp satire over det overfladiske forbruger- og reklamesamfund og den amerikanske tv-religionsindustri. Chuck Palahniuks anden roman er næsten lige så god som debuten Fight Club.

Jeg begyndte at læse Survivor, da jeg lige havde sat mig om bord i et fly på vej på ferie. Det bør frarådes, hvis man har tendenser til flyskræk: Bogen starter med slutningen, hvor hovedpersonen og jeg-fortælleren har kapret en Boeing-747 og er på vej til at styrte ned et sted over Australien i et spektakulært selvmordsforsøg. På vej mod styrtet fortæller han sin livshistorie til flyets “sorte boks”. >> Læs videre

Ermanno Cavazzoni: Eksemplariske idioter

Af ,
Skriv en kommentar

“Alle mennesker er lettere idiotiske, men nogles liv er kendetegnet af forbilledlig idioti, og disse idioter tjener her som eksempler for læseren.”

Sådan hedder det lovende i bagsideteksten til Ermanno Cavazzonis samling af 31 små, skæve tekster (én for hver dag i en måned) om såkaldt eksemplariske idioter. Det er dog en noget broget samling, som ikke helt opnår, hvad den således stiller i udsigt.

De bedste af de små fortællinger er både pudsige og sjove og tjener til at stille eftertænksomme spørgsmål ved, hvordan vi som mennesker begår os i verden – efter devisen: i en gal verden er idioten profet. >> Læs videre

Jen Campbell: (More) Weird Things Customers say in Bookshops

Af ,
Skriv en kommentar

To små hyggelige pauseindslag for elskere af bøger og boghandlere med sans for Monty Pythonsk bizar humor.

Jen Campbell har arbejdet i flere boghandlere over en årrække og begyndte på et tidspunkt at samle på sjove, mærkelige, fornærmende, foruroligende eller på anden vis bare pudseløjerlige ordvekslinger mellem boghandlere og kunder.

Det har hun fået et par helt underholdende små samlinger ud af: Weird Things Customers say in Bookshops (2012)og More Weird Things Customers say in Bookshops (2013). De to bøger hører qua citatsamlinger måske nok mest til i genren “lokumslitteratur”, men de er ret charmerende – båret, som de er, af en tydelig kærlighed til bøger, boghandlere og bogkunder. >> Læs videre

Andrew Kaufman: Born Weird

Af ,
Skriv en kommentar

Det går den forkerte vej for Andrew Kaufman. Hans debut, Alle mine venner er superhelte (All my Friends are Superheroes) fra 2003, er en af mine personlige favoritter – skæv, sjov, poetisk og helt og aldeles vidunderlig. The Tiny Wife (2011) havde ikke helt samme klasse, men stadig en del skægge og skæve ideer, mens hans første bog i egentlig romanlængde, The Waterproof Bible (2010) ikke rigtig stod distancen.

Seneste udgivelse fra Kaufmanns hånd er så den lille roman Born Weird fra 2013. Stilen er den samme som i de forrige – en naivistisk fortællerstemme og hovedpersoner med overnaturlige egenskaber som typisk er alment menneskelige karaktertræk, som blot er udartede i en ekstrem grad. Men det virker altså ikke. >> Læs videre

Birgitte Krogsbøll: dyr med næb ordnet efter antal vinger:

Af ,
Skriv en kommentar

Lyder det som titlen på en fjollet bog? Ja, og det er det også. Men det er også en ret sjov bog – komplet gakket på en både begavet og poetisk måde, hvor den er bedst.

dyr med næb ordnet efter antal vinger: (og nej, det er ikke en slåfejl, kolonet hører med i titlen) er noget på denne bogblog så sjældent set som en digtsamling. Vi er ikke så meget for digte her, vi har aldrig rigtig forstået dem, men Birgitte Krogsbølls lille bog skiller sig ud på den glade måde. >> Læs videre

David Foster Wallace: The Broom of the System

Af ,
Skriv en kommentar

Kurt Vonnegut møder Monty Python møder Wittgenstein møder Derrida….. -agtigt. David Foster Wallaces gakkede postmodernistiske roman The Broom of the System fra 1987 er i sine bedste passager en skarp og morsom satire med sans for det groteske, som fik mig til at grine højt for mig selv undervejs. Men den er også alt for lang og alt for studentikost optaget af sig selv, hvilket fik mig til at gabe irriteret gennem de sidste ihvertfald 200 sider. >> Læs videre

Mark Twain: Advice to little Girls

Af ,
Skriv en kommentar

K’s bognoter gør det normalt ikke så meget i børnebøger, men med Mark Twains mindre kendte Advice to little Girls gør vi en undtagelse.

Mark Twain skrev disse små opbyggelige råd til unge piger i 1865, da han selv var 30 år gammel. Om rådene også blev opfattet som decideret opbyggelige i Twains samtid, og om de fik nogen synderlig udbredelse, ved jeg ikke, men man kan nok tillade sig at tvivle: Lurendrejeren Twain giver naturligvis ikke råd fra artigpigeskolen – men snarere opfordringer til unge piger om at være mindre regelrette og mere selvstændige. Med råd som: “Prøv aldrig at stjæle din venindes porcelænsdukke – med mindre din samvittighed tillader det, og du er sikker på, at du kan gennemføre det.” >> Læs videre