Det går den forkerte vej for Andrew Kaufman. Hans debut, Alle mine venner er superhelte (All my Friends are Superheroes) fra 2003, er en af mine personlige favoritter – skæv, sjov, poetisk og helt og aldeles vidunderlig. The Tiny Wife (2011) havde ikke helt samme klasse, men stadig en del skægge og skæve ideer, mens hans første bog i egentlig romanlængde, The Waterproof Bible (2010) ikke rigtig stod distancen.
Seneste udgivelse fra Kaufmanns hånd er så den lille roman Born Weird fra 2013. Stilen er den samme som i de forrige – en naivistisk fortællerstemme og hovedpersoner med overnaturlige egenskaber som typisk er alment menneskelige karaktertræk, som blot er udartede i en ekstrem grad. Men det virker altså ikke.
Det er som om, Kaufmann er løbet tør for originale ideer, og ideen med denne bog er under alle omstændigheder for tynd til at bære en hel roman. Pointerne er banale og bliver serveret med en klaphammer midt mellem øjnene – gentagne gange, så alle er med – og er samtidig pakket ind i en utrolig langstrakt og kedsommelig historie med et uvedkommende plot.
Nej, læs superheltebogen – læs den eventuelt igen – og lad denne her hvile.
Titel: Born WeirdForfatter: Andrew Kaufman
Udgiver: The Friday Project
Udgivelsesdato: 2013
Sider: 271
Læst: December 2013
K's vurdering:
