Ligesom Kaufmans “Alle mine venner er superhelte” er dette også en charmerende, pudsig lille sag, om end ikke i samme klasse som superheltebogen. Mange små, sjove indfald.

Som f.eks. kvinden, der finder Gud: Hun finder ham under sofaen, da hun leder efter tv-fjernbetjeningen, og han er helt som forventet i kjortel og sandaler og har langt hvidt skæg. Men da han også er lidt nusset efter at have ligget under sofaen, tager hun ham med på vaskeri. Da hun ikke har så mange mønter med, vasker hun ham sammen med nogle cowboybukser, hvor hun imidlertid har glemt at tømme lommerne for gamle Kleenex. Så da hun hiver Gud ud af vaskemaskinen, har han papirfnuller over det hele. Det bliver Gud tilsyneladende ret sur over, så han forlader vaskeriet uden at sige farvel. Så nu er hun lige så langt fra Gud, som før hun fandt ham. Det er da ret sjovt!

K's vurdering: