Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden
Stilfærdig, indtrængende, poetisk, berørende. Kim Thúys debutroman er en smuk, sanselig og personlig fortælling om Vietnam og vietnamesiske bådflygtninges skæbne.
Jeg har på disse sider tidligere omtalt vietnamesisk-franske Kim Thúys anden roman, Mãn (opr. 2013, på engelsk 2015), med stor begejstring. Ru er hendes debut fra 2009 (på dansk 2013), og den er næsten – men også kun næsten – lige så god som Mãn. >> Læs videre
Sublim novellekunst. Canadiske Alice Munro (f. 1931) vandt Nobels litteraturpris i 2013, og når man læser denne hendes seneste – og ifølge hende selv sidste – novellesamling, er det svært at være uenig i den hæder.
Alice Munro skriver om mennesker og livet, og hun gør det, så man på få sider kommer helt ind under huden på hendes personer. Munros stil er stilfærdig, rolig og omhyggelig, hendes sætninger og historier er uden store armbevægelser eller påtaget grandiositet. Men hold da op, hvor er det godt. >> Læs videre
Vietnamesisk-canadiske Kim Thúys sansemættede roman Mãn er en stilfærdig, men intens og insisterende fortælling om vietnamesiske piger og kvinders liv i og udenfor Vietnam, fra start til slut bundet sammen af duften og smagen af mad og madlavning.
Det er uhyre sjældent, at jeg tager mig selv i at ønske, at en bog var længere, end den er. Jeg tror faktisk ikke, at det er sket de sidste tyve år. En god bog har den længde, den skal have, hverken kortere eller længere. Og alt for mange bøger er desværre alt for lange.
Kim Thúys (f. 1968) fine, lille roman har også præcis den længde, den skal have – men alligevel oplevede jeg det sjældne, at jeg gerne ville have den til at blive ved. Mãn er en bog, man ikke bare læser fra ende til anden. Det er en bog, men kan tage ophold i, som i en poetisk og fremmedartet verden af dufte, smage og farver. >> Læs videre
Alice Munro (f. 1931) er først og fremmest kendt for sine noveller, som blandt andet har indbragt hende Nobelprisen i litteratur i 2013. Men hun har også skrevet en enkelt roman, Lives of Girls and Women fra 1971.
Betegnelsen ‘roman’ er dog lidt en tilsnigelse. Det ville nok være mere reelt at kalde den en novellecyklus. Romanen består således af otte afrundede fortællinger, som hver især kunne stå alene, men ikke desto mindre udgør en samlet og overvejende kronologisk ordnet, fremadskridende fortælling.
Hovedpersonen og jeg-fortælleren i Lives of Girls and Women er pigen Del Jordan, og romanen er hendes beretning om at vokse op som pige og teenager og gradvist modnes til ung kvinde i 1940’erne i den lille flække Jubilee i Ontario, Canada. >> Læs videre
Det går den forkerte vej for Andrew Kaufman. Hans debut, Alle mine venner er superhelte (All my Friends are Superheroes) fra 2003, er en af mine personlige favoritter – skæv, sjov, poetisk og helt og aldeles vidunderlig. The Tiny Wife (2011) havde ikke helt samme klasse, men stadig en del skægge og skæve ideer, mens hans første bog i egentlig romanlængde, The Waterproof Bible (2010) ikke rigtig stod distancen.
Seneste udgivelse fra Kaufmanns hånd er så den lille roman Born Weird fra 2013. Stilen er den samme som i de forrige – en naivistisk fortællerstemme og hovedpersoner med overnaturlige egenskaber som typisk er alment menneskelige karaktertræk, som blot er udartede i en ekstrem grad. Men det virker altså ikke. >> Læs videre
Fremragende canadisk roman om et både håbefuldt og fortvivlet teenagerliv i et forkvaklet sekterisk religiøst landsbysamfund i Montana, Canada i 1970’erne.
Romanen fortælles af den 16-årige pige Nomi, der er født og opvokset i et lille samfund af mennonitter (og det er ifølge hende selv, “så vidt jeg ved den mest pinlige sekt man overhovedet kan tilhøre, hvis man er teenager” (s.8)). >> Læs videre
Richard Fords Canada er solid amerikansk litteratur, når den er bedst. Et troværdigt psykologisk indlevet portræt af en 15-årig dreng, hvis liv og opfattelse af sig selv, sine forældre og verden i det hele taget ændres grundlæggende af en række udefrakommende drastiske begivenheder. Fortalt med en skarp iagttagelsesevne og den fine sans for beskrivelse af de konkrete detaljer, som er kendetegnende for den bedste del af den amerikanske litterære tradition.
Romanen er fortalt af den ca. 65 årige Dell Parsons og udgør hans forsøg på at skabe, om ikke en mening, så en sammenhæng, i en periode af hans liv som 15-årig i 1960, som på godt og især ondt bliver altafgørende for hans selvdannelse og verdenssyn. De ydre dramatiske nøglebegivenheder annonceres i bogens allerførste linjer: >> Læs videre
Endnu en pudseløjerlighed fra Kaufman, denne gang i rigtig romanlængde, men ikke desto mindre en bagatel ift den ellers meget kortere “Alle mine venner er superhelte“.
Titel: The Water Proof Bible
Ligesom Kaufmans “Alle mine venner er superhelte” er dette også en charmerende, pudsig lille sag, om end ikke i samme klasse som superheltebogen. Mange små, sjove indfald.
Som f.eks. kvinden, der finder Gud: Hun finder ham under sofaen, da hun leder efter tv-fjernbetjeningen, og han er helt som forventet i kjortel og sandaler og har langt hvidt skæg. Men da han også er lidt nusset efter at have ligget under sofaen, tager hun ham med på vaskeri. >> Læs videre
En sand perle af en lille bog, som nærmest bare er en lang novelle. Stor banal visdom i skæv, sjov klædedragt (og er al sand visdom ikke ret banal?). Kan ikke huske at have læst noget mere livsbekræftede og morsomt i lange tider.
Det er muligvis ikke stor litteratur i klassisk forstand, men de få, små sider i denne bog, som er læst på ikke meget mere end en times tid, indeholder så nogenlunde alt, hvad man behøver at vide om livet og kærligheden. Den giver én lyst til at blive en bedre kæreste. Og så kan man vel ikke forlange meget mere af en bog.
Den største anbefaling!
Titel: Alle mine venner er superhelte
Lettere ubehagelig roman tydeligt inspireret af Natascha Kampusch-sagen (den 10 årige pige, der blev bortført og holdt fangen i et lille rum i 8 år), her i en fiktiv amerikansk udgave. Fortalt gennem en 5-årig dreng, som er født og har levet hele sit liv i det lille fangerum, som hans bortførte mor holdes indespærret i af hendes fangevogter, der jævnligt misbruger hende seksuelt.
