Kim Thúy: Ru

Stilfærdig, indtrængende, poetisk, berørende. Kim Thúys debutroman er en smuk, sanselig og personlig fortælling om Vietnam og vietnamesiske bådflygtninges skæbne.

Jeg har på disse sider tidligere omtalt vietnamesisk-franske Kim Thúys anden roman, Mãn (opr. 2013, på engelsk 2015), med stor begejstring. Ru er hendes debut fra 2009 (på dansk 2013), og den er næsten – men også kun næsten – lige så god som Mãn.

Ru er en fiktiv beretning om romanens jeg-fortæller, Nguyen An Tinh, hvis livshistorie dog synes at dele mange træk med Kim Thúys egen.

Fortælleren fødes i Saigon i en velstående vietnamesisk familie under tet-offensiven i 1968. Efter afslutningen af den vietnamesiske borgerkrig, på vore breddegrader kendt som Vietnamkrigen og i Vietnam som Den Amerikanske Krig, flygter hun med sin familie på en båd via en flygtningelejr i Malaysia til Canada.

Romanen fortæller i en serie korte erindringsglimt, der springer ubesværet frem og tilbage i tid, om både barndommen i Saigon, flugten fra Vietnam, modtagelsen i Canada, fortællerens opvækst i Canada og hendes gensyn med Vietnam, som hun besøger flere gange som voksen, herunder som bosat i Hanoi i en treårig periode.

Med titlen spiller Thúy (som skriver på fransk) på både den franske og vietnamesiske betydning af ordet ru, som på fransk betyder ’lille bæk’ og i overført betydning ‘strøm’ (af f.eks. tårer, blod eller penge), og på vietnamesisk betyder ‘vuggevise’ eller ‘at vugge.’

Ru er i disse betydninger velvalgt som overskrift for både bogens temaer og Thúys skrivestil.

Beretningen om krigen i Vietnam, flugten og afsavnene som flygtninge er en fortælling om en strøm af både tårer, blod og penge, men fra Thúys pen flyder den ikke som en voldsom flod, snarere som en piblende bæk.

Thúy skriver stilfærdigt, men indtrængende, i en prosa, der nærmer sig det poetiske. Fokus er på enkeltscener og billeder af personer fra fortællerens fortid og nutid. Tilsammen danner de et sansemættet og mangefacetteret billede af både dét Vietnam, der for fortælleren og hendes familie forbliver barndommens vugge, af bådflygtningenes historie og af det nye liv i Canada.

Ru med på besøg i det smukke, fredfyldte Litteraturtempel, Hanoi.

Det er flot udført, og den korte roman er en fornøjelse at læse. Ikke mindst, når man som undertegnede p.t. befinder sig i Vietnam.

Kim Thúy bevæger sig efter min smag ganske vist nogle steder lige lovlig langt over mod det sentimentale, grænsende til det patetiske, i sin skrivestil. Temaerne appellerer til det, men bogen kunne have stået endnu stærkere, hvis hun havde økonomiseret lidt mere med følelsesregisteret. Det er kun en mindre skønhedsplet, men det er dét, der gør, at Ru ikke når helt samme litterære niveau som efterfølgeren, Mãn.

Under alle omstændigheder ser jeg frem til at læse Kim Thúys seneste roman, Vi, der udkommer i engelsk oversættelse senere i indeværende måned.

Ru er fordansket fra fransk af Else Henneberg Pedersen, og det er hun gennemgående sluppet godt fra. Enkelte steder snubler jeg lidt i nogle lidt kluntede formuleringer, men om det skyldes oversættelsen eller originalen, tør jeg ikke afgøre.

K's vurdering: