K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Nguyễn Huy Thiệp: Uden konge – og andre noveller

Nguyễn Huy Thiệp: Uden konge – og andre noveller

Anmeldt af Kasper Håkansson, 26. marts 2018
Skriv en kommentar

Hos vietnamesiske Nguyễn Huy Thiệp går underspillet humor hånd i hånd med harsk kritik af et samfund, der har mistet sine moralske pejlemærker, hvor ansvar og familiefølelse er veget for egoisme og grådighed, hvor børn kynisk lader deres forældre dø for at spare pengene til operationen, og hvor en læge ikke ser noget galt i at fodre sine hunde og grise med blendede, aborterede fostre fra klinikken.

Nguyễn Huy Thiệp (f. 1950) går for at være en af Vietnams betydeligste, moderne forfattere. Uden konge – og andre noveller er en samling af tolv af hans noveller fra forskellige dele af forfatterskabet (fra debuten i 1987 til 2002), oversat til dansk af Arne Herløv Pedersen, Ngo Thi Hoa og Niels Fink Ebbesen og udgivet af forlaget Hjulet i 2015.

Udgivelsen er forsynet med et glimrende og meget interessant efterskrift af Niels Fink Ebbesen, som perspektiverer Nguyễn Huy Thiệps forfatterskab i lyset af vietnamesisk litteraturhistorie i øvrigt.

Som Niels Fink Ebbesen gør opmærksom på i efterordet, er Nguyễn Huy Thiệps Vietnam langt fra både turistbrochurernes romantiserende forestillinger og fra den “socialistiske realisme,” som i årevis var det officielle vietnamesiske regimes sanktionerede litterære stil.

Nguyễn Huy Thiệp leverer ingen glansbilleder. Her er drøje hug til både socialistisk ideologi, korrupte embedsmænd og til markedsøkonomisk tingsligørelse af sociale relationer helt ind i familierne. Stort set alle hans personer er præget af grådighed, egoisme og hykleri.

Romantiske forestillinger om respekten og omsorgen for de ældre og børnene i familien er afløst af diskussioner mellem de voksne børn af, hvorvidt det kan betale sig at bruge penge på en operation af den syge, gamle far. En senil bedstemor låses inde på sit værelse, hvor hun kun kan spise sin egen afføring og sulte ihjel (så sparede man rottegiften). Børn afstraffes med tørre tæsk og indespærring. Handicappede familiemedlemmer ydmyges og overlades til at klare sig selv. Både mænd kvinder prostituerer sig i parodier på kærlighed.

I den lange novelle, En dråbe blod, om slægten Pham fingerer familiefaren et maveonde, da han er på pilgrimsfærd sammen med sin hustru til Den duftende Pagode, så han kan blive tilbage i et kloster for med den buddhistiske abbeds (købte) velsignelse at bedøve og voldtage en ung nonne for derefter at tage hende som sin tredje hustru.

Nguyễn Huy Thiệp viger ikke tilbage for det endog særdeles groteske, som for eksempel her i en af hans mest berømte noveller, Da generalen gik på pension, der også hører til blandt samlingens bedste. Den pensionerede generals svigerdatter, kone til jeg-fortælleren, lader ikke noget gå til spilde:

Fødselsstiftelsen hvor min kone arbejder, udfører aborter. Hver dag kom hun resterne af moderkagerne i en termoflaske og tog dem med hjem. Hr. Co kogte dem til hundene og grisene. Faktisk vidste jeg det godt, men da det ikke var noget af betydning, havde jeg ignoreret det. Min far tog mig med ud til køkkenet og pegede på en gryde fuld af mos, hvori der lå nogle små fosterdele og også nogle små lyserøde fingre.

Det er alligevel for meget for svigerfaren, men hans svigerdatter reagerer blot ved at skose tjeneren: “‘Hvorfor kom du dem ikke i blenderen? Hvorfor lod du ham se det?’ Hr. Co sagde: ‘Jeg glemte det. Jeg beder dem undskylde, Frue.’” Og så bliver der ikke sagt eller skrevet mere om dén sag.

Den pensionerede general når til den desillusionerede erkendelse, at hans familie og det samfund, han tror at have forsvaret i alle årene i hæren, er mindre moralsk og humant end krigen og soldaterlivet.

Forfaldstemaet går igen i mange andre af novellerne. Nguyễn Huy Thiệp beskriver et samfund i moralsk opløsning, et samfund uden konge – hvor konge først og fremmest skal forstås i netop denne overførte betydning som moralsk holdepunkt eller rettesnor.

Mens Nguyễn Huy Thiệps historier således alle kan kaldes moralske, er de langt fra at være moraliserende. De er kendetagnet ved, at ingen personer er entydigt gode eller onde (eller: ihvertfald ikke entydigt gode), og det er sjældent, at han forfalder til vurderende forfatterkommentarer.

I det hele taget er Nguyễn Huy Thiệps stil meget nøgtern. Sproget er fritskrabet for floromvundne vendinger, og der bliver ikke brugt mange ord på at beskrive personernes følelser.

Nguyễn Huy Thiệp (f. 1950). Foto fra forfatterens goodreads-profil

Det tog mig lidt tid at vænne mig til skrivestilen. Efter de første noveller tænkte jeg, at der måske var et problem ved oversættelserne, eller at der gjorde sig en kulturel barriere gældende, som fik historierne til at fremstå med dette udvendige præg.

Men når man først har vænnet sig til sproget og stilen og er blevet opmærksom på, hvad der er Nguyễn Huy Thiệps ærinde, bliver man også i stand til at værdsætte hans form (og oversættelsen).

Nedslagene ovenfor kan måske give det indtryk, at der er tale om en sortsynet og dyster novellesamling. Det kan være rigtigt for så vidt angår det sortsynede, men Nguyễn Huy Thiệp er bestemt ikke dyster. Tværtimod løber der en underspillet, ironisk humor gennem alle historierne, som både er med til at få de hårde menneskebeskrivelser til at glide ned og i sig selv tjener Nguyễn Huy Thiệps samfundskritiske ærinde.

Det betyder ikke, at jeg var begejstret for alle noveller i samlingen, som godt kan fremstå lidt ujævn. Det sidste er måske ikke så mærkeligt, eftersom den som nævnt er et udvalg af hans noveller skrevet over en lang periode. Men der er tilpas mange fascinerende historier imellem til, at jeg bestemt kan anbefale samlingen.

Hvis du hører til blandt de faste følgere af K’s bognoter, kan du i øvrigt se frem til flere vietnamesiske indslag i den kommende tid. K og konen ferierer således i Vietnam, og jeg har naturligvis pakket ferierygsækken med litteratur fra Vietnam og andre dele af Sydøstasien.

Titel: Uden konge - og andre noveller
Forfatter: Nguyễn Huy Thiệp
Udgiver: Hjulet
Udgivelsesdato: 02.12.2015
Sider: 292
Originalsprog: Vietnamesisk
Oversætter: Niels Fink Ebbesen, Ngo Thi Hoa, Arne Herløv Pedersen
Opr. udgivelsesår: 1987-2002
Læst: Marts 2018

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Noveller, Sydøstasien, Vietnam

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Charles Waugh, Nguyễn Liên & Văn Giá (red.): Wild Mustard. New Voices from Vietnam
Yōko Ogawa: Revenge
Gwee Li Sui (red.): Telltale: 11 stories

Bảo Ninh: The Sorrow of War. A Novel of North Vietnam
Vũ Trọng Phụng: Dumb Luck
Kim Thúy: Mãn

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 513 følgere
  • 216 fans

Mest læste seneste uge

  • Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels menneskerFjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker Mit læseår 2020 sluttede med en fanfare: Trænger man til at læse noget virkelig godt,…
  • Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerneLev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne Tolstojs tre fortællinger fra Sevastopol under Krimkrigen er ikke det ypperste fra mesterens hånd, men…
  • Peter Adolphsen: År 9 efter LoopetPeter Adolphsen: År 9 efter Loopet Naturvidenskabelig kaosteori forklædt som småfilosofisk, post-apokalyptisk, zombiebefolket fremtidsvision - i en moderne udgave af Palle…
  • Fernando Arrabal: Dali versus PicassoFernando Arrabal: Dali versus Picasso Absurd og helt sjovt teaterstykke af den spanske dramatiker Fernando Arrabal, som lader særdeles menneskelige…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Franz Kafka: FortællingerFranz Kafka: Fortællinger Lidt for mange af disse fortællinger lod mig ærligt talt uberørt i første omgang -…
  • Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktionUrsula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke…
  • Lev Tolstoj: Anna KareninaLev Tolstoj: Anna Karenina Der er som regel en god grund til, at nogle romaner bevarer en klassikerstatus over…
  • K's bedste anbefalinger fra læseåret 2020K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2020 Et år er gået, og traditionen tro kommer her en opsamling på mit læseår i…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…

Seneste kommentarer

  • Peter Stig Sørensen on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “For en oversætter kan det være særdeles vanskeligt at oversætte 1 til 1 og samtidigt skabe de samme virkemidler på…” jan 21, 23:48
  • Peter Stig Sørensen on Georgi Gospodinov: En naturlig roman: “Det holdt hårdt at få fingre i En naturlig roman – min bogpakke forsvandt i posten, og jeg måtte vente…” jan 20, 22:56
  • Ivan on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “Det er forkert oversat. Det er ARME MENNESKER. Original titel BEDNIE LJUDI på ingen måde kan oversættes til STAKKELS MENNESKER.” jan 19, 22:08
  • Kasper Håkansson on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Tak, “Den evige ægtemand” er hermed skrevet på læselisten – den ligger endnu ikke i stakken.” jan 18, 11:37
  • Peter Stig Sørensen on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Hvad jeg også vil betragte som en fejl, at “Sevastopol fortællingerne” skrives i to ord, kan da muligt have sin…” jan 18, 10:36

Kategorier

  • Boganmeldelser (905)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (93)
      • Antropologi (4)
      • Essays (8)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (833)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (122)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (219)
      • Romaner og noveller (720)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 513 følgere
  • 216 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.