Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden
“Du har altid været død. Du kom død ind i mit liv den sommer jeg var ti år. Født og død i samme fortælling, ligesom Bonny, Scarletts og Rhetts datter i Borte med blæsten.”
Annie Ernaux’s selvbiografiske kortroman, Den anden datter (opr. 2011, da. 2024) er skrevet som et langt brev stilet til forfatterens døde søster, som hun aldrig har kendt. >> Læs videre
“Jeg er stadig i mørket” var den sidste sætning, Annie Ernaux’s mor skrev, inden alzheimeren for bestandigt fratog hende evnen til at skrive og i løbet af de følgende to år gradvist også fratog hende alt andet.
Den franske forfatter og nobelpristager Annie Ernaux (f. 1940) bruger i meget høj grad sit eget og sin families liv som materiale og temaer i sit forfatterskab. Også i en sådan grad, at man kan være i tvivl om, hvorvidt hendes bøger skal karakteriseres som skønlitteratur eller selvbiografi. Ikke at forskellen egentlig er vigtig. >> Læs videre
Med et sommerhus ved en sø i det berlinske opland som en slags prisme fortæller Jenny Erpenbeck i Hjemsøgelse en historie om Tyskland i det tyvende århundrede. Og mere universelt om menneskenes nyttesløse og ynkeligt forgængelige stræben efter at besidde, købe, eje, erobre og ødelægge – tingene og hinanden.
Hjemsøgelse kan betegnes som en polyfonisk roman. Den er fortalt af flere stemmer fra forskellige tider. Ad den vej leverer Erpenbeck et portræt af en del af det tyvende århundredes (øst)tyske historie set fra flere perspektiver. >> Læs videre
Raffineret komponeret og virkelig stærk roman om DDR’s sidste år set “indefra,” det vil sige set fra perspektivet af levende mennesker i Østberlin. Spundet ind i en lidenskabelig kærlighedshistorie, der dog for min skyld godt kunne have været kortet lidt ned.
Kairos (opr. 2021, da. 2024) af tyske Jenny Erpenbeck har vundet meget hæder, herunder i den danske oversættelse ved Andreas Fehlauer, og det er velfortjent. >> Læs videre
Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt på blandt aktuelle europæiske forfattere. I hans seneste roman udfordrer han igen både vanlige litterære genrer og læserne. Air er som roman afgjort original, den emmer af vid og humor, den er stedvist underholdende – men i sidste ende alligevel ikke helt vellykket efter min vurdering.
Spoiler alert: Hvis du vil have hele fornøjelsen ved selv gradvist at afkode bogens plot, så skal du ikke læse videre. Jeg skal bestræbe mig på ikke at afsløre for meget, men det er ikke muligt at give bogen en begrundet vurdering eller i det hele taget skrive ret meget meningsfuldt om den, uden også at løfte sløret for nogle af de plotelementer, der ellers først afsløres hen ad vejen i bogen. Nu er du advaret. >> Læs videre
Mesterligt erindringsværk. Annie Ernaux favner sin generations erindringer fra den umiddelbare efterkrigstid frem til begyndelsen af det nye årtusinde – med særligt fokus på kvindernes erfaring. Med udblik til de store verdensbegivenheder, men med særlig optagethed af de små dagligdags detaljer.
Franske Annie Ernaux (f. 1940) modtog i 2022 Nobelprisen i litteratur for sit litterære værk, der i overvejende grad bygger på hendes egne, personlige erindringer. Årene (opr. 2008, da. 2021) betragtes gerne som hendes hovedværk og indtog da også en central placering i nobelpriskomiteens begrundelse. >> Læs videre
“Du ville kun skrive én bog. Du ved inderst inde, at der kun er én der tæller: den som alle andre bøger vokser ud af eller indvarsler. Du ville skrive bogmorderen, det værk der slår alle andre ihjel, udvisker de tidligere og tager modet fra de kommende som overvejer at blive til, så de ikke giver efter for denne galskab.”
Mohamed Mbougar Sarrs prisbelønnede roman, Menneskets dybeste erindring, er en ambitiøs dannelsesroman om litteraturens kraft, om postkolonial afrikansk litteratur, om eksilets rodløshed og om den evige søgen efter sig selv. Sarr kan skrive, og romanen har bestemt kvaliteter, men jeg deler nu ikke helt den begejstring, flertallet af anmeldere har modtaget bogen med. >> Læs videre
Sigge Winther Nielsens Entreprenørstaten har af en debatbog om det danske politiske system at være fået ganske meget opmærksomhed siden udgivelsen i maj 2021. Og det er godt, for han har nogle væsentlige pointer, og debatten om dem fortjener lang levetid. Bogen som sådan lider dog af nogle skavanker. Jeg kunne godt have været forfatterens forsøg på at bedrive en slags “new journalism” foruden. Og så er der alt for mange gentagelser, som gør bogen unødigt lang.
Sigge Winther Nielsen (f. 1982) er ph.d. i statskundskab, tidligere forsker, embedsmand i Finansministeriet og journalist og er i dag vicedirektør i DJØF. I Entreprenørstaten trækker Winther Nielsen på sine erfaringer fra både politologien, journalistikken og arbejdet som embedsmand. >> Læs videre
Tysk-amerikanske Nora Krugs familiealbum er en særegen og fremragende grafisk familiebiografi om identitet, familie, historie og nedarvet skyldfølelse.
Nora Krug blev født i 1977 og voksede op i Karlsruhe i Tyskland, men flyttede senere til USA, hvor hun i dag er bosiddende. Som tysk-amerikaner oplever hun gang på gang at blive konfronteret med Tysklands nazistiske fortid, som noget hun alene i kraft af sin tyske afstamning har en eller form for del i. >> Læs videre
Stilfærdig, indtrængende, poetisk, berørende. Kim Thúys debutroman er en smuk, sanselig og personlig fortælling om Vietnam og vietnamesiske bådflygtninges skæbne.
Jeg har på disse sider tidligere omtalt vietnamesisk-franske Kim Thúys anden roman, Mãn (opr. 2013, på engelsk 2015), med stor begejstring. Ru er hendes debut fra 2009 (på dansk 2013), og den er næsten – men også kun næsten – lige så god som Mãn. >> Læs videre
Dekadence, snobberi, grådighed, dovenskab, selvoptagethed, misundelse, skørlevned, dobbeltmoral, løgn og bedrag, hensynsløshed, sadisme, vold, vanrøgt, pædofili, alkoholisme, narkomani … Velkommen til det selvdestruktive britiske aristokrati i det tyvende århundrede. Velkommen til Patrick Melrose-romanerne.
Edward St Aubyn (f. 1960) er aktuel på dansk med litteraturprissatiren Den store pris. Bedst kendt er han dog for sit nådesløse portræt af den britiske overklasse i romanserien om alter egoet Patrick Melrose.
Romanserien omfatter fem romaner udgivet i perioden 1992-2012. På dansk er de samlet i to bind, hvoraf jeg nu har læst det første, som rummer de tre første romaner i serien. >> Læs videre
Edward St Aubyns nyeste roman er en lidt ujævn, men ikke desto mindre særdeles velskrevet, vittig og ætsende ondskabsfuld satire over en vis britisk litteraturpris.
Romanen, der oprindeligt er fra 2014, udkom på dansk i går, og Gads Forlag har næppe valgt datoen helt tilfældigt: Det var nemlig to dage efter uddelingen af dette års Man Booker Prize ved den traditionelle prismiddag for litteraturverdenens kendisser. Og man skal ikke kende meget til Man Booker-institutionen for at indse, at det er den, der står for skud i Den store pris, selv om prisen i romanen kaldes Elysium-prisen.
Edward St Aubyn (f. 1960) har høstet talrige roser for sin romankvintet Patrick Melrose-romanerne (1992-2012) om den selvdestruktive dekadence i den britiske overklasse (som jeg selv først er gået i gang med netop nu – anmeldelse følger). Men nogen Man Booker-pris er det ikke blevet til. >> Læs videre
