K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Annie Ernaux: Den anden datter

Annie Ernaux: Den anden datter

Af Kasper Håkansson, 30. oktober 2026
Skriv en kommentar

“Du har altid været død. Du kom død ind i mit liv den sommer jeg var ti år. Født og død i samme fortælling, ligesom Bonny, Scarletts og Rhetts datter i Borte med blæsten.”

Annie Ernaux’s selvbiografiske kortroman, Den anden datter (opr. 2011, da. 2024) er skrevet som et langt brev stilet til forfatterens døde søster, som hun aldrig har kendt.

Bogen har sit begyndelses- og omdrejningspunkt i en scene fra en sommerferie i 1950, hvor den da tiårige Annie uset overhører en samtale mellem sin mor og nabokonen. Moren fortæller, at de også har haft en anden datter, som imidlertid døde af difteri som seksårig, før Annie blev født:

Hun siger: Hun døde som en lille helgeninde
     hun fortæller hvad du sagde til hende før du døde: jeg skal op til Jomfru Maria og den gode Jesus
     […]
     hun siger om mig hun ved ikke noget, vi ville ikke gøre hende ked af det
     Til sidst siger hun om dig hun var sødere end hende der
     Hende der, det er mig.

I Annies hjem bliver der aldrig – heller ikke siden – talt om den døde søster, selv om hun antager, at forældrene på et tidspunkt må have gættet, at hun vidste det. Men da var det på én eller anden måde for sent for alle at tale om det.

Den omtalte scene er hjerteskærende og svær ikke at blive berørt af. Det er heller ikke svært at forstå, at hemmeligheden om denne anden datter – kombineret med, hvordan Annies forældre vælger at håndtere det – sætter sig som et traume.

Jeg kan på den baggrund også sætte mig ind, hvorfor det kan have været vigtigt for Ernaux at skrive bogen. Samtidig må jeg dog tilstå – selv om jeg indser, at det kan fremstå lidt kynisk – at jeg havde sværere ved at forstå, hvorfor jeg skulle læse den.

Bogen fremstår således i høj grad som element i et selvterapeutisk forløb for Ernaux. Det lægger Ernaux i øvrigt heller ikke skjul på. For mig blev det bare lige en tand for navlepillende, og jeg havde svært ved holde interessen fangen bogen igennem, trods det, at den er ganske kort.

Men måske er det et kendetegn ved denne form for meget personlige, selvbiografiske litteratur, som Annie Ernaux skriver, at den forudsætter, at læseren selv har erfaringer, der i tilstrækkelig ligner Ernaux’s.

Således kunne man også indvende mod Jeg er stadig i mørket (opr. 1997, da. 2024), som jeg læste umiddelbart før Den anden datter, at den er båret af et tilsvarende selvterapeutisk behov som led i Ernaux’s eget sorgarbejde. Ligesom begge bøger – om end fra forskellige vinkler – først og fremmest handler om forholdet mellem forfatteren og hendes mor.

Når jeg ikke desto mindre var ret glad for at læse Jeg er stadig i mørket i modsætning til Den anden datter, så handler det måske mest af alt om, hvorvidt jeg som læser selv har erfaringer, der i tilstrækkelige grad ræsonnerer med Ernaux’s egne.

Når jeg tænker efter, havde jeg en lignende oplevelse med at læse Ernaux’s Årene – jeg fandt som helhed bogen fremragende, men det var på grundlag af de dele af bogen, der handler om de historiske år, jeg selv havde erindringer om, mens Ernaux’s erindringer om de tidlige år ikke vakte min interesse.

Den anden datter er ikke en dårlig bog – alene af den grund, at Annie Ernaux skriver så godt. Men den ramte ikke lige mig.

Titel: Den anden datter
Forfatter: Annie Ernaux
Udgiver: Gads forlag
Udgivelsesdato: 12.09.2024
Sider: 68
Originalsprog: Fransk
Oversætter: Lilian Munk Rösing, Birte Dahlgreen
Originaltitel: L’Autre fille
Opr. udgivelsesår: 2011
Læst: Oktober 2026

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Biografier og erindringer, Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Barndom, Døden, Forældre, Mor-datter, Nobels litteraturpris, Sorg, Svigt

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 115 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Måske er du også interesseret i:

Annie Ernaux: Jeg er stadig i mørket
Annie Ernaux: Årene
Georgi Gospodinov: Gartneren og Døden

Anne Carson: Røds selvbiografi
Jenny Erpenbeck: Hjemsøgelse
Jenny Erpenbeck: Kairos

Mest læste seneste uge

  • Pirkko Saisio: SulikoPirkko Saisio: Suliko Denne finske portrætroman om Josef Stalins liv og død har store kunstneriske ambitioner. De falder…
  • Tarjei Vesaas: IsslottetTarjei Vesaas: Isslottet Hold da op. Hold nu helt op. Det er flere år siden, at jeg sidst…
  • Anne Carson: Den skønne ægtemandAnne Carson: Den skønne ægtemand “MEN FOR AT ÆRE SANDHEDEN SOM ER GUDDOMMELIG GLAT OG LEVER BLANDT GUDERNE ER VI…
  • John Steinbeck: Øst for ParadisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Annie Ernaux: Den anden datterAnnie Ernaux: Den anden datter “Du har altid været død. Du kom død ind i mit liv den sommer jeg…

Seneste kommentarer

  • mie on Yassin Adnan: Hot Maroc: “Tak – kan være, at jeg skal læse den som den næste – jeg er nemlig i gang med Marokko…” okt 20, 15:16
  • Peter Sørensen on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Det konkurstruede og senere krakkede forlag Broe udsendte i 2010 en oversættelse af Gitta Serenys “Albert Speer: His Battle with…” okt 16, 11:33
  • Kasper Håkansson on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Enig, det er for sløjt, Lindhardt & Ronghof. I kolonnen står der ganske vist “Copyright (c) 1977, 2024 Lindhardt og…” okt 10, 13:52
  • Trine Søndergaard on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Lindhardt og Ringhof laver desværre rigtig mange genoptryk af klassikere (russiske og andre) uden at gøre opmærksom på det. Og…” okt 10, 11:14
  • Peter Sørensen on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Det var nemlig din sidstnævnte pointe der slog mig. Begge hovedpersoner befinder sig i et tomrum. Tidens gang er flydende.…” okt 10, 10:50

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.344)
    • Sagprosa (151)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (40)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.249)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (118)
      • Klassikere (256)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (67)
      • Lyrik og drama (66)
      • Nyere udgivelser (325)
      • Romaner og noveller (1.098)
      • Science fiction (58)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 115 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz