George Saunders: Tenth of December

Saunders er vild. Vildt sej. Overraskende original. Og mærkelig, meget mærkelig….

Jeg tror, at George Saunders med denne sin seneste novellesamling, Tenth of December (2013), endegyldigt har kureret mig for min ellers mangeårige modvilje mod noveller. Alle historierne i denne samling har ihvertfald lige præcis den længde, de skal have (fra den ultrakorte Sticks på lige godt én side til den 60 sider lange The Semplica Girl Diaries). Og de er næsten alle sammen af højeste litterære klasse.

En del af novellerne i denne samling er nærmest Kurt Vonnegut-agtige i deres kombination af sort humor, samfundssatire og mild futurisme:

Det gælder f.eks. Escape from Spiderhead, som er en foruroligende historie om selvmord som moralsk handling. Her er fortælleren en fængselsdømt, som afsoner sin tid i et futuristisk, klinisk miljø som forsøgskanin for diverse medicinske eksperimenter med stoffer med navne som Verbaluce™ og VeriTalk™ (der stimulerer hjernens sprogcentre og får forsøgspersonen til at tale uafladeligt og velartikuleret) og det dæmoniske stof Darkenfloxx™ (‘Image the worst you have ever felt, times ten. That does not even come close to how bad you feel on Darkenfloxx™’).

Endnu mere spooky bliver det i samlingens længste novelle, The Semplica Girl Diaries, hvori optræder, hvad der må være litteraturhistoriens mest bizarre havenisser: Fattige kvinder fra tredjeverdenslande som Laos, Somalia og Moldova, som i desperation har ladet sig selv sælge og eksportere som eksklusive havedekorationer til den amerikanske øvre middelklasse, i hvis prydhaver kvinderne nu hænger levende til pynt på snore trukket gennem deres hjerner….

Der er masser af vid og bid, sans for det groteske og en sort-humoristisk kritik af moderne amerikansk kapitalisme i mange af Saunders historier.

Men det, der for alvor løfter Saunders op i den tunge litterære klasse, er hans evne til midt i satiren – og med ganske få penselstrøg – at levere stærke, indlevede og følelsesmæssigt nuancerede portrætter af sine personer, selv de mest usympatiske af dem. Og jeg skal love for, at det er en broget samling karakterer, der optræder her – med det forenende karaktertræk, at de alle er mere eller mindre mislykkede, sølle mennesker (rige som fattige), der ikke desto mindre og med svingende succes forsøger at gøre det rigtige.

Det er rørende og bevægende og uden at blive sentimentalt (på nær måske i titelhistorien).

Saunders er dog ikke ligefrem nem at læse: Kendetegnende for alle noveller i denne samling er, at man som læser så at sige falder ind midt i historien uden indledende forklaring – det er i starten forvirrende, men gradvist danner man sig et billede af sammenhængen, for så kun i mange af historierne til sidst at få trukket tæppet væk under fødderne igen, når Saunders giver historien et ekstra twist.

Det er ganske vist ikke nogen revolution i litteraturhistorien at bygge en historie op på den måde, men Saunders gør det bare umanerligt fermt. Og så bruger han i det hele taget det amerikanske sprog sprudlende kreativt, så det er den rene og skære fornøjelse.

Opsummerende:
* Sproglig originalitet: Tjek.
* Sikkert komponerede, overraskende plots: Tjek.
* Samfundskritik med vid, bid og humor: Tjek.
* Troværdige, nuancerede og rørende menneskeportrætter: Tjek.

Konklusion: Jeg skal læse mere Saunders.

Tenth of December udkommer senere her i efteråret 2014 på dansk oversat af Jakob Levinsen til Tiende December (Forlaget Ordenes by).

K's vurdering: