K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Pierre Lemaitre: Vi ses deroppe

Pierre Lemaitre: Vi ses deroppe

Af Kasper Håkansson, 28. september 2014
2 kommentarer

Pierre Lemaitre: Vi ses deroppe

“Alle dem, der mente, at krigen snart fik ende, var for længst døde. I krigen, naurligvis.”

Således indleder Pierre Lemaitre (f.1951) sin stærkt underholdende roman Vi ses deroppe, som tager sin begyndelse ved den fransk-tyske front i 1. Verdenskrigs allersidste dage.

Her møder vi romanens tre hovedpersoner, hvis skæbnetråde knyttes sammen under deres sidste slag i krigen og forbliver forbundne i de første efterkrigsår under genopbygningen af Frankrig:

Der er den nervøse, ikke specielt kvikke, men på sin egen vis retskafne og samvittighedfulde Albert Maillard, hvis skæbne besejles, da han ved et tilfælde opdager, at hans befalingsmand, romanens skurk, den skruppelløse løjtnant Henri d’Aulnay-Pradelle har myrdet to af sine egne mænd for at opildne de krigstrætte, franske soldater til et sidste stormløb mod tyskerne.

Og så er der Édouard Péricourt, som redder Alberts liv under slaget, men under redningsaktionen selv såres livstruende og kommer ud af krigen med de mest forfærdelige og bizarre vansiringer.

Albert påtager sig at pleje sin redningsmand og flytter med ham til Paris efter krigens afslutning under falske identiteter. Her går de i gang med et udfolde et storstilet svindelnummer, som slår plat på efterkrigstidens behov for at rejse monumenter over de faldne. Alt i mens den kyniske og hykleriske d’Aulnay-Pradelle bedriver en ikke mindre skammelig forretning med at opgrave og genbegrave nationens faldne sønner.

Lemaitre skriver medrivende, underholdende og med en skarp satirisk pen. Og så har han en vidunderlig sans for det groteske og bizarre, som ind i mellem folder sig ud i nærmest surrealistiske scener. Som f.eks. her i romanens første kapitel, hvor den unge Albert Maillard er blevet levende begravet i et granatkrater, låst fast under et skred af ler og jord ansigt til ansigt med “et enormt, frastødende, vederstyggeligt hestehoved”, mens ilten er ved at slippe op:

Albert slår om sig til alle sider. Hans lunger tager mindre og mindre luft ind, de piber, når han anstrenger sig. Han giver sig til at spytte, maven trækker sig sammen. Der er ikke mere luft.
Han griber ud efter hestehovedet, og det lykkes ham at få fat i de fedtede læber, hvis kød falder fra hinanden mellem fingrene på ham, han hager sig fast i de store gule tænder, og med en overmenneskelig kraftanstrengelse lykkes det ham at åbne hestens mund, der udstøder en fordærvet ånde, som Albert hiver helt ned i lungerne. Således overlever han nogle sekunder længere, men det vender sig i maven på ham, han kaster op […]
(s.32)

Historien i Vi ses deroppe har et swung, der kunne være en Tolstoj værdigt: Et dramatisk plot, store følelser og familieintriger i krigens skygge tilsat skarp satire.

Når den alligevel ikke kommer helt op at ringe hos mig, skyldes det kun, at den trods alt er mig lidt for lang i spyttet og lidt for stillestående i den midterste del.

Samlet set ikke desto mindre storartet underholdning af en høj litterær klasse og med klassikerne svingende i baggrunden.

Titel: Vi ses deroppe
Forfatter: Pierre Lemaitre
Udgiver: Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesdato: 2014
Sider: 530
Originalsprog: Fransk
Oversætter: Karsten Nielsen
Originaltitel: Au revoir là-haut
Opr. udgivelsesår: 2013
Læst: September 2014

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: 1. verdenskrig, Frankrig, Humor

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
2 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Gitte W
Gitte W
29. september 2014 04:40

Det lyder som noget, jeg ville nyde at læse! Tak for en fin og inspirerende anmeldelse.

0
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Gitte W
29. september 2014 05:40

Selv tak. Og ja, hvis jeg dømmer rigtigt ud fra dine egne anmeldelser på Boghylden, så vil jeg også tro, at denne kunne falde i din smag.

0
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i Paradis
Daniel Kehlmann: Tyll
tardi fandens til krig
Tardi & Verney: Fandens til krig 1914-1919

Florian Illies: 1913 – århundredets sommer
Marie-Hélène Lafon: En søns historie
Maria Matios: … Hardly Ever Otherwise

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Véronique Ovaldé: FuglelivVéronique Ovaldé: Fugleliv Velskrevet, underholdende, rørende. Der er ikke noget at sige til, at Véronique Ovaldé hører til…
  • Véronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændtVéronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I… Roman om at rejse sig fra mismod og forfølge sine passioner, om frigørelse fra egne…
  • Célia Houdart: CarraraCélia Houdart: Carrara Kortroman om tre parallelle liv inden for samme kernefamilie, fortalt glimtvis i små tableauer. Velskrevet…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodigeFjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodige “Åh, mennesket forstår sig specielt godt på gemenheder. Men var det gement? Hvordan kan man…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • John Williams: StonerJohn Williams: Stoner Afdæmpet, men fremragende, "glemt" amerikansk klassiker. John Willams' roman Stoner fik angiveligt ikke meget opmærksomhed…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.031)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (954)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (165)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (252)
      • Romaner og noveller (830)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz