K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Irmgard Keun: Barn af verden

Irmgard Keun: Barn af verden

Af Kasper Håkansson, 10. august 2019
1 kommentar

Fin lille roman fra 1930’ernes Europa om livet som emigranter fra Nazityskland i den kommende krigs skygge, velfortalt fra et barns synsvinkel med alvor, men også charme og humor.

Irmgard Keun har et ganske stort forfatterskab bag sig, primært romaner, hvoraf en god del også er oversat til dansk og kan findes på bibliotekerne. Ikke desto mindre gætter jeg på, at navnet Irmgard Keun for flertallet af danske læsere i dag er forholdsvis ukendt (eller også projicerer jeg her bare min egen ignorance ud på alle andre, i så fald skal jeg beklage).

Under alle omstændigheder skal Forlaget Silkefyret og oversætter Inge Nissen have tak for med udgivelsen af Barn af verden (opr. Kind aller Länder (1938)) at bringe Keun tilbage i lyset i den danske litterære offentlighed.

Irmgard Keun (1905-1982). Foto: Ullstein Bild/Granger

Keun blev født i Charlottenburg, Berlin, i 1905, men flyttede i 1913 med sin familie til Köln. Hun debuterede som forfatter i 1931 og nåede at skrive et par romaner, indtil de af naziregimet i 1933 blev stemplet som “Entartete Kunst,” konfiskeret og udsat for bogbrændinger. I 1935 blev hun endegyldigt underlagt publikationsforbud, og året efter emigrerede hun til Holland. Som et kuriosum kan nævnes, at Keun i en periode stod i forhold til forfatteren Joseph Roth, som vi også er ret glade for her på K’s bognoter.

Netop livet som emigrant fra Nazityskland i 1930’erne op til udbruddet af Anden verdenskrig er temaet for Barn af verden. Keun vælger det litterære greb at fortælle historien fra et barns synsvinkel, den niårige Kully, der i 1930’erne må forlade Tyskland med sine forældre, da hendes far er faldet i nazisternes unåde.

Faren er forfatter, tilsyneladende med en vis succes, men han er også alkoholiker og en flamboyant type, der kaster hæmningsløst om sig med penge, så snart han kommer i besiddelse af nogle, og konstant sætter sig selv og familien i gæld. Dertil en kvindebedårer, der åbenlyst har affærer med skiftende kvinder, mens han af sin egen kone kræver fuldstændig troskab – samtidig med han kun bor sammen med hende og datteren få uger af gangen med måneders mellemrum.

Familien flytter fra land til land, aldrig mere end nogle få måneder samme sted, og hvert sted insisterer faren på at indlogere sin kone og datter på dyre hoteller, hvor de på ingen måde har råd til at bo, mens han selv det meste af tiden rejser Europa rundt i forsøget på at indgå kontrakter om udgivelse af sine bøger – eller hvad han nu egentlig foretager sig.

Dette greb, at lade historien fortælle af et barn, har vi jo set mange gange (siden, ihvertfald), men Keun anvender det ganske fint, også selv om der er passager, hvor reflektionsniveauet og ordforrådet virker lige lovlig højt for en niårig.

Gennem den niårige Kullys barnligt-naive, men samtidig meget observante og reflekterende blik tegner Keun gradvist kærlige portrætter af både faren og moren. Faren er helten i datterens øjne, og hun lever hele tiden i længslen efter, at han kommer tilbage. Moren og hendes ubetingede kærlighed er den faste grund under pigens fødder.

Især portrættet af moren står stærkt i romanen: Hendes stilfærdige og stigende desperation over deres fattigdom (som står i kontrast til – og i vidt omfang skyldes – farens dekadente ødselhed), pinagtigheden og skammen over af faren at være tvunget til at bo på dyre hoteller, hvor de ikke har råd til at spise og dagligt må finde på nye løgnehistorier for at udskyde betalingen af regningen, hendes kamp for at skaffe vintertøj til hende selv og datteren og få maden til at række.

Mor og jeg ligger far til last, men når han nu engang har os, vil han også gerne beholde os.

Men romanen er også helt interessant som tidsbillede. Keun tegner således også et billede set fra børnehøjde af Europa i 1930’erne. Den i stigende grad politiske ustabile situation i Europa er tilstede romanen igennem, til tider som en flimrende baggrund, andre gange helt i front.

   Min mor kunne ikke forklare mig mere.
   Men krigen har noget med det at gøre. Når jeg bliver voksen, vil jeg forstå det hele.
   Men hvorfor skal man egentlig blive voksen, når man kun bliver trist af det?
   Min mor sagde engang, at man som voksen automatisk bliver skyldig; og der er ingenting i verden, man bliver så ked af som at være skyldig.

De små og store tegn, vi hører om, på jødeforfølgelser og stigende krigsrummel i Europa får en ekstra tyngde læst i retrospekt af os, der har viden om de rædsler, der skulle følge i årene efter, at Keun skrev bogen i 1938.

Som når faren indprenter sin datter, at hun aldrig må lade sig forlede af menneskers hang til at synge:

[D]er hvor folk synger, er der livsfarligt at være. Fællessang er så godt som mord, alle krige er startet med fællessang.

Romanen er skrevet i et enkelt sprog med korte sætninger, formentlig med henblik på at gøre det mere troværdigt, at historien skal forestille at være fortalt af en barnestemme.

Det gør bogen dejligt nem at læse, men giver den også lidt staccatoagtigt præg, som for mig blev en lille smule trættende i længden, også fordi handlingens evige flytten fra land til land, fra hotel til hotel, i sig selv får et noget repetitivt præg over sig. Det kan selvfølgelig siges at være en pointe i sig selv, fordi det netop er et sådant barneliv, Keun skildrer. Jeg var nu ganske tilfreds med, at romanen ikke var længere.

Men det var den jo så heller ikke, og jeg kan absolut anbefale Barn af verden – som et tidsbillede af Europa i 1930’erne, som et fint portræt i egen ret af nogle menneskeskæbner, men også som et billede med mere universel gyldighed af livet som emigrant eller flygtning.

   “Har du aldrig hjemve?” spurgte en gammel mand, og først vidste jeg ikke, hvad han mente.
   Så forklarede han mig det.
   Jeg har nogle gange hjemve, men altid efter et andet land, som jeg lige kommer til tænke på.

Titel: Barn af verden
Forfatter: Irmgard Keun
Udgiver: Forlaget Silkefyret
Udgivelsesdato: 21.02.2019
Sider: 171
Originalsprog: Tysk
Oversætter: Inge Nissen
Originaltitel: Kind aller Länder
Opr. udgivelsesår: 1938
Læst: August 2019

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Tyskland

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

1 Kommentar
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Marit
Marit
11. august 2019 12:20

Læste om Irmgard Keun tidligere i år og har nu på din anbefaling reserveret både den og Ostende af Wiedemann på biblioteket. Læser en del litteratur, der kaster lys på Weimar-republikken, inspireret af Volker Kutschers krimier – glem alt om tv-serien

1
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Liliana Colanzi: Vores døde verden
Eduard von Keyserling: Lumre dage
Ljudmila Petrusjevskaja: Vi blev stjålet

Cristina Sandu: The Union of Synchronised Swimmers
Samanta Schweblin: Kentuki
Marc Reugebrink: Salt

Følg K's bognoter

  • 85 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 59 venner
  • 506 følgere
  • 261 fans

Mest læste seneste uge

  • Johannes V. Jensen: HimmerlandshistorierJohannes V. Jensen: Himmerlandshistorier Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier er ren nydelse. De er så fulde af nærvær og liv,…
  • Diaa Jubaili: No Windmills in BasraDiaa Jubaili: No Windmills in Basra “There are no windmills in Basra. Where do I put all these delusions? Who am…
  • Knut Hamsun: SultKnut Hamsun: Sult Knut Hamsuns Sult er akkurat lige så rablende intens, manisk fabulerende, vild og voldsom, morsom,…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • Michel Houellebecq: UnderkastelseMichel Houellebecq: Underkastelse Underkastelse er litterær satire af højeste kvalitet, og krænkelsessøgende vil finde masser af guf at…
  • Knut Hamsun: VictoriaKnut Hamsun: Victoria Victoria er en ganske fin, tragisk kærlighedshistorie, som løfter sig ud over det ordinære i…
  • Thomas Mann: BuddenbrooksThomas Mann: Buddenbrooks Thomas Manns Buddenbrooks er en ægte klassiker. Den holder. En langsom nydelse. Læs den. Buddenbrooks.…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • Ivan Turgenev: En jægers dagbogIvan Turgenev: En jægers dagbog Poetiske, levende og stærke portrætter af alskens typer på landet i det 19. århundredes Rusland…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Knut Hamsun: Sult: “Jamen, det er klart, at det er den nye udgave man må have. Prisen er svært konkurrencedygtig set i forhold…” feb 5, 00:49
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak for tip. Ja, jeg har Meyrinks klassiker på listen, men dog endnu ikke i reolen. Måske skal den med…” feb 1, 20:05
  • Peter Sørensen on Foreslå en bog: “Nu, hvor du har fordøjet en grum bog af Leo Lipski kunne “den lærde og underfundige kabbalistiske jøde Gustav Meyrinks”…” jan 31, 18:31
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Godt at høre. Håber, du kan finde noget inspiration her. God fornøjelse med klassikerne.” jan 29, 17:33
  • Mie on Om K’s bognoter: “Ej denne side er lige hvad jeg har manglet. Jeg er i gang med at læse (=høre) alle klassikere (har…” jan 29, 17:22

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.070)
    • Biografier og erindringer (23)
    • Sagprosa (105)
      • Antropologi (4)
      • Essays (11)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (26)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (993)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (98)
      • Klassikere (179)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (57)
      • Nyere udgivelser (264)
      • Romaner og noveller (865)
  • Boghandeler (31)
  • Øvrige indlæg (32)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 85 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 59 venner
  • 506 følgere
  • 261 fans

Copyright © 2023 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz