En finsk roman med den oversatte titel The Union of Synchronised Swimmers og tilmed et ualmindelig smukt og elegant designet omslag. Det var nok for mig til, at denne kortroman kom ned i indkøbskurven på et af sommerens boghandelbesøg.

Det er dog en tilsnigelse af kalde det en roman. Der er reelt tale om seks selvstændige noveller, som kun er bundet meget løseligt sammen af en rammehistorie. Rammehistorien udgør en syvende novelle i sig selv, der blot er fortalt brækket op i syv korte bidder som “mellemlægspapir” mellem de øvrige seks noveller.

Rammehistorien foregår i et ikke navngivet østeuropæisk land, formenlig en sovjetstat fra før Sovjetunionens sammenbrud. I en grænseby sætter en gruppe unge piger sig for at blive synkronsvømmere. Efter arbejde på den lokale cigaretfabrik mødes de hver dag ved floden og træner, og de bliver så gode, at de får lov at repræsentere byen til et stævne på den anden side af grænsen. De benytter muligheden til at hoppe af og spredes for alle vinde til forskellige dele af verden.

Cristina Sandu (f. 1989)

De seks øvrige noveller fortæller seks af pigernes historie, eller rettere sagt giver de hver et glimt af de enkelte pigers liv, som det har formet sig dér, hvor de nu hver især er havnet: Helsinki i Finland, San Luis Obispo i Californien, Pyrenæerne i Frankrig, Rom i Italien, San Martin i Caribien. Den sidste historie fortæller om en af pigerne, der som voksen vender tilbage til fødebyen.

De seks historier er helt uafhængige og kun i kraft af rammehistorien antager vi som læsere, at det drejer sig om de synkronsvømmende piger.

Der er dog også en fælles tone, der binder dem sammen: En stemning af bristede forhåbninger og krakelerede drømme, oplevelser af ikke at høre til, skamfuldhed over egen baggrund.

Det er sådan set fine, små historier hver især, som skal læses for deres stemninger. Jeg var udmærket underholdt i et par timer, men jeg tror dog ikke, at nogen af historierne kommer dog til at gøre et større, varigt indtryk hos mig.

The Union of Synchronised Swimmers er oprindelig udgivet på finsk under titlen Vesileikit (2019), der ordret oversat betyder noget i retning af “vandlege.” Den engelske udgave udkom her i juni 2021 og er oversat til engelsk af forfatteren selv.

K's vurdering: