K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Robert Seethaler: Et helt liv

Robert Seethaler: Et helt liv

Af Kasper Håkansson, 15. august 2016
Skriv en kommentar

En østrigsk Stoner. Afdæmpet, men indtrængende, rørende og meget, meget fin, næsten forunderlig, østrigsk roman om… ja, et helt liv.

Af anmeldercitaterne på bogens omslag kan man læse, at nogle anmeldere har sammenlignet Et helt liv med John Williams’ Stoner fra 1965. Det er ikke helt ved siden af. Tematisk har de to bøger ihverfald det fællestræk, at de begge er et portræt af et enkelt menneske fra barndom til død. De kan også minde om hinanden i sprog og tone: Et helt liv er ligesom Stoner fortalt i et afdæmpet og smukt sprog, som er en fornøjelse at læse.

Der er selvfølgelig også forskelle: Hvor John Williams i Stoner bevæger sig i den amerikanske, akademiske verden, så tager østrigskfødte Robert Seethaler (f. 1966) os i Et helt liv til en afsides dal i de østrigske alper. Og mens Williams’ hovedperson Stoner er universitetsprofessor, så møder vi i Et helt liv den lettere enfoldige og fattige arbejdsmand Andreas Egger.

Robert Seethalers roman adskiller sig også fra Williams’ Stoner ved sin længde. Med kun cirka 150 relativt små sider er det en kort roman, som er ganske hurtigt læst. 150 sider er ikke meget til et helt liv, og romanen er kompakt i den forstand, at Seethaler kommer omkring meget på de få sider. Men den opleves på ingen måde som kompakt læsning takket være Seethalers evne til at slå ned på nogle få nøglebegivenheder i Andreas Eggers liv og dvæle ved dem med lige præcis det udmålte antal ord, der skal til for at få Eggers liv til at fremstå levende og vedkommende.

Seethaler skriver i et omhyggeligt og bevidst lidt gammelmodigt sprog, som passer godt til stemningen i romanen. Men det gør den ikke tung at læse, tværtimod flyder det let og medrivende derudaf i Anneli Høiers glimrende oversættelse.

Bogens første sætning kan tjene som eksempel på stilen:

En februarmorgen i 1933 løftede Andreas Egger den døende gedehyrde Johannes Kalischka, som folkene i dalen altid bare kaldte Hornjohannes, op fra hans gennemvædede og temmelig surt lugtende halmmadras for at bære ham ned til landsbyen ad den tre kilometer lange, under et tykt lag sne begravede bjergsti.

Bortset fra den indledende scene i 1933, hvor Andreas Egger er omtrent 35 år gammel, udfolder romanen sig hovedsagelig kronologisk fra den dag, Egger som ganske lille bliver anbragt som fosterbarn hos en brysk bonde i en lille landsby i en dal i de østrigske alper omkring århundredeskiftet.

Vi følger Egger gennem hans hårde og ukærlige barndom, hvor han får så mange tæv med hasselstokken, at det efterlader ham invalideret for livet. “Haltefanden” kalder de ham, men han er stærk og ernærer sig uden megen kny hele livet ved hårdt og nøjsomt arbejde.

Han arbejder livet igennem især for det store entreprenørfirma, som bygger den første gondollift i dalen til den gryende skiturisme, som samtidig bringer elektricitet til dalen. Siden bliver det til mange lifte, og med den lidt enfoldige Egger som prisme er bogen også en roman om moderniseringen i det 20. århundrede.

Egger bygger et lille hus på den stenede bjergskråning, han møder kærligheden og mister den igen, han deltager i Anden Verdenskrig ved den russiske front, han vender tilbage som turistfører for turister på bjerget, og han gør sig sin tanker om livet og døden. Og især lever han i og med naturen i det barske bjerglandskab, som både giver ham alt og tager alt.

Et helt liv lever på smukkeste vis op til sin titel. Så kort bogen end er, sidder man som læser tilbage med oplevelsen af at have fået den gave at få indblik i et levet menneskes hele liv. Det er en lille litterær bedrift, og jeg kan kun anbefale bogen.

Min eneste indvending skulle være den, at Seethaler i passager bevæger sig på grænsen til det pietistisk salvelsesfulde (selv om Gud ikke fylder meget) i sin hyldest til dette enfoldige, nøjsomme liv, som med bøjet nakke og uden mange klager tager imod det, som naturen og menneskene byder ham. Men jeg bærer over med det, fordi bogen er så fint skrevet.

img
Robert Seethaler er født i Wien, Østrig, og bor i dag dels i Wien og dels i Berlin. I min læseudfordring Verden rundt i bøger lader jeg Et helt liv tælle som det østrigske indslag.
Titel: Et helt liv
Forfatter: Robert Seethaler
Udgiver: Kristeligt Dagblads Forlag
Udgivelsesdato: 17.03.2016
Sider: 153
Originalsprog: Tysk
Oversætter: Anneli Høier
Originaltitel: Ein ganzes Leben
Opr. udgivelsesår: 2014
Læst: August 2016

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller
Tags: Østrig

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 113 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 373 følgere

Måske er du også interesseret i:

Robert Seethaler: Fælleden
Josef Winkler: Natura Morta. En romersk novelle
Gregor von Rezzori: En antisemits erindringer

Joseph Roth: Den 1002. nat
Jenny Erpenbeck: Hjemsøgelse
Tommaso Landolfi: Gogols kone

Mest læste seneste uge

  • John Steinbeck: Øst for ParadisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • imageFem gode boghandeler i London – som ikke er… London er en fed by på mange måder. Jeg kom hjem med mange indtryk fra…
  • Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelserMikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser Rå realisme kombineret med sort humor og en fin sans for detaljer gør Bulgakovs semi-selvbiografiske…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…
  • Ahmed Bouanani: The HospitalAhmed Bouanani: The Hospital “When I walked through the large iron gate of the hospital, I must have still…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Det konkurstruede og senere krakkede forlag Broe udsendte i 2010 en oversættelse af Gitta Serenys “Albert Speer: His Battle with…” okt 16, 11:33
  • Kasper Håkansson on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Enig, det er for sløjt, Lindhardt & Ronghof. I kolonnen står der ganske vist “Copyright (c) 1977, 2024 Lindhardt og…” okt 10, 13:52
  • Trine Søndergaard on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Lindhardt og Ringhof laver desværre rigtig mange genoptryk af klassikere (russiske og andre) uden at gøre opmærksom på det. Og…” okt 10, 11:14
  • Peter Sørensen on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Det var nemlig din sidstnævnte pointe der slog mig. Begge hovedpersoner befinder sig i et tomrum. Tidens gang er flydende.…” okt 10, 10:50
  • Kasper Håkansson on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Ved genlæsning af min egen anmeldelse kan jeg godt se, at der er formuleringer, der kunne pege i retning af…” okt 10, 00:08

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.339)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.244)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (117)
      • Klassikere (256)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (67)
      • Lyrik og drama (65)
      • Nyere udgivelser (323)
      • Romaner og noveller (1.093)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 113 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 373 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz