Bernardo Esquincas noveller er moderne mexicansk horror i klassisk stil. Bogen er for dig, for hvem den klassiske horrorgenre og skæbnefortællinger á la Edgar Allan Poe aldrig har mistet deres nostalgiske charme. Er du til den slags, vil du være vild med denne bog. Ellers vil du nok ikke være det.
Personligt kan jeg på en imødekommende aften godt mobilisere en vis nostalgisk følelse overfor genren. Som barn læste jeg med en vis fornøjelse antologier med klassiske spøgelseshistorier og skæbnefortællinger. Som jeg husker det, var jeg dog dengang sjældent helt tilfredsstillet af plottet og som regel skuffet over, at ikke ret mange af historierne forekom mig egentligt uhyggelige.
Sådan er det også med Bernardo Esquincas noveller i The Secret Life of Insects.
Bogen er en samling af noveller fra perioden 2008-2020, som her er oversat til engelsk af James D. Jenkins og udgivet som samlet bog. De fjorten historier i The Secret Life of Insects er stort set alle skåret over den samme klassiske gyserlæst, som jeg grundlæggende finder en smule uinteressant.
Bernardo Esquinca. Foto: Berenice Fregoso/EL UNIVERSAL)
.
Men Esquinca skriver godt – her i James D. Jenkins oversættelse til engelsk – og de fleste af historierne nød jeg egentlig at læse. For de flestes vedkommende fandt jeg blot det afgørende clue en smule tamt.
Det mest interessante ved novellerne var for mig nok selve dét, at de er mexicanske, og at de fleste af dem foregår i eller omkring Mexico City. Det giver historierne en aura, der gør dem lidt anderledes end de klassiske gyserhistorier.
Jeg vil ikke her begive mig ud i referater af de enkelte historier – den interesserede læser kan læse mere via f.eks. Goodreads.
Dog vil jeg ikke undlade at fremhæve, at Esquinca kan noget ganske særligt med første-sætninger i noveller. Tag for eksempel dén her i titelnovellen:
Two items of interest: (1) Today I’m going to talk to my wife for the first time in two years. (2) My wife is dead.
Eller hvad med dén her fra historien “Come to Me” om en kvinde, der ønsker sig at være sammen med sin mand for altid, men for hvem hendes magiske ærinder i den henssender får utilsigtede konsekvenser:
‘Long for him with all your soul,’ the witch doctor had told her, and Laurinda had did just that.
Jeg var samlet set mildt underholdt at historierne i denne samling. Ingen af dem er egentligt skræmmende, men et par af dem er lidt creepy. Den klassiske skæbnefortællingsform, som Esquinca holder fast i, virker lidt gammeldags. Men alle historier er velskrevne, og det er det vigtigste.