Jelena Lengold: Markedsgøgleren

“Friheden begynder den dag, man holder op med at tælle sine sammenbrud. Og giver los. For faldet, det er uundgåeligt.”

Den opmærksomme følger af disse noter vil have bemærket, at jeg har fundet frem til hylden med østeuropæere i min reol med ulæste bøger. Der er mange spændende titler på den hylde, både nogle lidt nyere og især nogle, der har stået der i en del år. Jeg bliver nok hængende i dét nabolag lidt endnu.

Fra Ungarn via Rumænien og et par stop i Bosnien er jeg nu kommet til Serbien i form af Jelena Lengolds (f. 1959) novellesamling, Markedsgøgleren (opr. 2008, da. 2017), på dansk ved Jane Kabel og udgivet i Forlaget Vandkunstens glimrende serie Store fortællere i lommeformat.

De fleste af novellerne i denne samling er af høj kvalitet. De er genremæssigt også ret forskellige – fra stilfærdige, melankolske historier om tab og sorg og historier om forlist eller frustreret kærlighed over erotisk eller decideret pornografisk satire til science fiction og til essaylignende opråb.

Så forskellige teksterne end er, er de dog bundet sammen af et fokus på mennesker, der har lidt tab eller er ved at tabe sig selv – eller begge dele.

Det var ikke alle historier, der faldt i min smag, men smag er jo heldigvis forskellig. Og de bedste af novellerne i samlingen er under alle omstændigheder fremragende. Lengold skriver generelt godt, og at bogen er dejligt let at læse i Jane Kabels flydende fordanskning.

Senka er en af mine favoritter i samlingen. En lille historie om tabet af en søn/bror/kæreste, der på et tidspunkt i fortiden uden varsel har forladt familien og landet, og pludselig en dag kommer tilbage. Ikke en stor historie med nogen bemærkelsesværdig handling, men slet og ret fortalt med en rørende og stilfærdig intensitet, som ramte mig på dagen.

Blandt andre favoritter kan jeg nævne Lommer fulde af sten, skrevet som en forladt kvindes tanker om et brev, hun kunne skrive, men ikke kommer til at skrive, til sin mand, der har forladt hende for en anden.

[…] jeg har faktisk ikke brug for, at du elsker mig, jeg har mere brug for at lide, fordi du ikke elsker mig.

Love me tender er en lille sørgmunter historie om en midaldrende kvinde, der på et feriested på den mest klichéagtige måde bliver pludseligt forelsket i hotellets Elvis-imitator, men alligevel ender med at erkende, at hun elsker sin egen mand, inklusive den forudsigelighed, der også følger med det trygge og velkendte.

Og så er der Sammenbrud om det tab af begær, der kan indtræffe over et liv sammen, og måske især efter et forløb med sygdom:

Jeg vidste det allerede dengang, på den stue, når jeg betragtede hans gullige hænder: Han overlever måske. Men det gør lidenskaben ikke.

Himlen er en kort novelle om senil demens, skrevet af en alien som et stykke science fiction.

I titelnovellen, Markedsgøgleren, er vi genremæssigt nærmest ovre i det pornografiske i form af en novelle skrevet som en mands tankestrøm, mens han er på vej for at møde sin elskerinde. Her fabulerer han for sig selv ret eksplicit om de ting, han i sine magtfantasier forestiller sig at gøre med hende. Historiens kvalitet ligger i, at manden undervejs ufrivilligt får udstillet sin egen frygt, usikkerhed og sine sølle mindreværdskomplekser. Ikke en dårlig historie, men personligt havde jeg gerne sprunget den over.

Også i Zugzwang er vi ovre i den både litterært og erotisk eksperimenterende afdeling, men her i et mere mystisk setup, hvor to søstre under påvirkning af sprut og muligvis også diverse euforiserende stoffer ender som statister i en erotisk leg hos de mystiske naboer – måske med en slags forløsende effekt på den ene af kvindernes eget ramponerende parforhold. Heller ikke en dårlig historie, men heller ikke så meget min smag.

I en igen helt anderledes genre har samlingens næstsidste tekst, Gå i kloster, Ofelia, nærmest karakter af et slags essay, dog iblandet skønlitterære elementer. Teksten indledning er sigende for den humoristiske, men også skarpe, seriøse (og vrede!) tone:

Manual til læseren, især hvis han er en midaldrende mand

Jeg advarer dig, læser: hvad der herefter følger, vil i langt højere grad være en pamflet end en historie. Og tilmed en vred, feministisk pamflet. Så hvis du ikke har lyst til at læse sådan noget, så gå videre til den næste. Jeg mener, gå videre til den næste kvinde. Måske vil det gå lettere med hende.

Og så går afsenderen af teksten ellers i gang med at analysere forskellige kvindefigurer portrætteret i kulturen fra Shakespeares Hamlet i titlen over blandt andet Nabokovs Lolita til en sangtekst fra et kroatisk rockband. Fælles er, at det handler om piger og kvinder, som konstrueret af og for det mandlige blik.

En tekst, der i stil er helt anderledes fra resten af samlingen, men tematisk ikke er så langt fra – fordi mange af samlingens noveller netop handler om kvinder under mandens blik – eller kvinder under eget blik, som de forestiller sig, at de ser ud for mandens blik …

Alt i alt en lidt blandet samling, men med tilstrækkeligt mange sande perler imellem til at udløse en klar anbefaling.

K's vurdering: