K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Zoran Živković: Biblioteket

Zoran Živković: Biblioteket

Af Kasper Håkansson, 21. oktober 2016
Skriv en kommentar

At folk, der ikke læser bøger, ender i Helvede, har mange af os længe anet. Men måske var du ikke klar over, at i det moderne, reformerede Helvede, hvor straf er erstattet af terapi, bliver disse syndere dømt til i al evighed… at læse. En passende, opbyggelig straf.

Det kan man lære i Helvedes bibliotek, som er en af de seks skæve noveller i Biblioteket af den serbiske forfatter Zoran Živković (f. 1948).

Også de fem øvrige noveller i samlingen handler på hver deres måde om forunderlige biblioteker i forskellig afskygning.

I Det virtuelle bibliotek, som har det provokerende motto “Vi har alt,” opdager en forfatter til sin foruroligelse, at ikke alene alle de bøger, han skrevet, men ikke udgivet, kan findes i fuld tekst på bibliotekets hjemmeside, men også de bøger, han vil skrive i fremtiden, samt hans personlige biografi, inklusive hans mulige dødsår.

På Natbiblioteket kan man i samme boldgade låne “livsbøger”, som er komplette biografiske optegnelser over bogstavelig talt alt i ethvert menneskes liv. Mens Det mindste bibliotek er en bog, der i sig indeholder alle de bøger, der ikke er skrevet.

I andre af novellerne døjer hovedpersonen med mere fysiske udfordringer med bøger: I “Hjemmebiblioteket” modtager en mand i sin postkasse et uendeligt antal bind af et encyklopædisk værk ét ad gangen, som han stabler op i sin lejlighed, indtil han end ikke selv kan være i den. I øvrigt uden at undre sig synderligt undervejs, for han “havde for længst indset, at verden er fuld af uforklarlige ting, som man ikke burde beskæftige sig med. De, der alligevel gør det, ender som regel med at blive ulykkelige.”

En anden mand forsøger i stigende desperation at tage livet af en tarvelig paperback, som bliver ved med at dukke op på en hylde i hans private bibliotek, som ellers til hans hovne stolthed kun indeholder eksklusive, fint indbundne bøger. Han smider den i skraldespanden, river den i småstumper og støvsuger den op, drukner den ved at kaste den i floden bundet til en sten, kaster den ud fra et højt sted og ender til sidst med at spise den med kniv og gaffel. Hård kost for en bogelsker …

Lyder det lidt sært? Ja, det er det også. Genren er vel det, man kalder fantastik, og hvis du allerede har associeret til genrens mester, argentinske Jorge Luis Borges og ikke mindst hans mesterlige historie om Biblioteket i Babel, så har du en god en fornemmelse af, hvad der er i spil i Živković’ noveller.

Ligesom Borges er Živković optaget af begreberne om skæbnen, spejlinger, uendeligheden og selvfølgelig biblioteket som billedet på det sidste.

Zoran Živković er dog ikke Borges. Hans historier mangler forbilledets evne til for alvor at forurolige læseren. De indeholder ganske vist fantastiske elementer, og mange af personerne i novellerne bliver i højeste grad foruroligede. Men fortællestrukturen er for simpel og pointerne for åbenlyse til, at de kryber ind under huden på mig som læser på samme måde som Borges’ bedste historier formår det.

Nu er en sammenligning med Borges selvfølgelig en meget høj barre at sætte op, men Živković er selv ude om det, fordi han så tydeligt spiller op ad den gamle argentiner.

Ikke at være Borges er til gengæld ikke det så samme som at være dårlig. Jeg var ganske godt underholdt og fornøjet over at læse Živković. I modsætning til argentineren er han let og ligetil at læse. Man flyver igennem novellerne i Biblioteket, og de kan sagtens anbefales som små finurlige pauser, hvis du ikke lige har overskud til Borges eller lignende af større tyngde.

Og så har en bog om biblioteker og læsning jo også altid en tiltrækningskraft i sig selv for os bibliofile.

img
Biblioteket er det serbiske indslag i min litterære verdensrundrejse – og hvad kunne være mere passende for en sådan udfordring end en bog med en sådan titel?
Titel: Biblioteket
Forfatter: Zoran Živković
Udgiver: Tiderne Skifter
Udgivelsesdato: 12.10.2006
Sider: 149
Originalsprog: Serbisk
Oversætter: Tone Liversage
Originaltitel: Biblioteka
Opr. udgivelsesår: 2002
Læst: Oktober 2016

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Balkan, Fantastik, Noveller, Østeuropa, Serbien

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 376 følgere

Måske er du også interesseret i:

Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead
Jelena Lengold: Markedsgøgleren
Ivana Bodrožić: Hotel Intetsteds

Christian Haun: Næste helvede
Mihail Sebastian: Women
Ismail Kadaré: The Fall of Stone City

Mest læste seneste uge

  • John Steinbeck: Øst for ParadisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Ahmed Bouanani: The HospitalAhmed Bouanani: The Hospital “When I walked through the large iron gate of the hospital, I must have still…
  • invisible citiesItalo Calvino: Invisible Cities Helt sin egen, temmelig sær og ganske vidunderlig. Italo Calvinos lille bog fra 1972 er…
  • Yassin Adnan (red.): Marrakech NoirYassin Adnan (red.): Marrakech Noir De femten noveller i antologien Marrakech Noir er helt sjove for turistlæseren i Marrakech, fordi…
  • Jenny Erpenbeck: HjemsøgelseJenny Erpenbeck: Hjemsøgelse Med et sommerhus ved en sø i det berlinske opland som en slags prisme fortæller…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI: “Ja, den 18. november må være et rigtig godt bud på udgivelsesdatoen 😉. Jeg glæder mig under alle omstændigheder!” okt 8, 18:16
  • Margrethe on Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI: “Nå er det ikke lenge igjen til siste bok kommer ut. Ryktene sier 18.november. Hva tror du ? Jeg har…” okt 8, 17:19
  • Peter Sørensen on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Der synes at kunne trækkes nogle paralleller til “Vi venter på Godot”.” okt 7, 20:25
  • Kasper Håkansson on Hjalmar Söderberg: Doktor Glas: “Du har ret, det havde jeg simpelthen overset – tak for opmærksomheden. Jeg tilføjet en opdatering i anmeldelsesteksten – idet…” okt 4, 13:11
  • Mikkel on Hjalmar Söderberg: Doktor Glas: “Det oprindelige udgivelsesårstal (1905), står på forsiden af bogen.” sep 29, 14:28

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.337)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.242)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (117)
      • Klassikere (255)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (67)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (323)
      • Romaner og noveller (1.091)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 376 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz