Chilenske Alia Trabucco Zeráns debut er en sprogligt spændende og også i andre henseender interessant roman om diktaturets børn. Men for uforløst og ufokuseret til at få mig helt op at ringe.
Flere markante chilenske, skønlitterære forfattere har bearbejdet tiden under Pinochets militærdiktatur i perioden 1973-1990. Her på bloggen har jeg tidligere omtalt f.eks. Roberto Bolanos Nocturne fra Chile og Fjern stjerne og flere andre. >> Læs videre
Så er der nyt fra den chilenske, litterære wonderboy, Alejandro Zambra. Multiple Choice er et pudsigt eksperiment: En litterær leg med former og et lille stykke samfundkritik i ét.
Havde Zambra skrevet i 1960’erne eller 1970’erne i Frankrig ville han med Multiple Choice givetvis have kunnet søge optagelse i forfatterfællesskabet i OULIPO (Ouvroir de littérature potentielle eller Værksted for potentiel litteratur). De læsere, der har dén reference, har dermed gættet, at vi med Zambras nye bog befinder os i den endog meget eksperimenterende genre. >> Læs videre
“Jeg føler mig ude af stand til at flygte. At flygte? Hvordan? Hvorhen? Døden synes at være mere nærliggende end flugten. At dø, ja, det føler jeg mig i stand til. Det er meget muligt at ønske sig død, fordi man elsker livet for højt.”
Skjødt Forlag har sat sig for at gøre både nyere og ældre titler på spansk, der ikke tidligere har været oversat, tilgængelige for et dansk læsepublikum. I den forløbne uge er det blevet til to udgivelser: I går kom mexicanske Elena Garros novellesamling Farvernes uge (1964) på gaden (læs anmeldelsen på K’s bognoter her) og dagen før var det María Luisa Bombals to kortromaner Den sidste tåge (1935) Ligklædt (1938), samlet i ét bind i den danske udgave, oversat af Liv Camilla Skjødt. >> Læs videre
My Documents er en intet mindre end fremragende novellesamling fra chilenske Alejandro Zambra, en af mine nye favoritforfattere.
Zambra (f. 1975) kender vi her på K’s bognoter efterhånden ganske godt fra hans hidtidige tre romaner, der er lige så gode, som de er korte: Bonsai (opr. 2006), Træernes privatliv (opr. 2007) og Måder at finde hjem på (opr. 2011).
Det overrasker ikke, at Zambra også behersker novelleformen, al den stund, at hans romaner – særligt Bonsai og Træernes privatliv – ikke er meget længere end lange noveller. >> Læs videre
Lidt ujævn, men meget bolañosk, man fristes til at sige burlesk, novellesamling, som indeholder nogle få perler, flere jævnt gode, men også enkelte mindre gode historier.
The Return er en af de mange Bolaño-udgivelser, der har set jordens overflade på engelsk, siden Roberto Bolaños (1953-2003) død som bare 50-årig. Man kan ikke lade være med at tænke, at Bolaños berømmelse har fået nogle forlæggere til at gribe lige lovlig dybt i de efterladte papirer. De fleste af historierne i The Return holder dog et godt niveau, selv om de ikke lever op til Bolaños bedste. >> Læs videre
A little lumpen novelita er ikke andet end en lang novelle eller en meget kort roman, som det også fremgår af titlen. Bogen er opdelt i 16 korte, skarptskårne kapitler, og med rigeligt med tom plads på siderne mellem kapitlerne svarer de 109 sider vel ikke til meget mere end 60 siders tekst.
Men man skal ikke lade sig narre: Bogen rummer mere gods, end dens klejne omfang umiddelbart tilkendegiver. Det er en sær og på overfladen underligt uforløst historie, men der er noget dragende over Bolaños måde at fortælle den på. Fra første til sidste sætning er fortællingen ladet med noget mestendels blot antydet, der skal komme, og som vi fornemmer vil være noget skidt. >> Læs videre
Roberto Bolaños (1953-2003) anmelderroste De Vilde Detektiver fra 1998 er et vildt og voldsomt, vittigt og vanvittigt monstrum af en roman. Den stritter i alle mulige retninger og er ikke helt nem at fange ind i en anmeldelse.
Men jeg kan jo starte med at slå fast, at bagsideteksten på den danske udgave af romanen ihvertfald ikke giver meget hjælp til at finde ud af, hvad den egentlig handler om. Her hedder det således plat dramatiserende: “Arturo Belano og Ulises Lima, stifterne af en avantgardistisk poesikreds, forlader Mexico City. Deres mål er at finde den hemmelighedsfulde digter Cesárea Tinajero, der årtier tidligere forsvandt i Sonora-ørkenen. Men de to detektiver er selv jaget vildt, og deres forsøg på at indhente fortiden ender i vold, flugt og permanent eksil.” >> Læs videre
Endnu en næsten perfekt kortroman fra chilenske Alejandro Zambra. Denne gang om at vente en hel nat på, at ens elskede og mor til ens steddatter skal komme hjem.
Temaer fra Zambras andre bøger (den tidligere Bonsai og den senere Måder at finde hjem på) går igen her: Blandt andet dette at tænke, tale og gå forbi hinanden, fordi Zambras personer gør sig alt for mange forestillinger om hinanden i stedet for at tale og lytte.
Udover de tematiske lighedspunkter benytter Zambra sig også af intertekstuelle referencer til egne værker. Som når Julian gør et ynkværdigt forsøg på at dyrke en bonsai ud af en stuebirk. I modsætning til Julio i Bonsai, så mislykkes Julian i Træernes privatliv dog ynkeligt i forsøget. Til gengæld lykkes Julian bedre med kærligheden. >> Læs videre
Lidt sær, meget litterær og muligvis ikke for enhver – men for pokker, hvor er han rent faktisk god, ham Roberto Bolaño, som jeg er gået uden om lidt for længe!
Det er han ihvertfald her i Nocturne fra Chile (opr. 2000, på dansk 2013). Romanen er fortalt som én lang rablende, febersyg enetale af den katolske pater Sebastián Urrutia Lacroix, som ligger på sit dødsleje og ser sit liv passere forbi. Med pateren som prisme får vi fortalt Chiles moderne historie og ligesom i Bolaños tidligere roman, Fjern Stjerne (opr.1996), er der fokus på litteraturen og diktaturet, på kunsten i politikkens tjeneste. >> Læs videre
Efter succeserne med De vilde detektiver og 2666 er der kommet gang i oversættelsen af chilenske Roberto Bolaños (1953-2003) tidligere værker til dansk. Seneste udgivelse af den relativt korte roman Fjern Stjerne (oprindeligt udgivet i 1996).
Fjern stjerne er en litterær udforskning af de intrikate forbindelser mellem kunst og politik, æstetik, (selv)iscenesættelse og vold. Bogens omdrejningspunkt er den fiktive chilenske digter, fotograf, pilot og massemorder Alberto Ruiz-Tagle alias Carlos Wieder.
Bogen starter i et poesiværksted i Santiago de Chile i begyndelsen af 1970’erne under Salvador Allende, før Pinochets militærkup i 1973. Her møder bogens unavngivne jeg-fortæller den mystiske Alberto Ruiz-Tagle, som skriver middelmådige, upersonlige digte, men alligevel fascinerer de andre digterspirer, især de kvindelige. >> Læs videre
Fin lille bog om at vokse op som barn af Pinochets Chile, om kærlighed, tab, fortrængninger og forhåbninger. Om det at skrive, om forfatterens forhold til sin tekst, og om hvad og hvem man kan tillade sig at skrive ind i en roman.
Selv om Ways of Going Home ikke er helt på højde med Zambras Bonsai, så er det stadig en ganske fin lille bog. De to små romaner deler tematikker på flere planer: Begge er historier om kærlighed, der ikke kan blive, fordi de elskendes forestillinger om sig selv og hinanden står i vejen. Begge leger med grænserne mellem fiktion og virkelighed og bringer deres egen tilblivelsesproces i spil som en del af historien. >> Læs videre
“Til sidst dør hun, og han bliver alene, selvom han i virkeligheden havde været alene flere år, før hun døde” (s.13).
Sådan lyder første linje af Alejandro Zambras kortroman Bonsai fra 2006, der først nu udgives på dansk. Og den kondenserer sådan set hele historien i denne uhyre vellykkede lille bog.
Zambras bog er selv en litterær bonsai: En fuld og hel historie om to menneskers kærlighed til hinanden gennem en stor del af deres liv – skåret ned til miniatureform gennem omhyggelig pleje og omsorg, præcis beskæring og nådesløs udlugning af historiens stiklinger undervejs, indtil historien får den kompakte og kunstneriske form, som forfatteren har set for sig. >> Læs videre
