My Documents er en intet mindre end fremragende novellesamling fra chilenske Alejandro Zambra, en af mine nye favoritforfattere.

Zambra (f. 1975) kender vi her på K’s bognoter efterhånden ganske godt fra hans hidtidige tre romaner, der er lige så gode, som de er korte: Bonsai (opr. 2006), Træernes privatliv (opr. 2007) og Måder at finde hjem på (opr. 2011).

Det overrasker ikke, at Zambra også behersker novelleformen, al den stund, at hans romaner – særligt Bonsai og Træernes privatliv – ikke er meget længere end lange noveller.

De elleve noveller i denne samling er helt uafhængige og selvstændige historier, men de har en tone og visse temaer til fælles, som alligevel får samlingen til at virke næsten som en sammenhængende roman. Hver og én af de elleve noveller er læseværdige. De bedste er mesterlige, de ringeste er virkelig gode.

Zambra er født i 1975, to år efter Salvador Allendes demokratisk valgte regering blev væltet ved Pinochets militærkup i 1973, og han hører således til den generation af chilenere, der er vokset op med diktaturet.

Livet under Pinochets diktatur var et af flere temaer i Måder at finde hjem på, og det spiller også med i stort alle noveller i My Documents. Som regel dog kun diskret i baggrunden (Zambra skriver ikke eksplicit politisk litteratur) i form af en stemning, en fælles referenceramme for personerne i novellerne, en underliggende følelse af melankoli eller desillusion.

Skarpere litteraturkritikere end jeg vil muligvis kunne lave fortolkninger af Zambras historier, hvor hovedpersonernes manglende evne til at knytte varige forbindelser, deres løgne og bedrag, deres evindelige gåen fejl af hinanden og deres forskellige traumer kan tolkes som symbolske billeder på Chiles pinefulde politiske historie.

Måske kan sådanne tolkninger have noget for sig. Måske ikke. I min læsning har jeg ihvertfald ladet de analytiske briller ligge og bare nydt Zambras sprog og historierne, som de umiddelbart præsenterer sig.

Zambras hovedinteresse er heller ikke det politiske, men det personlige: Kærlighed og mangel på samme, skilsmisse, sex, religion, risikoen for pludselig vold i hverdagen, forholdet til kæledyr, erindringer fra en skolegang, det triste ved at holde med at ryge, glæden og forbandelsen ved en computer og Simon & Garfunkel og meget andet. I sådan en opremsning lyder det måske som en blandet butik, men i Zambras hænder hænger det fint sammen (og det gør det jo også i vores andres helt almindelige liv, der er fyldt op med alt muligt).

Hvorom alting er, så har Zambra en ualmindelig god pen, som han demonstrerer igen i denne samling. Han skriver i et enkelt og letlæseligt sprog, og hans velformede sætninger er en nydelse at læse i sig selv. Og så har han en næsten hypnotiserende evne til allerede på første side i hver novelle at drage læseren langt ind i historien. Hans personer er vedkommende og troværdige, også selv når de opfører sig tåbeligt og selvdestruktivt.

Litteraturen som det eneste potentielt frigørende sted (eller ihvertfald som et tilflugtssted) i en politisk desillusioneret verden er et andet gennemgående tema, og det er et af de punkter, hvor Zambra minder ikke så lidt om sin lidt ældre og mere berømte landsmand, Roberto Bolaño (1953-2003). Zambras brug af selvbiografisk stof blandet med fiktion (eller brug af stof, han får til at fremstå selvbiografisk, selv om det måske ikke er det) er et andet lighedspunkt. I det hele taget begynder Zambra med denne samling mere og mere at ligne en arvtager til Bolaño (hvis der skulle være brug for sådan én), men så afgjort en arvtager med sin egen distinkte stemme.

Jeg glæder mig allerede til det næste fra Zambra, hvad end det bliver en ny roman eller endnu en novellesamling.

My Documents (opr. Mis documenos) er endnu ikke oversat til dansk, men det bør kun være et spørgsmål om tid. Måske en udfordring for Liv Camilla Skjødt (Skjødt Forlag), der tidligere har leveret fine fordanskninger af Zambras tre romaner?

Opdatering 22.12.2019: Opfordringen blev åbenbart hørt – ihvertfald er Zambras novellesamling den 13. december 2019 nu også udkommet på Skjødt Forlag i Ane-Grethe Østergaards oversættelse til dansk. Læs om min genlæsning af Dokumenter her.

K's vurdering: