Fin, afdæmpet chilensk kortroman om den kollektive erindring i en generation opvokset under Pinochetregimet – fortalt gennem en gruppe voksnes glimtvise drømme og erindringer om nogle afgørende år i deres barndom og ungdom i perioden 1980-1991.

Omfangsmæssigt er Space Invaders (opr. 2013) af chilenske Nona Fernández (f. 1971) snarere en novelle end en roman. Fraregner man blanke sider, er den kortere end 40 sider. Det, at den handlingsmæssigt udspiller sig over en flerårig periode, er dog ikke desto mindre med til at give den et romanagtigt præg.

Bogens titel henter Nona Fernández fra det klassiske arcadespil Space Invaders, som børnene i romanen spillede dengang på en Atarimaskine hjemme hos en af dem. Fernández vender flere gange undervejs tilbage til billederne fra arcadespillet, hvor man som spiller skulle forsvare jorden mod indtrængende rumvæsener i den meget simple grafik, der kendetegnede de allertidligste computerspil.

Jeg synes måske ikke, at computerspillet fungerer specielt godt som metafor i romanen – jeg fik mestendels indtryk af den som en af forfatterens private erindringsstumper, som hun lidt kunstigt forsøger at flette ind i historien.

Men lad det være. For historien i øvrigt er fint fortalt.

Nona Fernández (f.1971) i 2018. Foto: Rodrigo Fernández (Wikipedia Commons)

Space Invaders er et lille portræt af en generation, der vokser op under diktaturet med den grundlæggende angst i samfundet for forsvindinger, tortur og likvideringer. Som børn i alderen 10-14 år er de ikke gamle nok til at tage del i det politiske eller til helt at forstå det, men de er gamle nok til at fornemme frygten.

Først senere erkender romanens personer det, de måske fornemmede uden at forstå det, da de var børn, men som vi som som læsere aner allerede tidligt i bogen: at pigen Estrella Fernández, der er bogens omdrejningspunkt, var datter af en af Pinochetregimets bødler.

Romanen er fortalt i et kor af stemmer via de nu voksne børns drømme og erindringsstumper fra den afgørende tid. Fortælleteknisk er det med til på én gang at give fortællingen et flimrende skær og en meget intens stemning, som fungerer glimrende. Jeg vil gerne læse mere Nona Fernández.

Romanen er oversat til lydefrit engelsk af Natasha Wimmers.

K's vurdering: