María José Ferrada: Kramp

En charmerende, velskrevet lille roman om en chilensk piges noget usædvanlige opvækst som assistent for sin forretningsmæssigt lettere anløbne far, en omrejsende isenkramsælger – i skyggerne af de forsvundne under Chiles diktatur.

Kramp er en pudsig historie, fortalt af den ved romanens begyndelse 7-årige pige, M. Hendes far, D., er omrejsende isenkramsælger i en døende branche, og det er i den sammenhæng, at faren – hemmeligholdt for moren, der tror, at pigen er i skole – begynder at tage sin datter med på sine salgsrejser. Den lille piges uskyldige øjne viser sig at være et godt salgstrick, når der skal sælges skruer, fukssvanse og dørspioner.

Pigen selv er mere end tilfreds med arrangementet. I stedet for de kedelige bøger i skolen, tager faren hende i livets skole på landevejen. Og hun forhandler sig efterhånden også frem til at få en lille andel af fortjenesten, og det kompenserer for farens åbenlyse mangler som opdrager.

Som knap otteårig havde jeg opdaget, at D ikke var nogen imponerende far, men en fremragende arbejdgiver.

Med sig på en del af salgsturene har de fotografen E. Han tager med rundt til bestemte landsbyer for at fotografere “spøgelser,” som han forklarer. Gradvist forstår vi, at spøgelserne er de forsvundne under diktaturet i Chile i 1980’erne. Og romanen bevæger sig i det spor gradvist frem mod en tragisk og skræmmende afslutning.

Kramp er hurtigt læst, og den slog mig ikke decideret bagover. Men den er meget velskrevet og besidder en afvæbnende charme – på trods af det dystre bagtæppe og spøgelserne, der gradvist manifesterer sig mere og mere. En god læseoplevelse.

Kramp (opr. 2017) er María José Ferradas skønlitterære debut for voksne, og den har indbragt hende adskillige litterære priser i Chile. Den er oversat til flydende og letlæst dansk af Anne Brinch.

Bogen er venligt tilsendt af forlaget som frieksemplar til anmeldelse.

K's vurdering: