K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

You are here: Home / Archives for Boganmeldelser / Skønlitteratur / Nyere udgivelser

Agnes Lidbeck: Last

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Flot romandebut fra svenske Agnes Lidbeck. Et litterært feministisk manifest, som er både velskrevet, underholdende og letlæst, både humoristisk og alvorligt og med aktuel, kønskritisk kant.

Københavns litteraturfestival, Kbh læser 2018, som i år havde temaet “Manifest,” er netop afsluttet. I det lys kunne man et øjeblik fristes til at tænke, at Agnes Lidbecks romandebut fra 2017, som udgives i dag i dansk oversættelse ved Iben Mondrup, kommer lige akkurat en postgang for sent. Romanen ville have passet perfekt ind i temaet, for så vidt den i høj grad kan læses som et moderne, feministisk, litterært manifest.

Timingen af den danske udgivelse er ikke desto alligevel helt passende og naturligvis bevidst, da dagen i dag, den 8. marts, som bekendt er Kvindernes Internationale Kampdag. >> Læs videre

Nora Ikstena: Soviet Milk

Anmeldt af ,
3 kommentarer

Fremragende lettisk roman fra 2015, netop udkommet i engelsk oversættelse. Gennem tre lettiske kvinder i tre generationer fortælles historien om Letland under Sovjetunionen. En politisk historie, men især en historie om moderkærlighed og datterkærlighed.

Lettiske Nora Ikstena (f. 1969) er et nyt navn for mig, men hun har siden debuten i 1989 udgivet mere end tyve bøger. Soviet Milk (Mātes piens på lettisk) er hendes seneste roman.

Romanen er fortalt på skift i korte afsnit (hver på typisk kun 2-3 sider) i jeg-form af to lettiske kvinder, en mor og hendes datter. Endvidere spiller mormoren i familien også en central rolle, selv om hun ikke er givet en selvstændig stemme. >> Læs videre

Hédi Kaddour: De toneangivende

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

De toneangivende har objektivt set alle de ingredienser, der skal til for at gøre et storslået historisk drama: En iscenesættelse i et fransk protektorat i Nordafrika i 1920’erne, en tematisering af tidens politiske og kulturelle brydninger på tværs af Atlanten og Middelhavet, et væld af farverige kulturelle detaljer, personlige og politiske intriger og komplicerede kærlighedsdramaer. Men hvorfor er den så alligevel så umådelig kedsommelig?

Som følgere af disse noter vil have bemærket, så gør jeg det en del i de små, skæve, grænsende til mærkelige udgivelser. Men jeg holder faktisk også af en god, handlingsdrevet fortælling, herunder ikke mindst en god, tyk, historisk roman med udsyn. Baseret på bagsideteksten og de overvejende særdeles positive anmeldelser både herhjemme og i Frankrig var det min forventning, at den prisbelønnede De toneangivende ville være en sådan af slagsen. Ak, jeg blev desværre skuffet. >> Læs videre

Ahmed Saadawi: Frankenstein in Baghdad

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Frankensteins monster i en moderne irakisk version: Syet sammen af ligrester fra bilbomber i Bagdads gader og nu på hævntogt for at give alle krigens ofre fred. Ahmed Saadawi leverer grotesk horror-krigssatire på højt niveau.

Scenen er Bagdad på et tidspunkt efter den amerikansk ledede invasion og besættelse af Irak i 2003. Det gamle regime under Saddam Hussein er væltet, og en ny regering er installeret, men landet hærges stadig af kampe mellem regeringsstyrkerne og amerikanerne på den ene side og flere forskellige iraktiske militser på de andre sider. Sprængning af selvmordsbomber i byen er dagligdag for beboerne i Bagdad, og hver eneste dag tæller krigen sine nye ofre blandt civilbefolkningen. >> Læs videre

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Sorgens grundstof

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Anne Lise Marstrand-Jørgensen kan bestemt skrive, ingen tvivl om det. Men hendes seneste roman vil alt for meget. Og alt for meget forskelligt. Og så er den alt, alt, alt for lang.

Romanen starter med en alternativ og helt skæg variant af skabelseshistorien. Guden (uden køn) skaber i Marstrand-Jørgensens version som det første – nærmest ved et uheld synes det – Satan, mest for at have nogen at tale med. >> Læs videre

Svend Åge Madsen: Af den anden verden

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Det seneste murstensværk af Mesterfortælleren fra Aarhus er vokset ud af en ærefrygtindgydende ambitiøst tænkt og imponerende udført idé. Men den gode fortælling betaler desværre til en vis grad prisen for den høje ambition.

Svend Åge Madsen er en af mine absolutte yndlingsforfattere, ikke bare blandt danske forfattere, men i det hele taget. Hans enorme forfatterskab er i uomtvistelig verdensklasse. Madsens såkaldt folkelige gennembrud fra 1976, Tugt og utugt i mellemtiden, står således uantastet som en af de bedste romaner, jeg har læst, selv om det efterhånden er 25-30 år siden (bør snart genlæses for at teste, om den stadig holder). Og der er mange andre – i alle ordets betydninger – fabelagtigt gode bøger i det enorme bagkatalog: For eksempel At fortælle menneskene (1989), Syv aldres galskab (1994), Genspejlet (1999) og Mange sære ting for (2009) for nu bare at nævne nogle få af mine favoritter. >> Læs videre

Ursula Andkjær Olsen: Krisehæfterne. Pandora Blue Box. Atlantis-syndromet

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

“Min navle er verdens navle, når jeg piller i den, vibrerer hele universet.” Ja, det skal jeg love for. Når Ursula Andkjær Olsens roman er bedst, er det netop den oplevelse, man kan få som læser: Hele universet vibrerer, på grænsen til at slå sprækker, blive oversvømmet og gå under, når fortælleren åbner sluserne for sin vrede, sin hævnfølelse, sin sorg og sin samfundsmæssige indignation.

Ursula Andkjær Olsen (f. 1970) er et veletableret navn på på den danske lyrikscene. Med Krisehæfterne (2017) har hun begået sin første roman – som dog ikke er mere roman, end at Andkjær Olsens rødder i lyrikken er meget tydelige. >> Læs videre

Kathrine Tschemerinsky: Turen går til bøgernes verden – en litteraturguide til rejser

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Vi kender allesammen Poltikens rejsebogsserie Turen går til. Mange af os kender også den udfordring, når man skal på ferie i et nyt land, at man gerne vil have en god (skønlitterær) bog med på ferie, som er skrevet i eller foregår i den pågældende land. Dén udfordring, har Kathrine Tschemerinsky sammen med Politikens Forlag sat sig for at finde en løsning på – inden for rammerne af netop rejsebogskonceptet Turen går til.

Turen går til bøgernes verden – en litteraturguide til rejser af Kathrine Tschemerinsky (f. 1988) er i layout, format og indholdsmæssig disposition og opbygning kalkeret af efter de andre, “rigtige” rejseguides i Turen går til-serien, jf. foto af opslag fra bogen nedenfor. >> Læs videre

Naivo: Beyond the Rice Fields

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Den første oversættelse til engelsk af en roman fra Madagaskar er interesant for sit historiske billede af den store, afrikanske østat. Litterært har den sine udfordringer, uden dog at være et decideret dårligt bekendtskab.

For verdenslitteraturlæseren er der ikke meget at vælge imelllem, når det kommer til litteratur fra Madagaskar, med mindre man behersker fransk eller malagassisk (og det gør jeg ikke: mit gymnasiefranske har aldrig været godt nok til skønlitterær læsning, og mit malagassiske er helt skidt).

Faktisk er der kun én mulighed: Beyond the Rice Fields af den madagaskiske forfatter Naivoharisoa Patrick Ramamonjisoa, som går under forfatterpseudonymet Naivo, er den første og, så vidt jeg ved, stadig eneste oversættelse til engelsk nogen sinde af en roman fra Madagaskar. >> Læs videre

Gunter Silva Passuni: Tiagos overdrevne og vildfarne eventyr

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Ny peruansk kortroman mangler ikke ambitioner, men fejler desværre på komposition og sprog.

Jeg ville egentlig gerne have kunnet give denne roman flere gode ord med på vejen.

Forlaget Editorial Aurora Boreal® er grundlagt i 2006, oprindeligt som et litterært tidsskrift på spansk, men i denne måned debuterer forlaget med sine tre første udgivelser på dansk – alle oversættelser af nyere latinamerikanske romaner (henholdsvis to columbianske og en peruansk). Ambitionen om at ville præsentere nutidige latinamerikanske forfattere på dansk er i sig selv sympatisk, for det er mit indtryk, at der er mange spændende bøger fra den del af verden, som kun i begrænset omfang når det danske publikum.

Repræsentanten fra Peru er Gunter Silva Passuni (f. 1977) med Tiagos overdrevne og vildfarne eventyr (opr. 2016), på dansk ved Helge Krarup. >> Læs videre

Henrik Nor-Hansen: Termin. En fremstilling af vold i Norge

Anmeldt af ,
4 kommentarer

Norske Henrik Nor-Hansens roman Termin er lige så stærk som den er kort. Om meningsløs vold og dens psykiske konsekvenser for ofrene. Og mere generelt også om anonymitet og følelsesmæssig distance mellem mennesker i moderne samfund.

Handlingsmæssigt tager kortromanen afsæt i en tilsyneladende vilkårlig og meningsløs voldshandling i det lille landsbysamfund Hommersåk, ikke så langt fra Stavanger. Den 26-årige, nygifte Kjetil Tuestad bliver sankthansaften 1998 fundet alvorligt mishandlet, offer for en voldshandling uden motiv, som aldrig opklares.

>> Læs videre

Samanta Schweblin: Redningsafstand

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Sjældent har en bog efterladt mig med så blandede følelser over for dens litterære kvaliteter som argentinske Samantha Schweblins Redningsafstand.

Den korte roman var sindsygt spændende at læse undervejs, krybende uhyggelig og skræmmende, og samtidig litterært pirrende i kraft af sin særegne og gådefulde fortælleform. Men netop derfor føltes det også som et så meget større antiklimaks, at Schweblin efter min mening ikke lykkes med (og måske ikke er interesseret i) at bage det litterære brød færdigt, som hun slår op.

Redningsafstand er en kort roman, men den er ekstremt intens. Hele bogen er fortalt i form af en dialog mellem en ung kvinde og mor, der ligger i en seng på en skadestue og – måske – er ved at dø, og en mystisk dreng, som ikke er hendes søn, men sidder på hendes sengekant og udspørger hende. Drengen vil have kvinden til at erindre og fortælle i detaljer om det hændelsesforløb, der gik forud for hendes indlæggelse. >> Læs videre

George Saunders: Lincoln in the Bardo

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

De, der har vænnet sig til at forvente det uventede fra George Saunders, vil ikke blive skuffede over den seneste udgivelse fra hans hånd, som samtidig er hans første roman. Lincoln in the Bardo står ikke mål med Saunders’ bedste noveller (som er sublime), men den er ikke mindre original i både form og indhold – på én gang helt anderledes end hans tidligere udgivelser og samtidig umiskendeligt Saundersk.

George Saunders modtog i denne uge årets Man Booker Prize for Lincoln in the Bardo. Der er ingen tvivl om, at Saunders’ værk gør ham til en værdig prismodtager, og Lincoln in the Bardo er værd at læse, men den er nu langt fra hans bedste udgivelse. >> Læs videre

E. M. Cioran: Bitterhedens syllogismer

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

“Hvorfor give sig af med Platon, når en saxofon kan give et glimt af en anden verden?”

Det relativt nye mikroforlag Sidste Århundrede har slået sig op på at udgive glemte klassikere, danske såvel som udenlandske i ny oversættelse. Hidtil har udgivelserne fra forlaget budt på romaner, noveller og lyrik, men med oversættelsen af E. M. Cioran bevæger forlaget sig et skridt i retning af filosofien – omend der ikke ligefrem er tale om systematisk filosofi, tværtimod. >> Læs videre

Valeria Luiselli: De vægtløse

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Formmæssigt legende mexicansk-amerikansk roman om identitetens mange ansigter, om forholdet mellem virkelighed og fiktion, mellem forfatteren og hendes tekst og romanpersoner. De vægtløse er sympatisk og velskrevet, men jeg savner lidt … ja, tyngde.

Den yderste ramme af fortællingen handler om en forfatter, der skriver på en roman (eller er det flere romaner?), som er den roman, vi læser. Hun opholder sig mest indenfor i sit hjem i Mexicco City (?), hvor hun forsøger at stjæle sig tid til at skrive omgivet af sine to små børn og en mand, som hun i løbet af romaen synes at bevæge sig længere og længere bort fra. Hendes arbejde med romanen er på én gang udtryk for hendes litterære ambitioner, men også hendes måde at drømme sig væk fra hverdagen som småbørnsmor. >> Læs videre

Colson Whitehead: The Underground Railroad

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

The Underground Railroad er båret af par gode litterære ideer og af gode intentioner, men udførelsen svigter desværre, og romanen løfter sig ikke op til det niveau, som den megen hype omkring den ellers gerne vil have os til at tro. For mig blev det til småkedelig pligtlæsning at komme igennem den.

Jeg var som udgangspunkt en smule nølende over for at gå i gang med Colson Whiteheads The Underground Railroad. Orkede jeg egentlig at læse endnu en roman om afrikansk-amerikanske slaver i bomuldsmarkerne med forudsigelige mishandlinger, splittelse af familier, flugtforsøg, indfangninger, afstraffelser og så videre?

Jeg endte med alligevel at give bogen en chance, ikke så meget på grund af de overstrømmende gode anmeldelser og de priser, romanen allerede har modtaget, men mest fordi jeg af diverse omtaler havde fået indtryk af, at Colson Whitehead fortæller historien på en ny måde med brug af en række kreative, utraditionelle litterære greb. Det lød spændende. >> Læs videre

Fleur Jaeggy: I am the Brother of XX

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Fleur Jaeggys korte noveller handler om afstand og misforståelser mellem mennesker, om savn, angst og usikkerhed. De er kompakte og kaloriefyldte, men samtidig lette, luftige og flygtige. Nogle er sørgmodige, nogle er humoristiske, nogle er uhyggelige. De fleste er gode, nogle er fremragende, men de er alle sært dragende.

Titelnovellen er både en af de længste og en af de bedste. Her fortæller en dreng/ung mand om forholdet til sin søster. Allerede titlen sender et et signal om den følelsesmæssige distance og fremmedhed, hans had-/kærlighedsforhold til søsteren er præget af. Allerede som barn opfattede han sin søster som en spion i familien: Hun observerede og sladrede til andre. For eksempel om brorens selvmordsønsker, som han som voksen er overbevist om, at hun er meget skuffet over, at han endnu ikke har realiseret. >> Læs videre

Joanna Walsh: Worlds from the Word’s End

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Joanna Walsh kan skrive. For pokker, hvor kan hun skrive. Hun skriver i et let og enkelt og nærværende sprog, fra skæve vinkler og med finurlig humor, med et passende skvæt sarkasme og stor menneskelig indlevelse. Jeg blev suget ind i hver eneste af de atten korte noveller i denne samling fra stort set første sætning i hver af dem.

Ind i mellem er Walsh’ pointer lidt for fiffigt letkøbte. Nogle af historierne er lidt for mærkelige, selv for min smag. Men tilstrækkeligt mange af dem er så fremragende, at det gør det nemt at anbefale denne samling. Og hele vejen igennem er Walsh’ sprog bare en fornøjelse at læse. >> Læs videre

Louis Levy: Menneskeløget Kzradock, den vårfriske Methusalem

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

“Min sygdom har gjort mig til digter. Og jeg har indset, må frygteligt det er at være digter. Hvilket vanvid må ikke beherske en digters hjerne?”

Så sandt, så sandt. Ihvertfald denne digter. Vanviddet behersker formeligt hver side af dansk-jødiske Louis Levys (1875-1940) kortroman fra 1910, Menneskeløget Kzradock, den vårfriske Methusalem af Dr. Renard Montpensiers optegnelser, som den fulde titel lyder. Kender man undertegnedes smag for små, skæve bøger, kan det ikke overraske, at jeg straks måtte kaste mig over denne lille sag, da den dumpede ned i postkassen i går, venligt tilsendt af forlaget Sidste Århundrede. Alene titlen er jo helt forrygende. >> Læs videre

Dambudzo Marechera: Sultens hus

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Sultens hus er en voldsom bog. Voldsom i enhver henseende. Handlingen er voldsom, ubønhørligt brutal, faktisk. Stemningen er vred og uforsonlig. Sproget i sig selv er voldsomt. Og så er det altså også en voldsomt god bog – ihvertfald gør den større indtryk end de fleste.

Dambudzo Marechera (1952-1987) nåede kun at udgive tre bøger, inden han bukkede under for AIDS, kun 35 år gammel. En af bøgerne var en novellesamling, der også omfattede kortromanen Sultens hus (opr. 1978), der nu er udkommet på dansk på forlaget Korridor i en oversættelse af Juliane Wammen.

Sultens hus udspiller sig i slutningen af 1970’erne i en ghettoforstad til Saslisbury (senere Harare) i det daværende Rhodesia (som blev til Zimbabwe efter selvstændigheden i 1980). Det er en periode præget af interne guerillakrige og etniske modsætninger. Og for personerne i kortromanen er det en periode præget af fattigdom, vold og bitter håbløshed. >> Læs videre

Antonio Dal Masetto: Folk fra el Bajo

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Små, finurlige historier om almindelige og helt ualmindelige typer på barerne og andre steder i et kvarter i Buenos Aires.

Det er mindre end et år siden, at argentinske Antonio Dal Masetto (1938-2015) blev introduceret for os danske læsere første gang med den glimrende Der er nogle typer dernede (opr. 1998, på dansk 2016). Mikroforlaget Apeleius Æsel, som også stod bag den første udgivelse, har imidlertid fulgt hurtigt op med Folk fra el Bajo, som er et uddrag i dansk oversættelse af Antonio Dal Masettos sammenhængende novellesamling Gente del Bajo fra 1995.

Folk fra el Bajo er en samling ganske korte noveller, som hver især udgør et billede inspireret af forfatterens egen færden rundt i kvarteret el Bajo i Buenos Aires – skævvredet i en pudsig fiktionaliseret form. >> Læs videre

Morten A. Strøksnes: Havbogen eller Kunsten at fange en kæmpehaj fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Havbogen er en bog om to venners fascination af tanken om at fange en stor haj – og samtidig et langt, fascinerende og fornøjeligt essay over alt mellem himmel og jord, men især om dét, der er i havet.

Rammehistorien i Havbogen er ganske enkel: Fortælleren (som vi må gå ud fra er Morten A. Strøksnes selv) og hans ven Hugo har sat sig for at fange en grønlandshaj.

Grønlandshajen eller havkalen inkarnerer alle menneskenes rædselsforestilinger om en haj: Arten er urgammel, forskere mener at have målt enkelte eksemplarers alder til mellem 272 og 512 år, den går primært på store havdybder (er observeret på helt ned til 2.200 meters dybde og i vand med temperaturer ned til -7 grader), den bliver op til 7 meter lang med en vægt op til 1.200 kilo, har savbladskarpe tænder, dens kød er giftigt og lugter af urin. Havkalen er en glubsk ædemaskine fra sagntiden. >> Læs videre

Juan José Arreola: Fabularium

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

“På min mors side er jeg smed og på min fars tømrer. Heraf kommer min lidenskabelige kærlighed til sproget som håndværk.” Således hedder det i forfatterens fortale til novellesamlingen Fabularium. Og Arreola kan sit håndværk. Fabularium (opr. 1952) er finurlig, forrygende og – kunne man fristes til at sige, hvis det ikke ville være for billigt – fabelagtig læsning.

Skjødt Forlag kan med denne første udgivelse på dansk af den mexicanske forfatter Juan José Arreola (1918-2001) fejre en ny sejr i det lille forlags sympatiske ambition om at gøre ældre og nyere kvalitetslitteratur på spansk tilgængelig på dansk. >> Læs videre

Hernán Ronsino: Glaxo

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

En stemme i nyere argentinsk litteratur, det er værd at holde øje med. Hernán Ronsinos Glaxo er lille af omfang, men stor i sin stemningsskabelse og sin sprogligt raffinerede enkelhed.

Argentinske Hernán Ronsino (f. 1975) var et helt ukendt navn for mig, da jeg tilfældigt faldt over hans kortroman Glaxo (opr. 2009, eng. 2017) i en boghandel i Madrid – fristet af Marina Drukmans designmæssigt exceptionelt lækre omslag. Ronsino, der er uddannet antropolog og til dagligt arbejder som professor ved Buenos Aires Universitet, har tre romaner og en novellesamling bag sig. Glaxo er hans debut på engelsk. >> Læs videre

Julio Cortázar: Hinkeleg

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Vild. Faktisk ret vild. Argentinske Julio Cortázars hovedværk er en rivende, ravende, rablende romanoplevelse. En ekstremt selvbevidst og intellektuel (og samtidig anti-intellektuel) litterær tour-de-force. Eksperimenterende og udfordrende, men alligevel ikke helt så udfordrende, som den giver sig ud for, så frygt ikke.

Forlaget citerer i omtalen af romanen Pablo Neruda for følgende: “Enhver der ikke læser Julio Cortázar er fortabt. Ikke at læse ham er en alvorlig, usynlig sygdom, som med tiden kan få frygtelige følger. Det er ligesom en mand, der aldrig har smagt ferskner. Han bliver stille og roligt mere og mere trist, betydeligt blegere og vil lidt efter lidt tabe håret.” >> Læs videre

Osama Alomar: The Teeth of the Comb & Other Stories

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Syriskfødte Osama Alomars små fabler og allegorier er vældigt sympatiske, og de bedste af dem er søde og pudsige og moderat tankevækkende. De fleste er dog for banale for min smag, gående mod det ligegyldige.

The Teeth of the Comb & Other Stories, som netop er udgivet for første gang, er en samling af cirka 160 kortprosatekster i form af moderne fabler og allegorier over den menneskelige tilstand. De længste af dem strækker sig lige akkurat over 2-3 sider, men de fleste er ganske korte, kun nogle få sætninger eller helt ned til en enkelt. >> Læs videre

Tine Høeg: Nye rejsende

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Er Tine Høegs debut Nye rejsende en roman eller lyrik? Svaret er nok begge dele med vægten over mod roman – en kortroman i knækprosastil.

Jeg’et i bogen er en ung nyuddannet kvinde, som lige er startet i sit første job som gymnasielærer. Hun pendler hver dag med toget mellem København og Næstved. I toget møder hun en mand, som hun forelsker sig i og indleder en affære med. Problemet er, at han er gift og har et barn. Deres forhold består stort set kun i sex og udspiller sig på togtoiletter og i buskadser bag stationer på pendlerstrækningen. >> Læs videre

Abdulai Sila: The Ultimate Tragedy

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

The Ultimate Tragedy, der netop er udkommet hos forlaget Dedalus, er, så vidt jeg ved, den første oversættelse til engelsk nogensinde af en roman fra den vestafrikanske stat Guinea-Bissau.

Romanen er ikke eksplicit om, i hvilken historisk periode, den udspiller sig i. Det står dog klart, at vi er i Portugisisk Guinea, formentlig i første halvdel af det 20. århundrede. Der bliver råbt “Viva Salazar!” på et tidspunkt, så det er tidligst i 1930’erne (Salazar var statsminister/diktator i Portugal fra 1932), men formentligt ikke meget senere. Der refereres således ikke til Anden Verdenskrig og heller ikke til nogen egentlig organiseret, politisk kamp mod det portugisiske koloniherreømme, så vi er nok i tiden før dannelsen af befrielsesbevægelsen PAIGC i 1956. >> Læs videre

Georgi Gospodinov: Melankoliens fysik

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Et melankolsk, ironisk-kærligt og rastløst strejftog gennem de labyrintiske kældergange i menneskesindet og det 20. århundredes historie.

Hvad er opskriften på Georgi Gospodinovs Melankoliens fysik? Bland lige dele W. G. Sebald og Günther Grass, tilsæt et par knips Jorge Luis Borges, ryst godt sammen med en sækfuld brokker fra Bulgariens historie i det 20. århundrede, en god portion personlige erindringsstumper fra et levet liv og et skvæt antik mytologi. Servér i små glas og indtag i store mængder.

Resultatet er en skæv, berusende, fabulerende og uhyre velskrevet fest af en roman. Det er dog også en noget blandet affære, som man godt kan blive træt i hovedet af hen på aftenen. >> Læs videre

Emmanuelle Pagano: Trysting

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Rørende, sjove, sørgelige, glade, triste, romantiske, tragiske, håbefulde, hadefulde, skuffede, bitre, foruroligende, trofaste, svigefulde historier … Emmanuelle Pagano kommer hele vejen rundt i det menneskelige følelsesregister i denne samling af små stykker kortprosa, hvor hver tekststump udgør et blik ind i et helt og fuldt menneskeligt univers. Og hun gør det for det meste vedkommende og troværdigt.

Franske Emmanuelle Pagano er født i Aveyron i Sydfrankrig i 1969. Hun har studeret kunst og filmæstetik, og som forfatter har hun 6-7 romaner bag sig. Pagano har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, herunder EUs litteraturpris i 2009, og er oversat til adskillige sprog, dog endnu ikke dansk, så vidt jeg har kunnet opspore.

Trysting består af 289 kortprosatekster (ja, jeg har talt dem!) fordelt på kun på 143 (korte) sider. De længste tekster er på 1-2 sider, de korteste er kun en enkelt sætning. >> Læs videre