K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Agota Kristof: I går

Agota Kristof: I går

Af Kasper Håkansson, 21. januar 2023
Skriv en kommentar

“I går var alting smukkere / musikken i træerne / vinden i mit hår / og i dine udstrakte hænder / solen.”

I sidste uge var vi danske læsere så heldige at blive begavet med en ny bog i dansk oversættelse af den fænomenalt gode ungarnsk-schweiziske forfatter Agota Kristof (1935-2011). Kortromanen I går (opr. 1995) er oversat fra fransk til lydefrit dansk af Nina Lautrup Larsen og udgivet i Gyldendals fine Skala-serie med et efterord af Dy Plambeck.

Udgivelsen er en lækker lille bog i indbydende lommeformat, solid indbinding og elegant design. En passende indpakning af denne korte romans høje litterære kvalitet.

Hovedpersonen og fortælleren er Tobias Horvath. Han flygtede som dreng fra sit hjemland og fra traumatiske begivenheder, jeg ikke skal røbe. I det nye land kalder han sig Sandor Lester.

Tobias/Sandor har et slags pligtskyldigt, kedsommeligt forhold til kvinden Yolande, som han dog ikke omfatter med egentlig kærlighed eller passion (“Yolande kan virke smuk for den der ikke har set hende når hun vågner”).

I stedet drømmer han om en fantasikvinde, han for sig selv kalder Line, en idealiseret version af en pige fra hans barndom. Og en dag står Line der, ikke hans abstrakte drømmekvinde, men den virkelige Line hans hjemland. Nu voksen, gift og mor til et barn.

Romanens ydre handling drejer især omkring Tobias/Sandors forhold til Line. Men som i andre af Kristofs værker er det egentlige hovedtema eksilet, den flygtedes rodløshed og fremmedgjorthed, oplevelsen af ikke at høre hjemme, ikke i et land og ikke i et sprog, og af ikke at kende sig selv.

Hverken fortællerens hjemland eller det nye land nævnes ved navn, men på baggrund af Kristofs egen historie (se om den i min anmeldelse af Analfabeten) tænker jeg som læser uvilkårligt på Ungarn og Schweiz. Det er nu lige meget, for som i andre af Kristofs bøger skriver hun flygtningen og den fremmedes universelle erfaring frem.

Tobias/Sandor har en drøm om at blive forfatter. Han skriver hele tiden. Men ordene i det nye lands sprog er i vejen:

I almindelighed nøjes jeg med at skrive inde i mit hoved. Det er nemmere. Inde i hovedet forløber alt uden vanskeligheder. Men så snart, man skriver, forvandler tankerne sig, fordrejes, og alt bliver forkert. På grund af ordene.

Først da han møder Line fra sit hjemland, begynder han at digte mere frit på sit oprindelige modersmål. Det smukke, korte vers, jeg har citeret først i denne anmeldelse, står alene som epigraf til romanen, og det skal måske tolkes som et af disse digte (forestiller jeg mig, men Kristof afslører det ikke).

I romanen veksler rå og grå realisme med drømmeagtige scener (som dog mestendels også er ganske grå).

Jeg står op klokken fem om morgenen, jeg vasker mig, jeg barberer mig, jeg laver kaffe, jeg tager afsted, jeg løber helt hen til Det Store Torv, jeg står på bussen, jeg lukker øjnene, og al rædslen ved mit nuværende liv rammer mig lige i ansigtet.

Tobias/Sandor arbejder på en urfabrik. Arbejdet er trivielt og monotont, langsomt trækker det livsgejsten ud af ham.

      Jeg skjuler ansigtet i mine hænder som om jeg sover, men jeg gør det for at skjule mine tårer. Jeg græder. Jeg vil ikke længere tage den grå kittel på, jeg vil ikke længere stemple, jeg vil ikke længere sætte min maskine i gang, Jeg vil ikke længere arbejde.
      Jeg tager den grå kittel på, jeg stempler, jeg går ind i fabrikshallen.

I en typisk, sørgmodig drøm møder fortælleren sig selv som seksårig, hvor han sidder i gården og ser på månen:

      – Lille dreng, jeg kommer langt borte fra. Fortæl mig hvorfor du betragter månen.
      – Det er ikke månen, svarede barnet irriteret, – det er ikke månen, det er fremtiden jeg ser på.
      – Der kommer jeg fra, sagde jeg blidt til ham, – og der er ikke andet end øde og mudrede marker.
      – Du lyver, du lyver, råbte barnet. – Der er penge, lys, kærlighed. Der er haver fulde af blomster.
      – Jeg kommer derfra, gentog jeg blidt, – og der er kun øde og mudrede marker.
      Barnet genkendte mig og gav sig til at græde.
      Det var hans sidste varme tårer. Også på ham gav det sig til at regne. Månen forsvandt. Natten og stilheden kom til mig for at spørge:
      – Hvad har du gjort ved ham?

I går er skrevet i Kristofs karakteristiske, knappe og præcise prosa. Hun skriver også her enkelt og stærkt, og som læser er det næppe muligt at forblive uberørt. Kristofs sprog tigger om at blive citeret, og som det fremgår, har jeg heller ikke kunnet nære mig.

Romanen er ganske vist ikke helt på højde med det bedste, Kristof har skrevet. Men hendes bedste hører på den anden side også til blandt det bedste i den europæiske litteratur fra anden halvdel af det 20. århundrede overhovedet. Så mindre kan gøre det, og jeg kan absolut anbefale I går.

Titel: I går
Forfatter: Agota Kristof
Udgiver: Gyldendal
Udgivelsesdato: 13.01.2023
Sider: 155
Originalsprog: Fransk
Oversætter: Nina Lautrup-Larsen
Originaltitel: Hier
Opr. udgivelsesår: 1995
Læst: Januar 2023

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Europa, Kortroman, Schweiz, Ungarn

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 92 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 64 venner
  • 506 følgere
  • 303 fans

Måske er du også interesseret i:

Jacques Chessex: Vampyren fra Ropraz
Ludwig Hohl: Op i bjergene
Olga Tokarczuk: Bizarre fortællinger

Eduard von Keyserling: Lumre dage
Imre Kertész: Detektivhistorie
Fernando Pessoa: Den anarkistiske bankier

Mest læste seneste uge

  • Dorte Karrebæk: Stensamleren / Evige gentagelserDorte Karrebæk: Stensamleren / Evige gentagelser Stenstrandzen. En bog for fossilsamlere og fans af Dorte Karrebæks geniale streg. Man skal nok…
  • Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet - ManifestGlenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres… Nogle gange bliver man overrasket. Glenn Bechs “manifest” er faktisk værd at læse. En digtsamling…
  • Dario Fo: Der er en skør konge i DanmarkDario Fo: Der er en skør konge i Danmark Darios Fos fabulerende gendigtning af historien om Christian 7., Caroline Mathilde og Struensee har en…
  • Henry James: Skruen strammesHenry James: Skruen strammes "En pragtfuld, uhyggelig og giftig lille fortælling," er Oscar Wilde citeret for at sige om…
  • Jón Kalman Stefánsson: Sommerlys og så kommer nattenJón Kalman Stefánsson: Sommerlys og så kommer natten "... og nu går vi i gang, her kommer det, munterhed og ensomhed, mådehold og…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Hernán Rivera Letelier: Pigen der fortalte film: “Mange tak for tip – Juan Emar kender jeg slet ikke, men han lyder lige som noget for mig.” sep 21, 21:10
  • Emil on Hernán Rivera Letelier: Pigen der fortalte film: “Apropos chilenske romaner, er der for nylig udkommet en roman af den chilenske forfatter Juan Emar. Romanen hedder Dagen i…” sep 21, 15:31
  • Kasper Håkansson on Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – Manifest: “Tak! for at dele både personlige erfaringer og læsning af bogen.” sep 20, 00:22
  • Kasper Håkansson on Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – Manifest: “Jf. min anmeldelse læste jeg først og fremmest Bechs bog som en debatbog, mindre som lyrik, og slet ikke som…” sep 20, 00:18
  • Peter Sørensen on Dorte Karrebæk: Stensamleren / Evige gentagelser: “Ditto fossilsamler her – søpindsvin, blæksprutter, snegle, søstjerner m.fl., dog ikke så ofte som tidligere. Bornholm, Fur, Møns klint, Stevns…” sep 18, 16:00

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.120)
    • Sagprosa (121)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (28)
        • Rejsebeskrivelser (1)
      • Essays (13)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (29)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (22)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (27)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (1.038)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (13)
      • Historiske romaner (99)
      • Klassikere (194)
      • Komedie (13)
      • Krimi, spænding og ramasjang (57)
      • Lyrik og drama (58)
      • Nyere udgivelser (275)
      • Romaner og noveller (909)
  • Boghandeler (31)
  • Øvrige indlæg (33)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 92 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 64 venner
  • 506 følgere
  • 303 fans

Copyright © 2023 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz