K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Fjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodige

Fjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodige

Af Kasper Håkansson, 27. februar 2022
Skriv en kommentar

“Åh, mennesket forstår sig specielt godt på gemenheder. Men var det gement? Hvordan kan man i denne situation bedømme et menneske?”

Jeg annoncerede for nyligt en Dostojevskij-pause, men han er ikke sådan lige at slippe. Især ikke, når Batzer & co. netop har genudgivet oversættelser af to af hans såkaldte “Fantastiske fortællinger,” begge oversat af Ole Husted Jensen: Den sagtmodige (opr. 1876) og Et latterligt menneskes drøm (opr. 1877).

Begge fortællinger stammer fra Dostojevskijs tidsskrift En forfatters dagbog. “Dagbogen” påbegyndte Dostojevskij i 1873 som en artikelserie i tidsskriftet Grazjdanin, og den blev senere til et selvstændigt tidsskrift udgivet i perioden 1876-1881. Om “forfatterdagbogen” har blandt andre Tine Roesen bemærket (jf. hendes glimrende Dostojevskij. En introduktion fra 2021), at den med moderne øjne nærmest kan ses som en slags (analog) blog, hvor Dostojevskij i personlig stil skriver om lidt af hvert. Nogle numre af En forfatters dagbog dedikerede Dostojevskij dog til selvstændige fiktive fortællinger.

Begge de ovennævnte Dostojevskij-titler har Batzer & co. tidligere udgivet samlet under netop titlen Fantastiske fortællinger (1997), men i anledning af Dostojevskijs 200-år (som ganske vist var sidste år) er de nu genoptrykt og udgivet som to små selvstændige bøger i samme format som nyoversættlserne af Hvide nætter (opr. 1848) og Et svagt hjerte (opr. 1848), som jeg på disse sider har anmeldt tidligere på året.

Anmeldelse af Et latterligt menneskes drøm følger om kort tid, men her skal det handle om Den sagtmodige, som også med stor afstand er klart den bedste af de to.

Den sagtmodige er stilmæssigt et godt eksempel på, hvorfor Dostojevskij ofte (sammen med Tolstoj, se Anna Karenina) tilskrives æren for at have opfundet stream of consciousness-stilen.

Historien udgøres af én lang monolog af en mand, der går rundt om et bord, hvorpå ligger liget af hans unge kone, der kort forinden har begået selvmord ved at kaste sig ud af vinduet (og her afslører jeg ikke mere, end Dostojevskij selv gør på første side).

Monologen forløber (med Dostojevskijs egne, rammende ord i hans korte forord til fortællingen) “brudstykkevis og med ombytninger og i en forvirret form: Snart taler han til sig selv, snart synes han at henvende sig til en usynlig tilhører som til en dommer.”.

Dostojevskij har ifølge ham selv forsøgt at fremstille forløbet, som om der havde der været en stenograf ved siden af manden, som skrev hele hans tankemylder ned, idet han dog af hensyn til forståeligheden har været nødt til at fremstille det mere sammenhængende, end det for ville have været i virkeligheden for et menneske i denne psykologiske situation.

Formen minder ikke så lidt om den, Dostojevskij tidligere har udfoldet genialt i Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrund. Også på andre måder kan fortælleren i Den sagtmodige minde om Kældermennesket. Han er ganske vist ikke så vred, men han fremstår også – ved første øjekast – som en stærkt usympatisk og kynisk personage, der imidlertid i sidste ende viser sig først og fremmest at være ulykkelig.

Fortælleren er en desavoueret militær officer og nuværende lille pantelåner – et erhverv, der hos Dostojevskij ikke så sjældent indtager pladsen som det mest foragtelige.

Pantelåner – ja, og hvad så? Det betyder bare at det må have sine grunde, når et aldeles storsindet menneske er blevet pantelåner. Jeg har nemlig visse forestillinger, mine herrer … jo, altså, jeg har tanker og forestillinger … hvis jeg skulle formulere og fremstille dem, ville det komme til at lyde dumt. Jeg ville skamme mig over det. Hvorfor? Ikke for noget. Fordi vi er nogle sølle skrog og ikke kan tåle at høre sandheden, eller hvad ved jeg.

Gennem fortællerens bevidsthedsstrøm får vi brydstykkevis historien om, hvordan han mødte sin unge kone. Hun var bare 16-17 år og han i begyndelsen af 40’erne. Om hvordan han ved snedig beregning vandt (reelt: købte) hende som sin kone, og om udviklingen i deres forhold indtil hun – som vi ved fra begyndelsen – begår selvmord.

Den sagtmodige er et psykologisk studium af fortælleren. Han udleverer sig fra start som en kynisk og beregnende egoist, der har taget fordel af den unge piges ulykkelige situation. Først for at gøre hende til sin hustru, efterfølgende i form af den strategiske og ydmygende måde, han behandler hende på.

Det interessante er udviklingen undervejs, hvor der i fortællerens monolog efterhånden indsniger sig mere og mere menneskelighed, kærlighed og til sidst også selvindsigt og moralsk bevidsthed. Fortælleren er kynisk og beregnende, men i sidste ende vil han lige som alle andre bare gerne elskes – eller i det mindste bare ses som menneske. Det er dét, han frem for alt higer efter hos sin unge hustru, men alle hans beregninger og strategiske handlinger står i vejen.

Også interessant er i øvrigt den unge piges psykologiske udvikling, som vi ganske vist kun får meget lidt at vide om og kun via den efterladte ægtemands tankestrøm, og han er i den henseende ikke troværdig og under alle omstændigheder ikke med fuld indsigt. Men som læsere danner vi os et billede af hende: Fra forsmået og næsten tilintetgjort, til beskedent håbefuld i ægteskabet, undervejs ungdommeligt trodsig, og til sidst – i afmagt og foragt over for sin påtvungne ægtemand og i kraft af egen moralske habitus – suicidal bundulykkelig.

Bundulykkelig og psykologisk-eksistentielt tilintetgjort er også fortælleren til sidst:

Alt er dødt, og overalt er der dødninge. Menneskene er kun alene og omkring dem råder tavsheden – sådan er det her på jorden!

Selv om den lille kortroman, der næsten kun er en novelle, ikke står distancen mod Dostojevskijs store romaner, så er den inden for sin ramme fremragende.

Den korte fortælling favner ganske mange af Dostojevskijs indsigter i den ulykkelige menneskelige tilstand, som han har udfoldet i større detaljer og dybder i andre værker. Og den er en demonstration af hans sublime fortælleteknik.

Har du aldrig læst noget af Dostojevskij og er i tvivl om, hvorvidt den gamle russer er noget for dig, så kan jeg på den baggrund anbefale Den sagtmodige som en lettilgængelig og overkommelig første smagsprøve.

Titel: Den sagtmodige
Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Udgiver: Batzer & co.
Udgivelsesdato: 11.02.2022
Sider: 88
Originalsprog: Russisk
Oversætter: Ole Husted Jensen
Originaltitel: Krotkaja
Opr. udgivelsesår: 1876
Læst: Februar 2022

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Klassikerbiblioteket fra Batzer & co., Kortroman, Rusland

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Fjodor M. Dostojevskij: Et svagt hjerte
Fjodor M. Dostojevskij: Hvide nætter
Fjodor M. Dostojevskij: Et latterligt menneskes drøm

Aleksandr Pusjkin: Prosa
Fjodor M. Dostojevskij: Onkels drøm
Alexander Solsjenitsyn: En dag i Ivan Denisovitjs liv

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 554 følgere
  • 54 venner
  • 521 følgere
  • 247 fans

Mest læste seneste uge

  • Markus Werner: On the EdgeMarkus Werner: On the Edge On the Edge af schweiziske Markus Werner (1944-2016) kan karakteriseres som et lille kammerspil i…
  • Harald Voetmann: Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann: Amduat. En iltmaskine “At sige i den 12. time: Jeg skal dø nu. Det er ikke, fordi jeg…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Tété-Michel Kpomassie: En afrikaner i GrønlandTété-Michel Kpomassie: En afrikaner i Grønland Temperaturen er nogle gange nede på minus 40 grader celsius, men den unge togoleser Tété-Michel…
  • Charles Dickens: Store forventningerCharles Dickens: Store forventninger Dickens holder. Hans måske mest lovpriste roman om den forældreløse Pip og hans uventede opstigning…
  • Fredrik Backman: En mand der hedder OveFredrik Backman: En mand der hedder Ove Hyggelig, svensk feel-good-roman. For lang, for forudsigelig og lidt for pladderharmonisk mod slutningen. Men den…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Thomas Mann: BuddenbrooksThomas Mann: Buddenbrooks Thomas Manns Buddenbrooks er en ægte klassiker. Den holder. En langsom nydelse. Læs den. Buddenbrooks.…
  • Sergij Zjadan: MesopotamienSergij Zjadan: Mesopotamien Det postsovjetiske Ukraine i 2010’erne er i Sergij Zjadans gestaltning et på mange måder trøstesløst…
  • Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tidClemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid “Gråzoner af melankoli, vanvid og ensomhed”: Clemens J. Setz’ uhyre velskrevne og bizarre noveller rummer…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “KORREKTION Fejlagtigt oplyste jeg at min udgave af “Buddenbrooks” af 1931 var oversat af L. Lange Det korrekte navn er…” maj 6, 18:54
  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “😊👍” maj 4, 22:01
  • Kasper Håkansson on Thomas Mann: Buddenbrooks: “Doktor Faustus’ position på at-læse-listen hermed konsolideret.” maj 4, 21:52
  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “Det glæder mig enormt at du i “Trolddomsbjerget”, som jeg, har kunnet få en blivende oplevelse; jo, tung og til…” maj 4, 21:41
  • Kasper Håkansson on Gunnhild Øyehaug: Onde blomster: “Mange tak. Lad gerne høre, hvis du får læst mere af hende, du kan anbefale.” maj 4, 21:24

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.016)
    • Biografier og erindringer (20)
    • Sagprosa (102)
      • Antropologi (4)
      • Essays (10)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (20)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (939)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (163)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (248)
      • Romaner og noveller (817)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 554 følgere
  • 54 venner
  • 521 følgere
  • 247 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.