K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Fjodor M. Dostojevskij: Et svagt hjerte

Fjodor M. Dostojevskij: Et svagt hjerte

Af Kasper Håkansson, 22. januar 2022
1 kommentar

Jeg fortsætter i sporet fra Hvide nætter med endnu et af Dostojevksijs små ungdomsværker. Ligesom førnævnte er Et svagt hjerte oprindeligt udgivet i 1848 og er også tidligere oversat til dansk, men genudgivet i en ny dansk oversættelse ved Tine Roesen i 2021 i anledning af 200-året for Dostojevskijs fødsel.

Et svagt hjerte (som nærmest bare er en lang novelle) handler om to venner, Arkadij og Vasja, to unge lavtstående embedsmænd, som deler lejlighed. En nytårsdag kommer Vasja hjem og fortæller, at han – nærmest til sin egen overraskelse – er blevet forlovet.

Vasja må straks have vennen med på visit og præsentere ham for den udkårne og hendes familie. En vidunderlig scene udspiller sig undervejs i en butik, hvor Vasja skal udvælge en kyse som gave til den forlovede. Jeg ville ikke på forhånd have troet, at der kunne komme en sublim, poetisk scene ud af indkøbet af en kyse, men det lykkes for Dostojevkij.

Den unge Vasja har imidlertid et problem. Han har fra sin arbejdsgiver fået en afskrivningsopgave med hjem, som han i sin forelskede lykkerus ikke har fået gjort noget ved, og nu nærmer fristen sig. I Vasjas forestillingsverden vil det være et afgrundsdybt tillidsbrud over for hans arbejdsgiver og dermed en nærmest tilintetgørende katastrofe for ham selv, hvis han ikke overholder fristen. Som historien skrider frem bliver han mere og mere panisk – og manisk.

Med moderne øjne ligner det alvorlige stresssymptomer. Vasja taler uafladeligt om, hvor travlt han har, træffer irrationelle beslutninger om at arbejde igennem i stedet for at sove, men evner i sin stresstilstand ikke at få produceret noget. Til sidst mister han helt og aldeles forstanden.

Et højdepunkt i fortællingen er tidspunktet, hvor Arkadij indser, at vennen er blevet gal, i en scene, der giver mig associationer til Jack Nicholsons figur i Stanley Kubricks filmklassiker Ondskabens hotel (The Shining), som han sidder og tamper løs på sin skrivemaskine og kun gentager den samme meningsløse sætning i en uendelighed. I Et svagt hjerte sidder Vasja oppe hele natten og skriver. Arkadij vågner af en drøm og ser vennen sidde bøjet over bordet:

Vasja rørte sig ikke. Han sad bare og skrev. Pludselig opdagede Arkadij til sin rædsel at det var en tør pen Vasja førte hen over papiret, og tomme sider han sad og vendte, samtidig med at han skyndte sig alt hvad han kunne med at fylde papirerne, som om det var et fremragende og effektivt stykke arbejde han udførte! “Nej, han er ikke bare stivnet!” tænkte Arkadij, som nu rystede over hele kroppen. “Vasja, Vasja! Sig noget til mig!” råbte han og greb vennen om skuldrene. Men Vasja sagde ikke noget og fortsatte med at skrible med den tørre pen på papiret,
     “Endelig har jeg fået gjort pennen hurtigere! sagde han uden at se op på Arkadij.

Stilmæssigt fornemmer man, at Et svagt hjerte er skrevet i samme periode af forfatterskabet som Hvide nætter. Der er den samme eksalterede højstemthed over dialogen, som udgør hovedparten af fortællingen. Og ligesom i Hvide nætter – og de fleste andre af Dostojevskijs værker i øvrigt – gør man klogt i at holde et vågent øje med, hvem der taler, og kigge efter sprækker i dialogen.

Historien er primært fortalt fra Arkadijs perspektiv. Og selv om han igen og igen erklærer sig lykkelig på vennens vegne over forlovelsen, så fornemmer man under overfladen samtidig en jalousi, som bunder i et besidderisk forhold til den ven, han nu er risiko for miste.
Som moderne læser (men måske er det en anakronistisk overfortolkning?) aner man et muligt homoseksuelt motiv, i givet fald uerkendt af dem begge og ikke eksplicit udfoldet af Dostojevskij.

Også i forhold til Vasjas presserende arbejdsopgave er Arkadijs position tvetydig. Han farer omkring vennen, forsøger at berolige, kommer med gode råd, tilbyder at hjælpe, men afviser i samme åndedrag den mulighed (deres håndskrift er jo for forskellig). Ret beset er han faktisk ikke til nogen hjælp.

Et svagt hjerte er ikke det mest interessante, jeg har læst af Dostojevskij. Den eksalterede dialog og hektiske stemning forekom mig egentlig lidt irriterende under læsningen. Som det ofte er tilfældet hos Dostojevskij er det imidlertid i de psykologiske portrætter af personerne, det interessante gemmer sig.

Fortællingen toner ud med poetiske billeder af Petersborg og med en pludselig erkendelse hos Arkadij af, hvad der har fået den stakkels Vasja til at miste forstanden. Dostojevskij indvier imidlertid ikke læseren i, hvori Arkadijs erkendelse konkret består. Måske indser han, at han selv ubevidst har spillet et rolle heri, måske indser han sin jalousi og måske endda, at der under hans egen kærlighed til vennen gemmer sig mere end bare venskabelighed?

Dostojevskij giver ingen svar, men overlader det til læseren at drage sine konklusioner. Det forbliver dermed også et åbent spørgsmål, om titlens svage hjerte primært hentyder til Vasja, “der ikke kunne udholde sin lykke,” eller om det i virkeligheden lige så meget handler om Arkadijs svaghed.

Titel: Et svagt hjerte
Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Udgiver: Batzer & co.
Udgivelsesdato: 29.10.2021
Sider: 84
Originalsprog: Russisk
Oversætter: Tine Roesen
Originaltitel: Слабое сердце
Opr. udgivelsesår: 1848
Læst: Januar 2022

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Klassikerbiblioteket fra Batzer & co., Kortroman, Rusland

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
1 Kommentar
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
22. januar 2022 23:21

Ved læsning af “Det døde hus” (som i en tidligere oversættelse af Georg Sarauw bærer titlen “Minder fra dødens hus”), kan man ikke undgå at bemærke, hvor indtaget Dostojevskijs fortæller Gorjantjikov er i flere af de unge mænd i tugthuset, der ofte beskrives som blide og meget kønne (det lyse hår fremhæves), en enkelt så køn, at selv ikke fangemærket, det halvt afragede hår, i nævneværdig grad skæmmede ham. Det skal dog så siges, at endnu i midten af 1800-tallet blev der ikke kigget skævt til åbenlyse og ganske intimt betonede, men dog platoniske, venskaber mellem mænd. Mænd kunne spadsere… Læs mere »

2
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Fjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodige
Fjodor M. Dostojevskij: Hvide nætter
Fjodor M. Dostojevskij: Et latterligt menneskes drøm

Aleksandr Pusjkin: Prosa
Fjodor M. Dostojevskij: Onkels drøm
Alexander Solsjenitsyn: En dag i Ivan Denisovitjs liv

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 554 følgere
  • 54 venner
  • 521 følgere
  • 247 fans

Mest læste seneste uge

  • Markus Werner: On the EdgeMarkus Werner: On the Edge On the Edge af schweiziske Markus Werner (1944-2016) kan karakteriseres som et lille kammerspil i…
  • Harald Voetmann: Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann: Amduat. En iltmaskine “At sige i den 12. time: Jeg skal dø nu. Det er ikke, fordi jeg…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Tété-Michel Kpomassie: En afrikaner i GrønlandTété-Michel Kpomassie: En afrikaner i Grønland Temperaturen er nogle gange nede på minus 40 grader celsius, men den unge togoleser Tété-Michel…
  • Charles Dickens: Store forventningerCharles Dickens: Store forventninger Dickens holder. Hans måske mest lovpriste roman om den forældreløse Pip og hans uventede opstigning…
  • Fredrik Backman: En mand der hedder OveFredrik Backman: En mand der hedder Ove Hyggelig, svensk feel-good-roman. For lang, for forudsigelig og lidt for pladderharmonisk mod slutningen. Men den…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Thomas Mann: BuddenbrooksThomas Mann: Buddenbrooks Thomas Manns Buddenbrooks er en ægte klassiker. Den holder. En langsom nydelse. Læs den. Buddenbrooks.…
  • Sergij Zjadan: MesopotamienSergij Zjadan: Mesopotamien Det postsovjetiske Ukraine i 2010’erne er i Sergij Zjadans gestaltning et på mange måder trøstesløst…
  • Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tidClemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid “Gråzoner af melankoli, vanvid og ensomhed”: Clemens J. Setz’ uhyre velskrevne og bizarre noveller rummer…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “KORREKTION Fejlagtigt oplyste jeg at min udgave af “Buddenbrooks” af 1931 var oversat af L. Lange Det korrekte navn er…” maj 6, 18:54
  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “😊👍” maj 4, 22:01
  • Kasper Håkansson on Thomas Mann: Buddenbrooks: “Doktor Faustus’ position på at-læse-listen hermed konsolideret.” maj 4, 21:52
  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “Det glæder mig enormt at du i “Trolddomsbjerget”, som jeg, har kunnet få en blivende oplevelse; jo, tung og til…” maj 4, 21:41
  • Kasper Håkansson on Gunnhild Øyehaug: Onde blomster: “Mange tak. Lad gerne høre, hvis du får læst mere af hende, du kan anbefale.” maj 4, 21:24

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.016)
    • Biografier og erindringer (20)
    • Sagprosa (102)
      • Antropologi (4)
      • Essays (10)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (20)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (939)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (163)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (248)
      • Romaner og noveller (817)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 554 følgere
  • 54 venner
  • 521 følgere
  • 247 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.