K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Ariane Koch: Siden gæstens ankomst

Ariane Koch: Siden gæstens ankomst

Af Kasper Håkansson, 17. oktober 2024
3 kommentarer

”Siden gæstens ankomst har man været gammel og syg, og der har samlet sig alt muligt snavs på vinterfrakken, som man godt nok har i sinde at fjerne med en fnugrulle, men hvormed man begiver sig ud i et udsigtsløst forehavende.”

Siden gæstens ankomst er noget så vidunderligt og sjældent som en virkelig morsom roman – fyldt med sprogligt og idémæssigt sprudlende overskud og gakkede absurditeter, der hos Ariane Koch får bund af en filosofisk iagttagelsesevne med sans for det finurlige.

Siden gæstens ankomst (opr. 2021, da. 2024) er schweiziske Ariane Kochs (f. 1988) romandebut, som allerede har indbragt hende flere litteraturpriser. Tidligere har hun også skrevet dramatik, performanceteater og radioteater.

Romanen er fortalt af en unavngiven ung kvinde, der bor alene i et hus med ti værelser – hendes barndomshjem, som nu både hendes forældre og søskende er fraflyttet. Hun lever ensomt og bruger det meste af sin tid på at hænge ud på den lokale bar og udsprede gnæggende sarkastisk forbitrelse over verden.

En dag støder hun på baren ind i en fremmed, Gæsten, som hun efter en pludselig indskydelse inviterer til at bo i ét af de ledige ti værelser i hendes hus, sammen med hendes samling af mere eller mindre besjælede støvsugere.

Gæsten er meget fin, så fin, at han næsten blæser fra hinanden. Først lagde jeg ikke mærke til det, fordi han er god til at skjule det. Den, der er så fin som gæsten, er i stor fare. Han kunne let komme i kløerne på en eller anden vanvittig person.

“I kløerne på en vanvittig person” er muligvis lige præcis det, gæsten kommer, da han flytter ind hos fortælleren. Selv om det ikke er helt så nemt at afgøre, hvem der egentlig kommer i kløerne på hvem.

Under alle omstændigheder ændres fortællerens hverdag drastisk fra det øjeblik, gæsten flytter ind, hvorefter alt i hendes liv kommer til at dreje sig om ham og hans “penselfingre.” Bliver de elskere eller er han bare en mærkværdig lejer? Uanset hvad indvikler de hinanden i forskellige former for afhængighed og interne magtspil.

Jeg er i stigende grad af den mening, at gæsten har det bedst, hvis han styres af en fast hånd og altså kan vokse op langs strukturerne. At han vokser, er rigtignok ikke mit primære mål per se, men pyt. Jeg ville egentlig foretrække, at han blev ved med at være så lille, som han er nu. Derfor vil det være nødvendigt at bandagere ham stramt i håbet om, at det vil nedsætte tempoet i hans vækst og gøre det nemmere at bære hans lille krop. Så ville jeg en dag kunne transportere ham gennem verden i en kuffert, og skulle han se særligt gruopvækkende ud som mumie, ville jeg gøre holdt på markeder.

Uanset hvad, er det virkelig, virkelig morsomt og i passager også virkelig, virkelig gakket, gående i retning af det surrealistiske eller decideret absurde. Men det er ikke kun gøgl og pjank, under morskaben ligger også små finurlige, filosofiske pointer gemt. Og især i nogle tilbageblik til fortællerens barndom åbner hun op for en sårbar side.

Uden at ødelægge læseoplevelsen for nogen, tør jeg godt røbe så meget, at efterhånden som læsningen skrider frem, går det op for os som læsere, at det surrealistiske billedsprog og den sarkastiske distance til alt og alle, inklusive sig selv, også kan tolkes som fortællerens strategi til at opretholde det panser mod omverdenen og andre mennesker, som hun siden barndommen har lært sig at etablere for at undgå at blive set, for at undgå at etablere relationer, for at undgå at blive svigtet.

Ariane Koch minder mig lidt om østrigske Thomas Bernhard – hun er lige så sjov, hendes romankarakter har noget af den samme sarkastiske brod vendt mod verden – men hun er mere let på tå, mere legende og mere gakket. Mens Bernhard som et dostojevskijsk kældermenneske sidder nede i mørket og skælder ud, så danser Kochs figur lidt lettere rundt og lader ting kommer til live (når hun da ikke sidder nede på den lokale i tilvalgt ensomhed og spytter i tynde øl).

Jeg har også sans for skrumpehoveder og for frøer indsat i glasflasker.

Fem stjerner til Siden gæstens ankomst kan i en kommede eftertids tilbageblik meget vel vise sig at have været i overkanten, men jeg morede mig så godt i selskab med Ariane Kochs vid og fantasi, at jeg lige nu er helt overgiven.

Titel: Siden gæstens ankomst
Forfatter: Ariane Koch
Udgiver: Forlaget Korridor
Udgivelsesdato: 09.08.2024
Sider: 192
Originalsprog: Tysk
Oversætter: René Jean Jensen
Originaltitel: Die Aufdrängung
Opr. udgivelsesår: 2021
Læst: Oktober 2024

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Europa, Korridors novellaserie, Schweiz

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

3 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Peter Sørensen
Peter Sørensen
17. oktober 2024 16:22

Nu ved jeg godt, at jeg er lidt (måske meget) nørdet 🫣 men altså bare, der har indsneget sig en bitte tastefejl 🙃 – af den slags der kan ske, når der både læses og skrives meget, rigtig meget . . . Ariane Koch er født i 1988 – hvorved hun da også træder ind i de (næsten) voksnes rækker 🤗

PS! Endnu en bog der frister til læsning !!

1
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Peter Sørensen
17. oktober 2024 16:37

Tak – endnu en gang. Det er da helt forbistret, som jeg har svært ved at ramme taltasterne for tiden … Fejlen er rettet 😉.

1
Svar
Peter Sørensen
Peter Sørensen
Reply to  Kasper Håkansson
18. oktober 2024 20:26

Mængden af tekst taget i betragtning er det dog stadig imponerende med så få (sjældne) tastefejl 🙂

0
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Måske er du også interesseret i:

Annemarie Schwarzenbach: Død i Persien
Christian Kracht: Air
Agota Kristof: I går

Rin Usami: Idol, brænder
Jacques Chessex: Vampyren fra Ropraz
Wang Xiaobo: Så blødt som vand & Guldalder

Mest læste seneste uge

  • John Steinbeck: Øst for ParadisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelserMikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser Rå realisme kombineret med sort humor og en fin sans for detaljer gør Bulgakovs semi-selvbiografiske…
  • Ahmed Bouanani: The HospitalAhmed Bouanani: The Hospital “When I walked through the large iron gate of the hospital, I must have still…
  • imageFem gode boghandeler i London – som ikke er… London er en fed by på mange måder. Jeg kom hjem med mange indtryk fra…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Det konkurstruede og senere krakkede forlag Broe udsendte i 2010 en oversættelse af Gitta Serenys “Albert Speer: His Battle with…” okt 16, 11:33
  • Kasper Håkansson on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Enig, det er for sløjt, Lindhardt & Ronghof. I kolonnen står der ganske vist “Copyright (c) 1977, 2024 Lindhardt og…” okt 10, 13:52
  • Trine Søndergaard on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Lindhardt og Ringhof laver desværre rigtig mange genoptryk af klassikere (russiske og andre) uden at gøre opmærksom på det. Og…” okt 10, 11:14
  • Peter Sørensen on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Det var nemlig din sidstnævnte pointe der slog mig. Begge hovedpersoner befinder sig i et tomrum. Tidens gang er flydende.…” okt 10, 10:50
  • Kasper Håkansson on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Ved genlæsning af min egen anmeldelse kan jeg godt se, at der er formuleringer, der kunne pege i retning af…” okt 10, 00:08

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.338)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.243)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (117)
      • Klassikere (256)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (67)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (323)
      • Romaner og noveller (1.092)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz