K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Søs Marie Serup: Vind eller forsvind – Kampen om Venstre

Søs Marie Serup: Vind eller forsvind – Kampen om Venstre

Af Kasper Håkansson, 9. februar 2026
Skriv en kommentar

Velskrevet, underholdende og i det hele taget læseværdig bog om det moderne Venstres nedtur gennem de sidste tyve år – for den, der interesserer sig for aktuel dansk politik.

Politisk kommentator og tidligere politisk rådgiver, Søs Marie Serup (f. 1974) har med denne bog om partiet Venstres udvikling siden begyndelsen af 2000’erne begået et lille stykke moderne danmarkshistorie.

Vind eller forsvind fik en ret intensiv dækning, da den udkom for kun en måneds tid siden, givet vis fordi alle politiske journalister i kongeriget kastede sig glubsk over den.

Ikke så mærkeligt, for bogen har alt det, der skal til for at slå igennem i genren: Den er skrevet af en insider, som ikke bare har iagttaget dansk politik udefra som kommentator eller journalist, men i en årrække også arbejdet på indersiden som personlig rådgiver for først Anders Fogh Rasmussen i hans tid som formand for Venstre og statsminister og siden for Lars Løkke Rasmussen i hans roller som næstformand og finansminister og siden formand og statsminister.

Dernæst er det en historie, der fra starten rummer løfter om stor dramatik – alle os, der har fulgt dansk politik i de seneste årtier, har jo selv været vidner til mange af dramaerne, der udspillede sig delvist i fuld offentlighed.

Roald Als’ geniale forsideillustration til bogen, siger jo egentlig det hele: Kristian Jensen, Lars Løkke Rasmussen, Jakob Elleman-Jensen, Inger Støjberg, Troels Lund Poulsen, Stephanie Lohse pryder forsiden, og de er også de centrale figurer i fortællingen … og ligesom på tegningen er de også i historien alle udstyret med en kniv (eller en høtyv) i ærmet – klar til at dolke den nærmeste Venstrefælle ved først givne lejlighed.

Og så er historien om Venstre de sidste tyve år jo ikke mindst en forfaldshistorie – og er der noget, vi elsker mere end dét? Historien om det store, klassiske parti, der har været regeringsbærende i store dele af danmarkshistorien, herunder i de fleste af de år, Søs Marie Serup fortæller om, men som fra et højdepunkt i begyndelsen af nullerne (ihvertfald målt i vælgertilslutning og politisk indflydelse) er skredet bumpende ned i et sort hul drevet af den ene, selvskabte katastrofe efter den anden.

Fra Anders Fogh Rasmussens kontraktpolitik (kontrakten med vælgerne og ikke mindst kontrakten med Dansk Folkeparti) og hans succesfulde genopfindelse af Venstre som et slags liberalt velfærdsparti. Med den omkostning, at noget af det liberale gik tabt og senere udskilt i det, der blev til Liberal Alliance. Senere blev andre dele af partiet skallet af til Moderaterne og Danmarksdemokraterne.

I gamle dage talte man i Venstre om, at der var en liberal, en konservativ og en pragmatisk strømning i partiet. I dag har man udliciteret den liberale til Liberal Alliance og den konservative til Danmarksdemokraterne, mens man kæmper med Moderaterne om at være det pragmatiske parti.

I Søs Marie Serups perspektiv er de seneste tyve års historie for Venstre netop historien om, hvordan det ene, samlende parti er blevet splittet i fire. Ikke så meget som en følge af ideologiske opgør, men som følge af personlige magtkampe. Ihvertfald er det i høj grad personkampene, der fylder i bogen.

Det billede, man som læser sidder tilbage med, er ihvertfald, at dannelsen af både Moderaterne og Danmarksdemokraterne alene er en konsekvens af personopgør i partiet, konkret med Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg.

Til gengæld synes Serup mere tilbøjelig til at betragte dannelsen af Liberal Alliance som et udtryk for en reel ideologisk udvikling, det vil sige et udtryk for, at Venstre i Serups optik har vendt sig væk fra, eller ihvertfald valgt at undertrykke, sine liberale rødder.

Hvis man leder, kan man godt finde steder i bogen, hvor forfatterens egen tilknytning til partiet Venstre og til nogle af de centrale personer måske stiller sig lidt i vejen for en mulig mere kritisk analyse.

For eksempel slog det mig, at alle Lars Løkke Rasmussens “bilagssager” overvejende er fremstillet fra den politiske rådgivers perspektiv: Ikke så meget som noget, Løkke har gjort sig skyldig i, men mere som noget, der hænder ham og partiet: uheld, der skal håndteres. Men nuvel, det skorter ikke på muligheder for andetsteds at læse mere moraliserende analyser af Løkke og hans bilag, hvis man har det behov, så det skal Serup ikke høre mere for.

Under alle omstændigheder kommer bogen veldeklareret: Serup er i indledningen tydelig om sine egne aktier i Venstres seneste historie, både i rollen som ansat rådgiver og i øvrigt som personlig ven med mange af de centrale personer.

Serup lykkes også ret godt med i bogens form at balancere et eksternt blik – via interviews med mange centrale Venstrefolk – med en personlig vinkel, hvor hun selv optræder som aktør i historien. Det er med til at gøre bogens fortælling levende, uden at den mister seriøsitet og troværdighed.

Det er ikke sikkert, at Vind eller forsvind er en bog, der vil blive læst om tyve år – dertil er bogens problemstilling og vinkel trods alt i for høj grad vokset ud af Venstres helt aktuelle situation i dansk politik.  Men den har et potentiale til det, blandt andet fordi den udmærker sig ved helt overvejende at bygge på navngivne, citerede kilder. Det er en kæmpestor styrke for en bog som denne.

Det indebærer så ganske vist også, at bogen ikke rummer en masse hidtil i offentligheden ukendte forhold og mere eller mindre slibrige detaljer. Men det gør ikke bogen mindre relevant.

Relevansen ligger først og fremmest i analysen og den sammenhængende fremstilling af partiets historie i perioden. Og så i, at det slet og ret er en velskrevet og velkomponeret bog, der lykkes med på én gang at være lødig og saglig og samtidig stærkt underholdende.

Selv er jeg ikke ligefrem Venstremand og har aldrig været det. Men det behøver man heller ikke at være for at have fornøjelse af Serups bog. Således anbefalet.

Jeg har lyttet til bogen, mens jeg kørte bil. Den var indlæst af forfatteren selv – og det gjorde hun også godt.

Titel: Vind eller forsvind - Kampen om Venstre
Forfatter: Søs Marie Serup
Udgiver: Politikens Forlag
Udgivelsesdato: 07.01.2026
Sider: 304
Læst: Januar 2026

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Sagprosa, Samfund og debat
Tags: Danmark, Danmarkshistorie, Magt, Politik, Venstre

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 105 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 340 følgere

Måske er du også interesseret i:

Mathilde Walter Clark: Det blinde øje
Emma Holten: Underskud
Lars Findsen & Mette Mayli Albæk: Spionchefen – Erindringer fra celle 18

Tonie Yde Højrup: Eldrups kamp og slaget om DONG
Anonym: Den hemmelige socialdemokrat
Giuliano da Empoli: Rovdyrenes tid

Mest læste seneste uge

  • 2025 - top 10K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2025 K’s bognoter ønsker alle følgere godt nytår - traditionen tro med nogle anbefalinger fra mit…
  • Antal Szerb: Rejsende i måneskinAntal Szerb: Rejsende i måneskin En herligt gakket, løs og løsagtig, på én gang mørk og lys, modernistisk ungarnsk romanklassiker.…
  • Antal Szerb: The Pendragon LegendAntal Szerb: The Pendragon Legend Mystiske sammensværgelser, dunkle familiehemmeligheder, klatretyve, mord og mordforsøg. Hemmelige manuskripter, alkymisme og hermetisme knyttet til…
  • Giuliano da Empoli: Rovdyrenes tidGiuliano da Empoli: Rovdyrenes tid “Rovdyrenes tid står for døren, og overalt udvikler tingene sig på en sådan måde, at…
  • László Krasznahorkai: SatantangoLászló Krasznahorkai: Satantango At læse ungarnske László Krasznahorkai kan være en både massiv, tung og krævende læseoplevelse -…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak for tip!” feb 21, 19:00
  • Peter Sørensen on Foreslå en bog: “Interesserer man sig for dansk såvel som international politik, klassisk og moderne politisk teori, magt i et forandret Danmark, m.m.…” feb 19, 19:23
  • Peter Sørensen on Verdens vigtigste bog. Kristendommen, Bibelen og vores verden: “Her efter at have læst “Verdens Vigtigste Bog” af Kristian Leth (som også har imponeret mig) forstår jeg, at han…” feb 4, 20:00
  • Peter Sørensen on Jon Fosse: Låst guitar: “Jon Fosse var kun 26 år tilbage i 1985 og dette er året for udgivelsen. Det var på mange måder…” jan 31, 01:00
  • Kasper Håkansson on K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2025: “Mange tak – og tak for den fortsatte interesse.” jan 4, 04:49

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.299)
    • Sagprosa (148)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (26)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (27)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.202)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (113)
      • Klassikere (239)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (65)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (316)
      • Romaner og noveller (1.056)
  • Boghandeler (33)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 105 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 340 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz