Sidse Laugesen: Min hardcore høne

Sidse Laugesen har en hardcore høne, og hun er selv en rimelig hardcore digter og oversætter. Det hele er i spil i denne lækre bogudgivelse, hvor hun oversætter sine egne digte fra kinesisk til dansk.

Sidse Laugesen kender vi er på bloggen som en fremragende oversætter fra kinesisk til dansk af forfattere som Can Xue, Sun Pin, Wang Xiaobo og Yu Hua.

Men Sidse Laugesen er også selv digter. Hun debuterede i 2020, og hvis det dengang gik de fleste danske læseres opmærksomhed forbi, så kan det have den gode grund, at Laugesen som digter har valgt at skrive på kinesisk og har udgivet sine digte i Kina under navnet 劳淑珍 (Lao Shuzhen).

Det har hun haft så stor succes med, at hun tre år i træk (i 2020, 2021 og 2022) har vundet den prestigefyldte pris for kinesisk avantgardelyrik, the Motie Poetry Prize.

Med Min hardcore høne (2024) debuterer Sidse Laugesen som digter på dansk. Udgivelsen består af en samling af Laugesens digte fra perioden 2020-2024, oversat af hende selv fra det oprindelige kinesiske til dansk.

Og må jeg ikke have lov at indlede med at citere titeldigtet i sin helhed, for det siger noget om Laugesens humor og også noget om hendes vid og bid:

Min hardcore høne
nægter at gå ind for natten
det er sjovere at sove i æbletræet
og gale fornøjet
i den klare morgenluft
gale igen og igen
selvom hun er en dame
og slet ikke kan gale
og selvom hendes ejer og alle mændene derude
gemmer sig med økser i mørket, parat til at
springe ud af sengen og hugge hendes hoved af, men
min lille høne
hun er ligeglad
hun er så velfornøjet
i den klare morgen sidder hun og galer i sit træ
og hen på dagen går hun artigt ind i reden
for at lægge æg

Min hardcore høne er en tosproget udgivelse, idet alle digtene i bogen er gengivet både på det oprindelige kinesiske (på højresiderne) og Laugesens egen oversættelse til dansk (på venstresiderne).

Giver det overhovedet mening? spørger Laugesen selv i et slags forord kaldet “voice over.” Altså forsøge at transponere digte, der er skrevet på kinesisk i en kinesisk kontekst i en konkret tid og på et konkret sted, til dansk og dermed til danske læsere, som vil læse dem fra et helt andet sted?

Selve det, at denne samling nu foreligger, må jo tolkes derhen, at digteren selv er endt med at svare bekræftende på sit eget spørgsmål. I hvert fald har hun vovet at gøre forsøget. Og det er vi nogle danske læsere, der er glade for.

Dette at udgive samlingen i en tosproget version kan ved første øjekast måske forekomme lidt mærkeligt. For danske læsere, der behersker kinesisk, kan det selvfølgelig være interessant at sammenligne Laugesens danske version med hendes kinesiske original. Men her taler vi trods alt nok om et ret begrænset segment af læsere.

Ud over at de kinesiske skrifttegn har en æstetisk skønhed i sig selv havde jeg imidlertid selv en oplevelse af, at det faktisk tilførte min læseoplevelse noget andet og mere. Højresiderne med den kinesiske version af digtene fungerer som en materiel erindring om det forhold, som Laugesen selv gør opmærksom på i forordet, altså at der er tale om digte, der er skrevet på et andet sprog, skrevet ind i en anden kultur, i en konkret tid, på et konkret sted.

Kunne det ikke have været nok at komme med dette forbehold indledningsvist? Jo, fra en rent intellektuel betragtning, som vi som læsere imidlertid med stor sandsynlighed ville have ladet bag os sammen med forordet. Det får vi ikke lov til her, fordi de smukke kinesiske skrifttegn følger hvert eneste digt på hvert sideopslag.

Digtene er daterede, og hvis dateringerne tages for pålydende, er de skrevet i perioden 2020-2023. Hvordan og i hvilken form, de oprindeligt er udgivet i Kina, kan vi ikke læse direkte i udgivelsen. Men i denne danske samling synes de organiseret tematisk på tværs af tid.

Der er digte om naturen og dyrene i den, om både naturens skønhed og brutalitet. Der er en afdeling af digte under titlen Samtaler/dialoger, hvori Laugesens digte står side om side med digte af Shen Haobo, og som faktisk synes at gå i dialog med hinanden.

Der er en gruppe af digte med en politisk vinkel og udsyn mod verden. Digte om krige og andre voldelige konflikter i Ukraine, i Afghanistan og mange andre steder, herunder også enkelte digte om politiske forhold i Kina.

Der er også en afdeling af digte samlet under titlen “Regulære digte,” som muligvis blot er dem, der ikke passede ind i de andre temaer. Eller måske var det dem, der egnede sig godt som indledning til samlingen. I hvert fald finder man små perler iblandt dem, som for eksempel denne:

Myte

I nat er det så koldt at
da din skygge går imod mig
bliver den knust med
et smæld

To af bogens dele har titlen Krop, men mange af digtene på tværs af bogen har kroppen som fokus. Om man vil, kan man kalde dem for kropspoetiske i den forstand, at de kropslige erfaringer skrives så tydeligt frem, at det næsten bliver en fysisk oplevelse at læse digtene.

Der er både mandlige og kvindelige kroppe i digtene, men digteren skriver som kvinde og er meget eksplicit om at skrive ud fra netop kvindelige, kropslige erfaringer. Det handler om den erotiske krop, den aldrende krop, den menstruerende krop, den gravide krop.

Genlæser Shen Haobo i et forsøg på at forstå hvad det egentlig er han mener

Disse mandlige digtere skriver kvinder om til løg, vindruer, svaner
men jeg er ikke nogen løg-vindrue-svane
jeg er mos, mudder, visne gerne, dødt vand, rådne frugter
du siger købmændene hører til i mudderet, mens digte er skyerne på himlen
men jeg, som kvinde, mener det er omvendt:
digte er mudder, digte er råddenskab, snavs, besvangret virkelighed
købmænd og samfund er himlen
er skyer med regn, er uroligt lys og verdensfjern fuldkommenhed

Samlingen rundes af med Sidse Laugesen tre takketaler fra de tre gange, hun er blevet tildelt ovennævnte the Motie Poetry Prize. Talerne udgør små poetikker og rummer samtidig interessante refleksioner over den kinesiske digtescene.

Alt i alt en særdeles spændende udgivelse. Og så gør det jo ikke noget, at udgivelsen – som vi forvænte med fra forlaget Korridor – også er smukt boghåndværk.

K's vurdering: