Lise Harlev: Jeg er aldrig ligeglad

Hmm. Jeg er en ret stor fan af Forlaget Korridor, som man kan have bemærket. Men min velvilje rækker altså ikke til at kunne omfatte forlagets seneste udgivelse med nogen begejstring.

Lise Harlev (f. 1973) er billedkunstner, uddannet fra Kunstakademiet i København og til daglig bosat i Berlin. Jeg er aldrig ligeglad er hendes skønlitterære debut.

Bogen består af 84 korte, selvbiografiske prosastykker, de fleste ikke længere end én eller to sætninger. Prosastykkerne udgør jeg’ets hverdagsobservationer, erindringer og reflektioner i denne stil:

Jeg har svært ved at tolerere andres rod, men når det gælder mit eget rod, er det utroligt, hvad jeg kan leve med.

[…]

Jeg forestiller mig nogle gange, hvad mine venner siger om mig, når jeg ikke er der.

[…]

Jeg synes, at alt bliver interessant, hvis man bruger nok tid på det.

[…]

Jeg har svært ved at forstå, hvordan mine venner kan være venner med nogen, jeg ikke bryder mig om.

Er der noget galt eller forkert i disse hverdagstanker? Overhovedet ikke. Er der nogen grund til at udgive dem som bog? Overhovedet ikke.

Der er ikke en sætning her, som vi ikke allesammen enten selv har tænkt eller har overhørt ved et cafébord eller i bussen som en del af en plidder-pladder-non-stop-snak. Det er muligvis en pointe fra forfatterens side, at dette skal læses som fragmenter af et helt almindeligt menneskes helt almindelige hverdagserfaringer og hverdagstanker. Og måske kan der være nogen, der kan finde fornøjelse i at genkende sig selv. Men det gør dem altså ikke værd at udgive som litteratur.

Det tager ikke mange minutter at læse denne samling prosastykker – og endnu færre at reflektere over dem. Der er således ikke andet at finde end almindeligheder som ovenstående – og desværre ikke i betydningen universelle indsigter, bare almindeligheder i betydningen banaliteter.

Hver korte tekst har fået sin egen side, som i bunden er forsynet med et tag-symbol og et, to eller tre overordnede stikord, som løseligt refererer til tekstens tema, som man kender det fra artikler på nettet, inklusive nærværende indlæg.

Jeg ved meget lidt om en hel masse ting.

 

 

Videnskab, uddannelse

Ifølge forlagets pressemeddelelse opstår der på grund af stikordenes overordnede karakter “en kløft mellem det indhold, som stikordene lægger op til, og det som teksterne egentlig siger. Denne betydningskløft er vigtig for bogen, som i det hele taget søger at beskrive, hvad et jeg er, så åbent og ukonkluderende som muligt.” Det lyder flot, men teksterne er altså for banale til at kunne indløse forventningen om nye indsigter af egentlig dybde.

Dertil kommer, at det ikke er til at genkende den høje grafiske og layoutmæssige standard, der ellers kendetegner Forlaget Korridor. Jeg anerkender, at der er en konsistent layoutmæssig linje i udgivelsen (der er designet af forfatteren selv, Simon K og Anni’s), for så vidt brødteksten er trykt i samme røde farve som titlen på omslaget, jf. gengivelsen ovenfor. Men omslaget er fælt.

Titlen er ganske vist Jeg er aldrig ligeglad. Men det kan du nu roligt være med denne udgivelse.

Bogen er venligt tilsendt af forlaget som anmeldereksemplar.

K's vurdering: