Verdenskort er en på mange måder interessant og flot fagbog om kartografiens idéhistorie. Bestemt anbefalelsesværdig for den, der har interesse for feltet – selv om bogen skæmmes af nogle irriterende mangler og en til tider smårodet komposition.
Thomas Reinertsen Berg har sat sig for at fortælle kartografiens verdenshistorie – fra de tidligste stenaldermenneskers forsøg over middelalderens bibelske verdenskort og helt op til vore dages satellitbaserede digitale kort. >> Læs videre
I betragtning af Voltaires ikoniske status som oplysningsmenneske par excellence kom det som en overraskelse for mig, at hans forsvarsskrift for religiøs tolerance fra 1763, Traité sur la Tolérance, aldrig tidligere har været udgivet på dansk. Det har det fine lille forlag Korridor sammen med oversætter, journalist og filosof Tine Byrckel nu rådet bod på.
Anledningen er, at Voltaires skrift om religiøs tolerance fik en gevaldig renæssance i Frankrig sidste år efter terrorangrebet på Charlie Hebdo i januar 2015. Blandt blomsterne på Place de la République kunne man således også finde eksemplarer af Voltaires lille bog, og den blev efterfølgende genoptrykt og solgt i mere end 100.000 eksemplarer. >> Læs videre
En for de idéhistoriske fagnørder formentlig interessant metarefleksion over idéhistorien som disciplin.
Dorthe Jørgensens Historien som værk er en metateoretisk øvelse, som bygger oven på hendes Skønhedens metamorfose (følg linket for at læse K’s anmeldelse af denne), og den førstnævnte bog bør ikke læses uafhængigt af den sidste.
Skønhedens metamorfose var en idéhistorisk fremstilling af de æstetiske ideers historie, og som sådan særdeles interessant. I det efterfølgende værk er Dorthe Jørgensens ambition dels at udfolde den (æstetik-)filosofiske position, der lå bag de idéhistoriske undersøgelser i Skønhedens metamorfose, dels – og endnu mere ambitiøst – at formulere et originalt bud på, hvad det overhovedet vil sige at bedrive idéhistorie. >> Læs videre
Osten og ormene – med undertitlen Kosmos ifølge en 1500-tals møller – er en italiensk nyklassiker fra 1976 inden for den faghistoriske disciplin, man nogle gange kalder “mikrohistorie.”
Heri rekonstruerer historikeren Carlos Ginzburg historien om Mennocchio, der i slutningen af det 16. århundrede var møller i en en lille landsby i det nuværende Italien, men endte med at blive henrettet som kætter. I 1583 – på baggrund af reformationens og modreformationens rasen i Europa – indbringes Mennocchio for inkvisitionen med anklager om at have udbredt kætterske tanker om blandt andet Guds natur og skabelsen. >> Læs videre
Superflot og spændende bog for den historisk interesserede og for fans af historiske, grafiske visualiseringer. Rosenberg & Grafton har med denne smukke bog sat sig for at fortælle den historiske tidslinjes idéhistorie. Det lyder tørt og nørdet, men ihvertfald denne læser er tilpas nørdet til at blive indfanget og fascineret.
Den grafiske præsentation af historien som en tidslinie forekommer for de fleste i dag at være et helt banalt og selvindlysende visualiseringsredskab. Vi tænker uvilkårligt tiden og historien metaforisk rumligt som en udstrakt linje, hvor ethvert tidspunkt i historien netop er et punkt på en linje, hvor der er et før og et efter, og hvor afstanden mellem historiske begivenheder er visualiseret proportionalt med tidsforskellen imellem dem.
Rosenberg & Graftons hovedpointe med bogen er imidlertid at vise, at denne måde at visualisere historien på ikke er mere end ca. 250 år gammel. >> Læs videre
Den århusianske idéhistoriker Dorthe Jørgensen følger i “Skønhedens metamorfose” udviklingen af de æstetiske ideer fra arkaisk tid og op til midten af det 20. århundrede. Og det gør hun med stort overblik og overvejende sikker hånd.
Fremstillingen er kronologisk, men den store styrke ved bogen er, at Dorthe Jørgensen løbende griber både frem og især tilbage i historien for at demonstrere, hvordan det grundlæggende set er de samme temaer, der har været på spil i æstetikkens idéhistorie helt tilbage fra arkaisk/klassisk tid og frem til i dag.
Letlæst, men alligevel indholdsmættet analyse af “folk” som aktuelt politisk, kulturelt og socialt begreb i historisk perspektiv.
Begrebet “folk” bærer i dag en “dunst af gas og galninge” med sig, som det hedder i bagsideteksten, men Ove Korsgaards ærinde er at vise, hvordan begrebet ikke alene har været, men stadig er, en afgørende kampplads for udviklingen af dansk demokrati og forståelsen af den danske nation og nationalstat. Og den pointe formidler han på forbilledlig vis i denne lille pamflet.
Portræt af Leonardo med fokus på hans videnskabelige tanker og fund. Interessant nok som sådan, men man kan godt blive lidt træt af forfatterens næsegruse beundring for Leonardo – som f.eks. bringer ham ud i erklæringer om, at Leonardo må betragtes som “den sande grundlægger af moderne videnskab”, >> Læs videre
Skuffende. For en professor i idéhistorie er Schantz’ analyse af forholdet mellem religion og modernitet skuffende dårligt funderet i netop idéhistorien (og det er også overraskende, da de færreste, der kender lidt til Schantz, kan være i tvivl om hans store idéhistoriske viden). >> Læs videre
Traktat om de tre bedragere går for at være et af de første eksempler på ateistisk religionskritik fra Oplysningstiden, hvor det i mange florerede i mange år som hemmeligt undergrundsskrift. De tre bedragere er selvfølgelig Moses, Jesus og Mohammed, og der bliver ikke langt fingre imellem i kritikken. >> Læs videre
