K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Dorthe Jørgensen: Historien som værk. Værkets historie

Dorthe Jørgensen: Historien som værk. Værkets historie

Af Kasper Håkansson, 4. november 2014
Skriv en kommentar

En for de idéhistoriske fagnørder formentlig interessant metarefleksion over idéhistorien som disciplin.

Dorthe Jørgensens Historien som værk er en metateoretisk øvelse, som bygger oven på hendes Skønhedens metamorfose (følg linket for at læse K’s anmeldelse af denne), og den førstnævnte bog bør ikke læses uafhængigt af den sidste.

Skønhedens metamorfose var en idéhistorisk fremstilling af de æstetiske ideers historie, og som sådan særdeles interessant. I det efterfølgende værk er Dorthe Jørgensens ambition dels at udfolde den (æstetik-)filosofiske position, der lå bag de idéhistoriske undersøgelser i Skønhedens metamorfose, dels – og endnu mere ambitiøst – at formulere et originalt bud på, hvad det overhovedet vil sige at bedrive idéhistorie.

Det sidste har nok primært interesse for universitetsidéhistorikere, som siden fagets grundlæggelse har kæmpet med at formulere et grundlag for idéhistorien som selvstændig disciplin mellem filosofi og historie (mig bekendt stadig uden egentligt held – men der er til gengæld bedrevet meget spændende idéhistorie undervejs).

Som afsæt og anledning bruger Dorthe Jørgensen en idé, som hun noget forhippet insisterer på, at hun finder inspiration til hos Aristoteles, selv om han egentlig ikke selv abonnerede på den, nemlig at digtning og anden kunst indeholder filosofisk sandhed, der kan skues som en form for “guddommelighedserfaring”, hvad det så end er (Dorthe Jørgensen hæfter sit argument op på en løsrevet bemærkning et sted hos den ellers så pragmatiske og systematiske Aristoteles om, at Homers digtning er så skøn, at den må være et udtryk for guddommelig inspiration jf. også Homers egen beskrivelse af digteren som grebet af et “guddommeligt vanvid”, der lader ham bryde ud i sang).

Det lykkedes mig aldrig helt at forstå, hvorfor det er så vigtigt for Jørgensen, at denne idé kan trækkes tilbage til Aristoteles, når han nu tydeligvis ikke selv var af den opfattelse. Ud over, selvfølgelig, at det i enhver idéhistorisk fremstilling altid er skønt at kunne trække en tråd tilbage til en død græker.

Men vigtigere: Det lykkedes mig heller aldrig at forstå, hvorfor det er så vigtigt at bringe guddommelighed ind i filosofien og historieskrivningen. Det forstod jeg ikke, da jeg læste Skønhedens metamorfose, og jeg forstår det lige så lidt efter at have læst Historien som værk.

Jørgensen gør sig ganske vist umage med at forklare, at hendes begreb om guddommelighedserfaring ikke som sådan har noget med Gud eller religion at gøre, det er i stedet hendes forsøg på at indfange et begreb om den æstetiske erfaring (af et kunstværk eller naturen) som en form for sandhedserkendelse, en transcendenserfaring.

Med dette er også allerede antydet, at ordet ‘guddommelighedserfaring’ ikke er synonymt med religiøs erfaring endsige med kristne menneskers religiøse erfaring, men derimod med transcendenserfaring. Det begreb om guddommelighed, der er anvendt i Skønhedens metamorfose, repræsenterer da heller ikke hverken Gud eller dét guddommelige. Det angiver derimod en før-gudelig sfære af ekstra-menneskelighed (s.220).

Godt så. Eller rettere sagt: Ikke forstået. Hvis Gud eller andre guder ikke har noget med sagen at gøre, hvorfor så bringe det guddommelige ind i begrebet? Det virker på mig mest bare forvirrende og ikke særligt befordrende for erkendelsen.

Og hvis Dorthe Jørgensens pointe bare er den simple, at erfaringen af et kunstværk eller en solopgang i naturen kan have en værdi i sig selv, så er den vel hverken særlig ny eller i behov for at blive pakket ind i kringlede idéhistoriske begreber – for slet ikke at tale om “før-gudelige sfærer af ekstra-menneskelighed”?

Ovenstående begreb om den æstetiske erkendelse som en form for sandhedserkendelse og guddommelighedserfaring lå allerede til grund for Dorthe Jørgensens undersøgelser i Skønhedens metamofose. I Historien som værk går hun videre til at udfolde en æstetisk historiefilosofi og et begreb om, at historieskrivning bør forstås som et (kunst)værk: På basis af ovennævnte løsrevne bemærkning hos Aristoteles om Homer bringer Jørgensen med et snuptag (som virker mere som et overgreb) Aristoteles i samme bås som Nietzsche, for hvem historieskrivning var digtekunst.

Hos Dorte Jørgensen bliver det til, at idéhistorie – inklusive den idéhistorie, hun selv bedriver, må man forstå – er at betragte som et værk, som noget “skønt” ligesom f.eks. billedkunstneres værker og dermed forbundet med guddommelighedserfaring.

Hmm, tjah, bum, bum…. Enten er det så dybt, at jeg ikke forstår det (og det kan ikke afvises – oplys mig gerne, hvis nogen derude har en mere meningsfuld fortolkning). Eller også er det bare et meget gammeldags tankesæt iklædt nye æstetikfilosofiske gevandter, som jeg ikke er ligeså sikker som Dorthe Jørgensen på, at vi har brug for. Det kan også være, at jeg bare er kommet lidt for langt væk fra universitetsmiljøet til at kunne være med i disse luftlag.

Ihvertfald: Hvor jeg bestemt kan anbefale Skønhedens metamorfose til den almindeligt interesserede i æstetikkens idéhistorie (som jeg havde meget ud af at læse, selv om jeg ikke købte begrebet om guddommelighedserfaring), så overlades Historien som værk nok bedst til de egentlige fagidéhistorikere, som måske kan vride en anden mening ud af bogen end denne ydmyge lægmandslæser.

Titel: Historien som værk - værkets historie
Forfatter: Dorthe Jørgensen
Udgiver: Aarhus Universitetsforlag
Udgivelsesdato: 2006
Sider: 305
Læst: November 2014

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Filosofi, religion og idéhistorie, Litteratur, kunst og kultur, Sagprosa
Tags: Æstetik, Danmark, Idehistorie, Kunst

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Dorthe Jørgensen: Skønhedens metamorfose. De æstetiske ideers historie
Finn Janning: Den gavmilde digter
Finn Janning: Den gavmilde digter
Ove Korsgaard: Folk

Tine Roesen: Dostojevskij. En introduktion
Dan Ringgaard: Litteratur
Tore Rye Andersen: Den nye amerikanske roman

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 554 følgere
  • 54 venner
  • 521 følgere
  • 247 fans

Mest læste seneste uge

  • Harald Voetmann: Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann: Amduat. En iltmaskine “At sige i den 12. time: Jeg skal dø nu. Det er ikke, fordi jeg…
  • Markus Werner: On the EdgeMarkus Werner: On the Edge On the Edge af schweiziske Markus Werner (1944-2016) kan karakteriseres som et lille kammerspil i…
  • Martin Walser: Mit hinsidigeMartin Walser: Mit hinsidige “At tro betyder at gøre verden så smuk, som den ikke er. Det er smukt…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Thomas Mann: BuddenbrooksThomas Mann: Buddenbrooks Thomas Manns Buddenbrooks er en ægte klassiker. Den holder. En langsom nydelse. Læs den. Buddenbrooks.…
  • Charles Dickens: Store forventningerCharles Dickens: Store forventninger Dickens holder. Hans måske mest lovpriste roman om den forældreløse Pip og hans uventede opstigning…
  • Fredrik Backman: En mand der hedder OveFredrik Backman: En mand der hedder Ove Hyggelig, svensk feel-good-roman. For lang, for forudsigelig og lidt for pladderharmonisk mod slutningen. Men den…
  • Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i ParadisRakel Haslund-Gjerrild: Adam i Paradis Rakel Haslund-Gjerrild har begået et vidunderligt romanportræt af en af de store og allermest flamboyante…
  • Theis Ørntoft: Digte 2014Theis Ørntoft: Digte 2014 Theis Ørntoft (f.1984) er fucking træt af breaking news, der ikke breaker andet end fordummende,…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “KORREKTION Fejlagtigt oplyste jeg at min udgave af “Buddenbrooks” af 1931 var oversat af L. Lange Det korrekte navn er…” maj 6, 18:54
  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “😊👍” maj 4, 22:01
  • Kasper Håkansson on Thomas Mann: Buddenbrooks: “Doktor Faustus’ position på at-læse-listen hermed konsolideret.” maj 4, 21:52
  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “Det glæder mig enormt at du i “Trolddomsbjerget”, som jeg, har kunnet få en blivende oplevelse; jo, tung og til…” maj 4, 21:41
  • Kasper Håkansson on Gunnhild Øyehaug: Onde blomster: “Mange tak. Lad gerne høre, hvis du får læst mere af hende, du kan anbefale.” maj 4, 21:24

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.017)
    • Biografier og erindringer (20)
    • Sagprosa (102)
      • Antropologi (4)
      • Essays (10)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (20)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (940)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (163)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (248)
      • Romaner og noveller (818)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 554 følgere
  • 54 venner
  • 521 følgere
  • 247 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.