K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Solvej Balle: &. Eller. Hvis. Så

Solvej Balle: &. Eller. Hvis. Så

Af Kasper Håkansson, 7. december 2022
2 kommentarer

Jeg blev i første omgang ikke slået decideret bagover af Solvej Balles kortprosakvartet &, Eller, Hvis, Så, men jeg nød at læse bøgerne. For Balle kan noget med sproget. Og da jeg begyndte at skrive denne anmeldelse, slog jeg op i bøgerne igen. Og endte med at læse det hele en gang til. Bare for at nyde sproget og stemningerne.

Solvej Balles navn blev her i efteråret pludselig kendt af om ikke alle, så dog af mange litteraturinteresserede, da hun vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2022 for de første tre bind af hendes annoncerede syvbindsværk, Om udregning af rumfang. Siden er fjerde bind også udkommet.

Bind 1 og 2 af Om udregning af rumfang er for tiden i restordre fra forlaget, men mon ikke der er nye oplag på vej her efter prismodtagelsen? Mens vi venter på det, kan man jo dykke ned i nogle af Solvej Balles tidligere værker.

De fire små kortprosabøger, & (1990), Eller (1998), Hvis (2013) og Så (2013), er oprindeligt udgivet særskilt over 23 år i perioden 1990-2013. I 2021 blev de fire bøger genudgivet samlet i en fin lille boks på Balles eget forlag, Pelagraf, som er den udgave, jeg har læst.

Det er måske for meget at kalde dem bøger – hver især er de ikke på meget mere end 18 siders tekst adskilt af nogle blanke skilleblade. Men de har litterær tyngde.

Hver bog består af fem kortprosatekster. Små fortællinger på grænsen til lyrik.

Vi er i den eksperimenterende del af de litterære spektrum. Og måske nok også mere eksperimenterende, end min smag normalt er til. I begyndelsen var jeg optaget af at finde meningen og sammenhængen. I den enkelte tekst, i teksterne på tværs af hver bog og på tværs af de fire udgivelser.

Ret hurtigt overgav jeg mig dog bare til sproget og stemningerne i teksterne. Jeg skal derfor også afstå fra nogen indholdsmæssige tekstanalyser. Det er der sikkert andre, der har gjort det i og gjort bedre, end jeg ville kunne.

Balles skrift er på den umiddelbare overflade enkel og genkendelig. Men der er hele tiden små forskydninger og skævheder på spil i sproget, som får hendes sætninger til at vibrere. Ikke nogen grammatiske finurligheder, men bare små, næsten umærkeligt anderledes måder at sætte sætningerne sammen på.

I gaderne møder vi mennesker, vi kender, eller nogen, der ligner. Vi taler om ting, der kan ske, eller ting, der netop er sket. Hoster lidt og taler med rolige stemmer. Vi er ikke særlige skyldige. Vi har næsten ingenting gjort.

Læst her i retrospekt kan man næsten ikke forstå, at der er så mange år mellem udgivelserne (kun de sidste to blev udgivet samtidig i 2013). Formen i de fire bøger er således nærmest identisk, og de fremstår på den måde i høj grad som et samlet værk.

De fire bøger har samme længde og består alle af fem korte tekster. Ud over formen er der også en slags indholdsmæssig sammenhæng på tværs. For eksempel har tekst nr. II i alle fire bøger noget med vand at gøre: En flod, vi sejler på. En flod, der går over sin bredder og ind i husene. En flod, der flyder gennem landskabet, historien og livet. Vand og mennesker, der flyder mod havet.

Et andet gentagent tema på tværs af bøgerne er mennesker, der bor på gaden eller på stranden. Hjemløse? Flytninge? Ihvertfald noget med telte, usikkerhed, udleverethed.

Et tredje er mødet mellem mennesker i kærlighed, begær, parforhold, familiestiftelse.

De gør de enkleste ting. De gifter sig eller lader sig skille. De mødes eller vender sig bort. I hast sender de porcelæn imod væggene eller fejer det op. De forløber sig. Ustandselig. De forbedrer sig i hast.

Teksterne og bøgerne er også kædet sammen på tværs af gentagne billeder, ord og sætninger. Det kan være hele sætninger som: “I gaderne møder vi mennesker, vi kender, eller nogen, der ligner.” Eller: “Det er kærligheden, der bærer.”

De samme, små konkrete ting optræder igen og igen. Grus foran husene, på skoene, på læberne. Plastic, papir og æsker i gaderne. Ud over at fungere som afdæmpede krydsreferencer mellem teksterne, giver tingene dem også en form for knasende materialitet.

I det hele taget har Balle en sublim evne til med helt enkle sproglige virkemidler at mane helt almindelige situationer og steder frem, så man som læser næsten kan føle deres materialitet.

Og så har Balle et forhold til matematik og geometri, der på tværs af bøgerne dukker op som billeder i forskellige sammenhænge. Eksempelvis her, hvor disciplinen dog ikke giver anledning til meget håb for menneskelige møder:

De taler især om kvadrater. De taler om lige linjer eller rette vinkler. I geometrien er der ingen hjælp at hente. To parallelle linjer skærer ikke hinanden. To linjer, der skærer hinanden, vil ikke mødes igen.

Der er en helt særegen ro over teksterne. Uden at de på nogen måde er kedelige. Jeg kan ånde i dem. Og nogle gange næsten få åndenød. For roen rummer også typisk en eller anden form for ubestemmelig foruroligelse.

Situationerne i teksterne er typisk helt almindelige, men sproget er ladet med et eller andet mere, der ikke er til at få hold om.

Vi rejser os fra stole og bænke. Vi finder frakker og tasker og kaster et blik på et ur. Vi ser ud, som om vi har løfter at holde og steder, vi ikke har fundet endnu.

Jeg er for mange af teksternes vedkommende slet ikke sikker på, hvad Balle vil med dem for mig som læser. Men jeg nyder at være i hendes tekster.

Og nærmere kommer jeg det vist ikke her. Hvis du tænker, at det var da en noget løsagtig og lidet konkret boganmeldelse, der ikke giver megen pejling på, hvad bøgerne handler om, så giver jeg dig ret. Men det er i dette tilfælde også en slags anbefaling. Jeg vil ihverfald gerne læse mere Solvej Balle.

Titel: &. Eller. Hvis. Så
Forfatter: Solvej Balle
Udgiver: Pelagraf
Udgivelsesdato: 10.03.2021
Sider: 148
Originalsprog: Dansk
Opr. udgivelsesår: 1990, 1998, 2013, 2013
Læst: December 2022

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Kortprosa, Norden

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

2 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Peter Sørensen
Peter Sørensen
23. december 2022 14:29

Hej Kasper ! Du ønskes en glædelig jul og et godt nyår med tak for de mange inspirerende boganmeldelser i årets løb 🎄🎉☃️🎄

2
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Peter Sørensen
23. december 2022 18:50

Mange tak. Glædelig jul og godt nytår i lige måde.

1
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Peter Adolphsen: Jeg kan ikke huske
Knut Hamsun: Sult
Johannes V. Jensen: Himmerlandshistorier

Oscar K.: Dødedans
Tove Ditlevsen: Gift (Københavnertrilogi III)
Tove Ditlevsen: Barndom & Ungdom (Københavnertrilogi I+II)

Følg K's bognoter

  • 85 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 59 venner
  • 506 følgere
  • 261 fans

Mest læste seneste uge

  • Johannes V. Jensen: HimmerlandshistorierJohannes V. Jensen: Himmerlandshistorier Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier er ren nydelse. De er så fulde af nærvær og liv,…
  • Diaa Jubaili: No Windmills in BasraDiaa Jubaili: No Windmills in Basra “There are no windmills in Basra. Where do I put all these delusions? Who am…
  • Knut Hamsun: SultKnut Hamsun: Sult Knut Hamsuns Sult er akkurat lige så rablende intens, manisk fabulerende, vild og voldsom, morsom,…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • Michel Houellebecq: UnderkastelseMichel Houellebecq: Underkastelse Underkastelse er litterær satire af højeste kvalitet, og krænkelsessøgende vil finde masser af guf at…
  • Knut Hamsun: VictoriaKnut Hamsun: Victoria Victoria er en ganske fin, tragisk kærlighedshistorie, som løfter sig ud over det ordinære i…
  • Thomas Mann: BuddenbrooksThomas Mann: Buddenbrooks Thomas Manns Buddenbrooks er en ægte klassiker. Den holder. En langsom nydelse. Læs den. Buddenbrooks.…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • Ivan Turgenev: En jægers dagbogIvan Turgenev: En jægers dagbog Poetiske, levende og stærke portrætter af alskens typer på landet i det 19. århundredes Rusland…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Knut Hamsun: Sult: “Jamen, det er klart, at det er den nye udgave man må have. Prisen er svært konkurrencedygtig set i forhold…” feb 5, 00:49
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak for tip. Ja, jeg har Meyrinks klassiker på listen, men dog endnu ikke i reolen. Måske skal den med…” feb 1, 20:05
  • Peter Sørensen on Foreslå en bog: “Nu, hvor du har fordøjet en grum bog af Leo Lipski kunne “den lærde og underfundige kabbalistiske jøde Gustav Meyrinks”…” jan 31, 18:31
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Godt at høre. Håber, du kan finde noget inspiration her. God fornøjelse med klassikerne.” jan 29, 17:33
  • Mie on Om K’s bognoter: “Ej denne side er lige hvad jeg har manglet. Jeg er i gang med at læse (=høre) alle klassikere (har…” jan 29, 17:22

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.070)
    • Biografier og erindringer (23)
    • Sagprosa (105)
      • Antropologi (4)
      • Essays (11)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (26)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (993)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (98)
      • Klassikere (179)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (57)
      • Nyere udgivelser (264)
      • Romaner og noveller (865)
  • Boghandeler (31)
  • Øvrige indlæg (32)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 85 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 59 venner
  • 506 følgere
  • 261 fans

Copyright © 2023 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz