En samling mørke, mærkelige, magiske og makabre noveller fra det kaotiske, livsfarlige Irak og fra Finlands mørke skove.
The Iraqi Christ er Hassan Blasims anden novellesamling. Det er stærke sager. Og sære sager. Og gode, rigtig gode sager.
Det er dog ikke nemt stof: Man skal læse mere end almindeligt opmærksomt for at fange personernes relationer, plottet (hvis der er et) og pointen. I de fleste af novellerne kaster Blasim læseren ind midt i historien uden meget hjælp.
Til gengæld er Blasim også mand for at levere fængende indgangssætninger, som får os som læsere op af stolen med den samme. Som f.eks. disse første sætninger i ‘Why Don’t You Write a Novel, Instead of Talking About All These Characters?’:
We brought a half-naked Afghan corpse with us. Adel Salim and I dragged it for three cruel nights through a forest that appeared to be endless, with no way out.
Og så er alle novellerne karakteriseret ved at være lidt til den skæve side. I de fleste af dem indgår der elementer af noget overnaturligt, magisk eller bare mærkeligt. De fleste af historierne er tydeligvis tænkt som metaforer på…. noget – som jeg ikke i alle tilfælde helt fangede, tror jeg.
Men selv i de historier, der er sværest at trække en sammenhængende mening ud af, er der ét eller andet fascinerende, noget ikke helt identificérbart, der forstyrrer; et eller andet der ikke helt kan placeres, men ihvertfald ikke står på rette plads.
Ikke ulig nogle af Kafkas historier, som da også er et af Blasims erklærede forbilleder. Kafka er i øvrigt anledning til en af flere bitterironiske kommentarer til den skandinaviske tilgang til mennesker fra den arabiske verden, her i novellen ‘The Dung Beetle’:
A young Finnish novelist once asked me, with a genuine look of astonishment and curiosity, ‘How did you read Kafka? Did you read him in Arabic? How could you discover Kafka this way?’ I felt as I were a suspect in crime and the Finnish novelist was the detective, and that Kafka was a Western treasure that Ali Baba, the Iraqi, had stolen. In the same way, I might have asked, ‘Did you read Kafka in Finnish?’
Indvandrertemaet er også på spil i andre af novellerne, måske mest tydeligt i ‘Dear Beto’, hvor historiens jeg-fortæller er en hund (finder man efterhånden ud af) – en hund, der her først og fremmest fungerer som billede på den mellemøstlige indvandrer i Finland, mens dens ejer er et billede på det velmenende, men i bund og grund ikke særligt interesserede, integrationsvenlige finske parnas:
He would take me along to bars, out in the streets and to the shops, just to prove that he was different from others or perhaps to challenge their fears of anything strange or different. We would often sit in the park for hours, and all he would do was watch people as they looked at us, or answer with a few brief words when one of them came up and asked what country I came from. I was like a totemic mask a tourist brought out for small children. We didn’t have fun or play in those gardens.
Andre af novellerne foregår i Irak med fokus på tiden under og efter den amerikansk ledede internationale koalitions invasion af Irak (første og anden Golfkrig) og Saddam Hussein-regimets fald.
F.eks. titelnovellen, ‘The Iraqi Christ’, som refererer til en kristen irakisk soldat, der blandt sine muslimske soldaterkammerater anses for at have særlige evner, en særlig intuition, som gang på gang hjælper dem til at overleve i krigen. Han ender med at ofre sit eget liv for at redde sin mor – men sprænger ved samme lejlighed en café fuld af mennesker i luften med et selvmorderbombebælte….
The Hole er en mørk og mystisk fortælling om en butiksejer i det kaotiske Bagdad i perioden umiddelbart efter den amerikanskledede invasion af Irak og Saddam Husseins fald. Han flygter fra bevæbnede indbrudstyve i butikken falder ned i et hul, som ikke bare er et hul i jorden, men også i tiden: Han er dømt til at blive der sammen med en gammel mand, der viser sig at være en djinni (en slags ånd i arabisk folklore), og en død russisk soldat fra en helt anden krig og tid, og hvis døde krop djinnien gnasker vellystent af.
Sproget i novellerne er der ikke det store at sige til: Blasim skriver i et uprætentiøst sprog uden dikkedarer. Dette er ikke en bog, man skal læse for de smukt, svungne sætninger – det er indholdet, der bærer fortællingerne.
Blasim vandt i 2014 den britiske pris International Foreign Fiction Prize for The Iraqi Christ som den første arabiske forfatter nogensinde. Blasim er til gengæld ikke blevet modtaget med samme begejstring i den arabiske verden: Det er først lykkedes overhovedet at få hans bøger udgivet på arabisk efter de engelsksprogede udgivelser, og Blasim første novellesamling blev umiddelbart efter udgivelsen forbudt i Jordan.
Hassan Blasim (Foto: Katja Bohm (fra forfatterens blog))
Blasim er født i Bagdad, men flygtede fra forfølgelse i 2000 og bor i dag i Finland. Udover forfattervirket har Blasim lavet en del kortfilm og dokumentarfilm. Læs mere om Hassan Blasims værk på hans blog.
Opdatering 25.07.2015:
The Iraqi Christ udkommer i september 2015 på dansk som Den irakiske Kristus oversat af Ellen Wullf (Den irakiske Kristus (Forlaget Vandkunsten 2015)).
Forfatter: Hassan Blasim
Udgiver: Comma Press
Udgivet: 31.03.2013
Opr. udgivelsesår: 2013
Originalsprog: Arabisk
Oversætter: Jonathan Wright
Sider: 140
Læst: December 2014
K's vurdering:
Andre bøger af samme forfatter: Tossen fra Frihedspladsen
Skriv et svar