K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Caspar Eric: Nike

Caspar Eric: Nike

Af Kasper Håkansson, 21. februar 2016
2 kommentarer

“vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder / og så smadrer vi hinanden / jeg har bare været smadret / fra begyndelsen”

Casper Erics (f. 1987) langdigt Nike er skrevet som var det én lang, mere eller mindre uredigeret email til ekskæresten: “it’s the things / we love most / that destroys us / knus Caspar / sendt fra min iPad,” som det hedder i udgangsstroferne.

Kærlighedssorgen fylder noget i digtet, men mere centralt står kroppen og samfundets kropsidealer. Caspar Eric ved noget om smadrede kroppe. Han er født med cerebral parese (også kendt som spastisk lammelse) og har gennemgået adskillige operationer på den konto. Digtet er i høj grad en lang reflektion over, hvordan man lever med dét i en kropsfikseret kultur. Der er ikke noget klynk over Nike, omend et vist mål af narcissisme og en hel del vrede og frustration – over oplevelsen af at blive set på og kategoriseret som handicappet.

Nike refererer i digtet både til sportskoen og til den græske sejrsgudinde. For digterjeget, der tilsyneladende minder en del om Caspar Eric selv, er et konkurrencemenneske, og frustrationen over ikke at kunne dyrke sport fuldt ud, fylder noget i digtet:

[…] jeg har
dyrket konkurrencesport
som en acceptabel måde
at ødelægge andre
konkrete kroppe
eller andre kroppes ideer
om at være valide kroppe
men mine knæskaller
kan ikke holde til det
mere uden at gå af led
jeg er ikke indrettet
til at kunne gennemføre
alle de ting jeg føler
jeg burde gennemføre
men det gør mig ikke
til en mindre dårlig taber

Digtet er tæt på slet og ret at være en lang prosatekst, som er klippet op i korte strofer uden tegnsætning. Egentlig synes jeg ikke, at det gør det store hverken fra eller til for teksten, at den er klippet op og stillet op som poesi på denne måde.

Som lyrik betragtet savner jeg således noget i forhold til især rytmikken, men Nike er indholdsmæssigt et vedkommende indlæg om konkret at leve med cerebral parese og mere generelt om vores kropsdyrkende normalitetskultur og som sådan bestemt værd at læse.

Caspar Erics Nike er den sidste af syv nominerede lyrikværker til Politikens Litteraturpris 2015, som jeg har læst mig igennem her i januar-februar 2016.

Nike er bestemt ikke et dårligt bud på prisen, men når jeg kigger tilbage på mine anmeldelser af de syv værker, så skiller Birgitte Krogsbøls børnerim og -remser i Funkelgnister sig ud som den eneste bog med fire stjerner. Den vurdering holder stadig i tilbageblik – og så er der noget tiltalende ved tanken om, at en børnebog måske kan løbe med prisen. Birgitte Krogsbøl får min stemme!

Titel: Nike
Forfatter: Caspar Eric
Udgiver: Gyldendal
Udgivelsesdato: 13.08.2015
Sider: 88
Læst: Februar 2016

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Digte, Politikens Litteraturpris 2015

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

2 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
yasmin
yasmin
14. februar 2024 21:56

hej, hvilken side i bogen kommer det ovenstående citat fra?

0
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  yasmin
15. februar 2024 08:38

Jeg har ikke noteret mig sidetallene for de citater, jeg bruger her på bloggen (jeg synes, de forstyrrer læsningen). Så hvis du har brug for referencen til en skoleopgave eller lignende, er jeg bange for, at du er nødt til selv at læse bogen – men det er jo heller ikke det værste, man kan komme ud for 😉

0
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 107 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 343 følgere

Måske er du også interesseret i:

Maria Gerhardt: Amagermesteren
Ursula Andkjær Olsen: Udgående fartøj
Thomas Boberg: Hesteæderne. Trilogien

Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – Manifest
Harald Voetmann: Amduat. En iltmaskine
Klaus Høeck: Legacy

Mest læste seneste uge

  • Robbie Arnott: DuskRobbie Arnott: Dusk I et arkaisk landskab rider et utilpasset tvillingepar med familietraumer i bagagen ud på dusørjagt…
  • Danilo Kiš: En grav til Boris DavidovicDanilo Kiš: En grav til Boris Davidovic “Det var bedre, at den såkaldte sandhed for et enkelt menneske, en uanseelig organisme, kuldkastedes,…
  • 2025 - top 10K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2025 K’s bognoter ønsker alle følgere godt nytår - traditionen tro med nogle anbefalinger fra mit…
  • imageFem gode boghandeler i London – som ikke er… London er en fed by på mange måder. Jeg kom hjem med mange indtryk fra…
  • Hemingway men without womenErnest Hemingway: Men Without Women Når Hemingway er bedst, som han er i flere af de 14 noveller i denne…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Danilo Kiš: En grav til Boris Davidovic: “Det er heldigvis muligt at finde den på brugtmarkedet, en hurtig søgning gav 2 hits.” apr 27, 21:34
  • Martin Glaz Serup on Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead: “Det er pænt af dig, at du vil lave benarbejdet, så kan vi andre skumme fløden 🙂” apr 12, 19:51
  • Kasper Håkansson on Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead: “Selv tak for linket til det interessante temanummer af Passage, som jeg ikke kendte. Selv om jeg ikke var entydigt…” apr 12, 19:19
  • Martin Glaz Serup on Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead: “Tak, K., for denne. Jeg blev selv første gang for alvor opmærksom på Kiš i 2001, da tidsskriftet Passage (som…” apr 12, 12:18
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak for tip – lyder interesant.” mar 30, 15:38

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.307)
    • Sagprosa (148)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (26)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (27)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.211)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (114)
      • Klassikere (242)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (316)
      • Romaner og noveller (1.064)
  • Boghandeler (33)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 107 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 343 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz