Iransk nyklassiker i dansk oversættelse i en smuk, smuk udgave fra Forlaget Korridor.

Den iranske forfatter Nader Ebrahimi (1936-2008) havde jeg aldrig hørt om, da jeg faldt over denne smukke bog på Forlagets Korridors stand under Lille Bogdag i København april måned. Jeg faldt for den lækre udførelse af bogen – og så hjælper det jo også altid lidt på inspirationen, når bogens dansk-iranske oversætter Shekufe Tadayoni Heiberg selv står ved standen og i øvrigt læste op fra bogen på dagen.

Byen jeg elskede udkom første gang i Iran i 1966 og er siden genoptrykt 25 gange i Iran, senest i 2014. Ifølge oversætterens efterskrift opnåede bogen kultstatus blandt unge iranere allerede ved sin første udgivelse – en status, der har overlevet gennem ungdomsgenerationerne frem til i dag.

Bogen er en kortroman fortalt i smuk, lyrisk prosa, som sine steder slår over i poesi.

Det er en fortælling om kærligheden mellem to børn, pigen Helia på 7 år og den unavngivne fortæller, en dreng på 10-11 år. Drengen er ud af en fattig familie, og hans far arbejder for pigens far, en rig godsejer. En klassisk historie om umulig kærlighed på tværs af standsskel, som fører dem begge og drengens familie i ulykke.

Romanen fortælles i tre parallelle tidsmæssige spor, der vikler sig ind i hinanden og er grafisk markeret med tre skrifttyper:

Med lille skrift skildres børnenes naive og troskyldige verden. I mellemstor skrift fortælles mere nøgternt historien om de to, der senere som unge flygter sammen fra de voksnes verden og bygger sig en lille træhytte ved bredden af Anzali-søen nær byen Chamkhaleh ved Det Kaspiske Hav. Endelig markerer den største skrifttype den nu voksne drengs mere reflekterende og personlige stemme, idet han vender tilbage til sin elskede hjemby, som han af sin far blev forvist fra efter flugten med Helia.

Den voksne dreng er en bitter mand:

Helia, vid at jeg ikke har tænkt mig at vende tilbage til dig. Du sidder vågen indtil forventning flyder over i fortrydelse. Lad hele dit væsen blande overgivelsen med foragt; for foragt er den ærligste budbringer af afmagt.
Jeg er ikke tilstede i dine sorgfyldte nætter, og det er sommerfuglene heller ikke.

Sammenblandingen af de tre tidsmæssige spor og abstraktionsmæssige spor fungerer forbløffende godt. Som læser glider man ubesværet ind og ud af dem.

Historien i sig selv er hjerteskærende fortalt i al sin klassiske banalitet. Og så skriver Ebrahimi – i flot fordanskning af Shekufe Tadayoni Heiberg – i et smukt lyrisk sprog, der lægger sig i grænseområdet mellem prosa og poesi.

Jeg kommer i tanke om den kvinde som måske havde sagt en smertefuld sætning, og var alene da hun døde og ingen hørte det, og følelsen af meningsløshed blev hængende i luften.

Bogen er i den danske udgivelse udstyret med rige illustrationer af oversætteren Shekufe Tadayoni Heiberg og hendes mand Karl-Emil Heiberg. Alle illustrationer er udført som linoleumstryk og i bogen holdt i en rødbrun farve, der elegant komplementerer omslagets blå farve. En lækker bogudgivelse med andre ord.

En bemærkning vedrørende skrifttyper: I den trykte udgave, jeg har læst (1. udgave, 2. oplag), er forskellen mellem skrifttyperne, der markerer de tre spor i teksten, mindre tydelig end det, man får indtryk af i bogtraileren (jf. YouTube-video herunder). Det betyder, at jeg ofte havde lidt svært ved at skelne størrelserne fra hinanden (især den mindste og næstmindste skriftstørrelse).

Det irriterede mig lidt i starten, når der nu allerede i klapteksten lægges vægt på den grafiske markering af de tre spor i teksten. Men for det meste er det alligevel tydeligt nok i hvilket spor, man befinder sig, da tonen i de tre spor er markant forskellig. Og hvor forskellen i tone ikke er helt så forskellig, gør det egentlig ikke noget – tekstens fortid og nutid flyder sammen og skaber et flimrende hele.

Regnen har vækket lervæggenes lugt.
Nær broen synger en mand.
Og en mand er taget hjem for at græde.
Jorden suger nattens sidste gående til sig.
Mudderet gør skoene tunge.

Oversætter og illustrator Shekufe Tadayoni Heiberg og Forlaget Korridor har udgivet en bogtrailer for bogen, som man kan se på YouTube. Videoen giver et godt indtryk af bogen og er i sig selv ganske stemningsfuld (men lidt lang), tilført et stykke klassisk persisk underlægningsmusik med den iranske musiker Simā Binā:

Jeg var nok ikke lige så ramt af bogen, som flere generationer af unge iranere angiveligt har været, men det er i sig selv spændende at stifte bekendtskab med litteratur fra en del af verden, hvorfra vi ikke så ofte støder på bøger i dansk oversættelse. Og som sådan er Byen jeg elskede bestemt anbefalelsesværdig.

K's vurdering: