Den britiske journalist og forfatter Ann Morgan besluttede sig for, at 2012 skulle være året, hvor hun gjorde op med sin indre litterære hjemmeføding. Hun satte sig det mål, at hun i løbet af ét år skulle læse en bog fra hvert FN-anerkendt land i verden. Det er 196 lande og 196 bøger.

Hun har dokumenteret sin litterære runderejse i verden på sin blog A Year of Reading the World. Her kan man læse anmeldelser af alle bøgerne og ikke mindst læse med på historierne om, hvordan hun fandt frem til og udvalgte de bøger, hun læste i sit projekt.

Bloggen er særdeles inspirerende og kan varmt anbefales. Især er Morgans overvejelser over, hvilken bog hun skal udvælge sig fra de enkelte lande, ganske fornøjelige. Ikke mindst, når det kommer til nogle af de små nationer, hvor det viste sig særdeles vanskeligt at opspore engelske oversættelser.

I ét tilfælde, den lille portugisktalende afrikanske stat Sao Tomé & Principe, var det umuligt for Morgan at opspore skønlitteratur oversat til engelsk. Hun endte med at få hjælp fra en god håndfuld portugisiskkyndige følgere af bloggen, som frivilligt tilbød sig som oversættere, og de oversatte hver et kapitel af en novellesamling for hende. En ganske imponerende og dedikeret skare af følgere, må man sige.

Bogen Reading the World er ikke en samling af Morgans blogindlæg om alle bøgerne fra de 196 lande og hendes overvejelser om udvælgelsen.

Bogen er derimod en samling essaystiske reflektioner inspireret af hendes læsning af litteratur fra hele verden og af arbejdet med at opspore den. Hvert af bogens 12 kapitler er et mere eller mindre selvstændigt essay om temaer knyttet til litteratur. Nogle af fokuspunkterne er oversættelse, kulturmøder og -kløfter, censur og ytringsfrihed, og betydningen af moderne teknologi, herunder ikke mindst internettet, for (mulige) litteraturmøder.

Der er dog også fundet plads til enkelte anekdoter fra Morgans år med at læse bøger fra hele verden, blandt andet den ovennævnte historie om oversættelsen af en novellesamling fra Sao Tomé & Principe.

Ann Morgan skriver ikke dårligt, og temaerne i Reading the World er på ingen måde uinteressante. Alligevel mistede jeg interessen undervejs i bogen. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan sætte fingeren præcist på, hvad der er galt. Måske er den bare for lang i betragtning af sin lidt flagrende essaystiske stil, hvor Morgan hopper fra emne til emne. Eller sagt omvendt: En bog af det omfang kræver et mere skarpt fokus og en strammere systematik for at kunne fastholde interessen hos læsere hos mig.

Jeg havde den oplevelse undervejs, at Morgan i hvert kapitel skriver lidt om alt, hun har læst om emnet, dynget ovenpå hinanden og med en hel del referencer, men uden at være styret af en klar idé. Og det blev mig for kedeligt. Jeg er måske ikke den mest troværdige anmelder, idet jeg må indrømme, at jeg skrålæste mig igennem den sidste halvdel af bogen (men alle siderne er vendt, og hver af dem har som minimum fået et blik …).

Der er fine iagttagelser og gode pointer rundt omkring, men den bedste energi er der i de dele, der er inspireret direkte ud af Morgans blog. Så min anbefaling vil være at gå til bloggen først – her er masser af læseinspiration og sjove historier om, hvordan man finder oversat litteratur fra små, obskure nationer, man aldrig har hørt om.

Jeg har selv allerede fundet meget god inspiration på Morgans blog til min egen læseudfordring, Verden rundt i bøger, hvor jeg – direkte inspireret af Morgan – tilsvarende har sat mig for at læse en bog fra hvert land i verden.

K's vurdering: