Internetmagasinet og forlaget Atlas udgav i maj for første gang et nyt litteraturmagasin på papir, Atlas bogtillæg som er planlagt til at udkomme to gange årligt.

Er det nu nødvendigt med sådan et gammeldags papirmagasin, kunne man spørge? Måske ikke, og det vil vise sig, om det kan bære igennem for de ambitiøse mennesker på Atlas magasin.

Det håber jeg, for kvaliteten er gennemgående høj, selv om det selvfølgelig er håbløst gammeldags med sådan noget papir. Vi er så heldigvis nogle stykker, som er lige så håbløst gammeldags og er taknemmelige for, at andre holder papirfanen højt.

Dette første nummer lover fint. Der er tale om en stor pose godt blandede bolsjer med lidt af hvert. Først og fremmest en hel del af den slags, man ville forvente af et litteraturmagasin:

Der er interviews med forfattere og forlæggere, herunder med amerikanske Tao Lin om twitterlitteratur, med norske i Sverige boende Geir Angell Øygarden (en af Karl Ove Knausgårds kompisser) og danske Jacob Skyggebjerg.

Der er portrætter af forfattere som argentineren Juan Filloy (1894-2000), et essay om franske Célines lidet glorværdige karriere som frådende antisemit og et forsvar for Henrik Stangerups værk som klassisk dansk kulturkritik på niveau med Tom Kristensens Hærværk.

Der er et større debatterende tema med fem artikler under den samlende overskrift “Den store Tagedyst” om litteraturens status i Danmark i dag med afsæt i Tage Skou-Hansens essay Forsvar for prosaen oprindeligt udgivet i kulturtidsskriftet Heretica i 1950.

Med artiklerne i dette tema leverer Atlas bogtillæg et glimrende bidrag til den aktuelle litteraturdebat, der har huseret i et par måneder herhjemme, om, hvorvidt den indadvendte, jeg-fikserede, formbevidste lyrik er kommet til at fylde for meget blandt de danske udgivelser frem for den episke og verdensvendte prosa. og som Kristoffer Granov i bogtillæggets leder selv er inde på, så udgør afsættet i Tage Skou-Hansens 65 år gamle essay et betydeligt mere konstruktivt og interessant afsæt for en debat om, hvad litteraturen kan og skal, end den håbløse kønsfikserede blindgyde, som det meste af debatten på det seneste har befundet sig i.

Det fremgår af den indledende temaartikel af Kathrine Tschemerinsky, at Atlas har valgt at genoptrykke Tage Skou-Hansens gamle essay. Et sådant genoptryk kigger man nu forgæves efter i magasinet. Men artiklerne gjorde mig tilpas inspireret til, at jeg selv fik skaffet essayet hjem fra biblioteket i form af en antologi med udvalgte Heretica-artikler.

Det er ganske interessant at læse, og selv om essayet på nogle punkter er tidsbundet, så er Tage Skou-Hansens reflektioner over forholdet mellem lyrik og prosa lige så relevante i dag som dengang – og langt mere interessante end spørgsmålet om, hvorvidt forfatterskolen optager for få eller for mange unge, kvindelige lyrikere. Skou-Hansen disser ikke lyrikken, som han fuldt ud anerkender, men han slår et slag for prosaen, som traditionelt ikke har været betragtet som lige så fin som lyrikken.

Men prosaen kan noget, som lyrikken ikke kan. Prosaen adskiller sig nemlig fra lyrikken, ikke kun ved sin form, men især ved sit anderledes forhold til omverdenen. Prosaen er virkelighedsvendt og prosaisten må ifølge Tage Skou-Hansen udvise virkelighedsmod: “Han må kunne tage omverdenen så alvorligt, at han kan give et troværdigt billede af den.” Lyrikeren derimod “behøver ikke at have noget positivt forhold til sine medmennesker, når blot han har et inderligt forhold til sig selv.”

Skou-Hansens gamle essay bruger Atlas-redaktionen som anledning til tale med en række forfattere og forlagsfolk om dansk litteraturs vilkår i dag, og det kommer der nogle helt interessante artikler ud af.

Atlas bogtillæg rummer, selvfølgelig, også en række glimrende boganmeldelser af både skøn- og faglitteratur, men det er faktisk ikke anmeldelserne, der fylder mest.

Og så er der også en række artikler og essays, der ikke har noget direkte eller overhovedet med litteratur at gøre. F.eks. en artikel om kunstneren og systemkritikeren Kacey Wong fra Hong Kong og en artikel om de nye succesrige venstrefløjspartier i Grækenland og Spanien.

Tilsvarende helt uden for nummer er en længere reportage fra SFs seneste landsmøde skrevet af forfatteren Ida Holmegaard. Ikke, hvad man ville forvente at finde i et ‘bogtillæg’, men det er en sjov artikel, hvor Holmegaard som ikke-professionel journalist i new journalism-stil i højere grad rapporterer om livet i presselogen på sådan et landsmøde og om, hvordan SF’erne kræser for journalisterne. F.eks.ved, at journalisterne (og kun journalisterne) hele tiden forsynes med rigeligt slik. Holmegaards fotograf forklarer, “at man serverer slik til pressen på landsmødet for at påvirke vores blodsukker, så vi mister koncentrationen og laver en mindre kritisk dækning af begivenheden.”

Det var ikke alle artikler, jeg fandt lige interessante, men sådan må det næsten være i et magasin af denne type.

Under alle omstændigheder ønsker vi her fra K’s bognoter det nye Atlas bogtillæg velkommen på gaden og held og lykke med at få magasinet til at leve. Vi ser frem til næste nummer.

K's vurdering: