K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Edwidge Danticat: Krik? Krak!

Edwidge Danticat: Krik? Krak!

Af Kasper Håkansson, 28. juli 2016
Skriv en kommentar

Stærke, stærke noveller fra Haiti, som sætter sig i maven og hjertet. Det er medrivende, underholdende, rørende og vedkommende – og af høj, høj kvalitet. Edwidge Danticat bedriver novellekunst helt oppe i samme mesterklasse som for eksempel canadiske Alice Munro.

Edwidge Danticat (f. 1969) skriver om piger og kvinder i Haiti og i den haitianske ‘diaspora’ i USA. Hun skriver om afstanden mellem på den ene side menneskers håb og drømme og på den anden side deres virkelighed præget af ekstrem fattigdom, vold og politisk forfølgelse eller ‘bare’ af kulturelle forandringer i omverdenen, som sætter begrænsninger på forskellig måde.

Novellerne i Krik? Krak! spænder vidt i historisk tid. Nogle foregår på forskellige tidspunkter under først ‘Papa Doc’ og siden sønnen ‘Baby Doc’ Duvaliers samlet set trediveårige diktatur, andre omkring tidspunktet for ét af de militærkup, der har væltet Haitis spinkle forsøg på at få en demokratisk styreform til fungere, og atter andre tæt på nutiden (dvs. begyndelsen af 1990’erne, hvor novellerne er skrevet) i USA, hvor fokus er på det haitianske eksilsamfund og på de unge generationer, der vokser op som amerikanere født af haitianske forældre i USA.

Novellerne er ikke i sig selv en vej for den uindviede læser til en indføring i Haitis historie, som snarere er til stede som forudsætning og baggrund for novellerne, så det vil være en fordel at kende lidt til landets politiske historie på forhånd (men fem minutter med Wikipedia om Haiti er tilstrækkeligt for at kunne følge med, så det skal ikke afskrække nogen).

Edwidge Danticat

Edwidge Danticat

Til gengæld evner Danticat med sine noveller i meget høj grad at levendegøre en verden, som ihvertfald for mig er ganske langt væk og kun kendes fra få brokker i nyhedsstrømmen, hvor billedet af Haiti mest er præget af politisk ustabilitet og i perioder brutale diktaturer.

Den pudsige titel på samlingen er en reference til en haitiansk fortælletradition, hvor fortælleren, før han eller hun går i gang med sin historie, spørger “Krik?”, hvorefter tilhørerne svarer “Krak!”, og historien kan fortælles.

Og Edwidge Danticats novellesamling er fyldt med historier – og meget forskellige historier. De enkelte noveller er ikke kun forskellige ved som nævnt at udspille sig dels i enten Haiti eller USA og dels på forskellige historiske tidspunkter, men også ved forskellige temaer og fokuspunkter. I nogle af dem spiller den politiske vold og elendigheden under diktaturerne i Haiti en fremtrædende rolle, mens hovedfokus i andre er på familierelationer, der for så vidt kunne udfolde sig mange andre steder i verden.

“You know that question I asked you before,” he said, “how a man is remembered after he’s gone? I know the answer now, I know because I remember my father, who was a very poor strugling man all his life. I remember him as man I would never wnat to be.”

Trods forskelligheden er novellerne kædet fint sammen. Først og fremmest af tonen i historien, men også ved en fælles reference til den fiktive haitianske by Ville Rose, hvor alle personerne eller deres forfædre enten bor eller har boet, og derudover af enkelte helt korte krydsreferencer til personer og begivenheder på tværs af novellerne.

Det sidste tjener til at understrege det gennemgående tema, at der blandt historiernes haitianske kvinder, herunder ikke mindst i den haitianske diaspora i USA, er en stærk følelse af forbundethed med Haiti, det haitianske samfund og generationerne af haitianerne før dem selv.

Men den stærkeste fælles tråd gennem novellerne er dog, at de alle sammen har fokus på mennesker, på det enkelte, konkrte menneskes historie, og det er frem for alt dét, der gør dem så vedkommende.

Jeg har læst Krik? Krak! i en såkaldt 20 års jubilæumsudgave, som udmærker sig ved at indeholde en ekstra novelle, en smagsprøve fra Danticats kommende og anden novellesamling. Det er en enkel, men meget flot og stærk historie om en voksen kvinde, som aldrig har kendt sin far, men pludselig kontaktes af farens nuværende kone, som fortæller, at faren ligger for døden og som sit sidste ønske gerne vil se datteren.

Danticat skriver i et godt og enkelt, letlæseligt sprog uden unødige forsiringer. Det er styrken i selve historierne og hendes karakterer, der for alvor får dem til at sætte sig. Og dét gør de.

Absolut anbefalet. Jeg ser frem til på et tidspunkt også at læse nogle af Danticats romaner og ikke mindst den næste novellesamling, der er på vej.

Jeg har læst på engelsk, men Krik? Krak! er ligesom flere af Danticats romaner også oversat til dansk. Den er dog, så vidt jeg kan se, udsolgt fra forlaget, men kan formentlig fås på biblioteket.

img
Edwidge Danticat er født i 1969 i Haiti. Hendes forældre flygtede til USA fra Francois ‘Papa Doc’ Duvaliers diktatur, da hun var ganske lille, men de måtte efterlade Edwidge og hendes bror i Haiti, hvor de voksede op hos deres onkel og tante. Først som tolvårig blev hun genforenet med forældrene i USA, hvor hun har boet siden. Danticat skriver på engelsk, men med hendes stærke tilknytning til Haiti og i kraft af bogens temaer har jeg ikke problemer med at kategorisere Krik? Krak! som repræsentant for haitiansk litteratur i min læseudfordring Verden rundt i bøger.
Titel: Krik? Krak!
Forfatter: Edwidge Danticat
Udgiver: SOHO
Udgivelsesdato: 15.01.2015
Sider: 233
Opr. udgivelsesår: 1995 (2015)
Læst: Juli 2016

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Caribien, Haiti, Latinamerika, Noveller, USA

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Junot Díaz: The Brief Wondrous Life of Oscar Wao
Julio Ramón Ribeyro: Kun for rygere
Mario Bellatin: Chinese Checkers. Three Fictions

Pergentino José: Red Ants
Jules Archer: Little Feasts
Carlos Fuentes: Aura

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 249 fans

Mest læste seneste uge

  • Fernando Vallejo: Carlos, du som er borgmesterFernando Vallejo: Carlos, du som er borgmester Fra papegøjer skal man høre sandheden: Carlos, du som er borgmester er en fandenivoldsk satire…
  • Eduardo Halfon: CanciónEduardo Halfon: Canción En fragmentarisk roman om ofre og bødler for vold og kidnapninger i Guatemala i 1960’erne…
  • Irene Solà: Jeg synger og bjerget danserIrene Solà: Jeg synger og bjerget danser En fantasifuld, smuk og anderledes fortalt catalansk roman om livet tæt på naturen i en…
  • Marie-Hélène Lafon: En søns historieMarie-Hélène Lafon: En søns historie En families historie gennem 100 år fortalt gennem tolv korte nedslag på tolv enkelte dage.…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 1-2)Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den… Meditation under aktiv læsning: Proust holder! Men kun for den tålmodige og langsomme læser. Der…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Fem gode boghandeler i London - som ikke er Daunt BooksFem gode boghandeler i London – som ikke er… London er en fed by på mange måder. Jeg kom hjem med mange indtryk fra…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.026)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (949)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (164)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (251)
      • Romaner og noveller (825)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 249 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz