Mayra Montero: In the Palm of Darkness

En herpetologisk thriller fra Haiti om truede frøer, truede ægteskaber og truede befolkninger.

Det er nogle uger siden, jeg læste In the Palm of Darkness, da jeg i en periode ikke lige har haft mulighed for at komme til tasterne med boganmeldelser. Det siger måske noget om bogen, at jeg her et par uger efter havde svært ved umiddelbart at genkalde mig handlingen. Den gjorde med andre ord ikke så stort indtryk på trods af, at Mayra Montero tydeligvis har ret store ambitioner med den.

Forfatteren Mayra Montero (f. 1952) er født i Cuba, men vokset op i Puerto Rico. Romanen In the Palm of Darkness (Tú, la Oscuridad) fra 1995 (eng. 1997) foregår imidlertid overvejende i Haiti.

Romanen er fortalt skiftevis af den amerikanske herpetologist (det er sådan én, der studerer padder og krybdyr), Victor Grigg, og hans haitianske guide ,Thierry Adrien.

Grigg er på en ekspedition til Haiti i et forsøg på at opspore den sjældne og ellers formodet uddøde røde frø, grenouille du sang. Derhjemme i USA har han efterladt et skrantende ægteskab, som han indimellem tænker tilbage på, idet han mere eller mindre forventer, at hans kone er på nippet til at forlade ham til fordel for en kvinde.

I Haiti hyrer Grigg den lokale guide, Thierry, som bogen udlånet fortællerstemmen til i hvert andet kapitel. I disse kapitler hører vi i glimt Thierrys livshistorie. Det er en historie om at vokse op i et haitiansk samfund, hvor vold er et vilkår, der fylder næsten lige så meget som sex, men også en historie om at lytte til naturen og til de stemmer, der gør forfædrenes og -mødrenes tradition og religion levende og nærværende.

Mellem nogle af kapitlerne har Montero indsat små faktuelle tekststykker om forskellige uddøde frøer. Meningen er muligvis at tilføre romanen en aura af at være et slags manifest over klodens hastigt svindende biodiversitet. På mig virkede disse indslag dog bare kunstige, prætentiøst kejtede og i øvrigt unødvendige.

Mayra Montero (f. 1952). Foto: Goodreads

Tidsmæssigt udspiller romanen sig på et tidspunkt i Haitis plagede historie, hvor den paramilitære gruppe TonTon Macoute (oprindeligt skabt af Haitis brutale diktator “Papa Doc” Duvalier i 1959 som en terroriserende milits) søger magt over landet ved at skabe frygt gennem terror og myrderier på befolkningen.

Jagten på den røde frø bringer Grigg og Thierry tættere og tættere på militsernes myrderier. Den lokalkendte Thierry læser hele vejen igennem tegnene, ikke bare på frøerne, men også på menneskene, herunder de morderiske af dem. Den amerikanske videnskabsmand lytter imidlertid ikke til andet end sin egen besættelse af at finde frøen, hvorved han i stigende grad bringer både sig selv og andre i livsfare.

Det er således en ironisk – og tragisk – hovedpointe i romanen, at videnskabsmanden, der er så optaget af sjældne padder og forbander menneskehedens manglende evne til at se, hvordan vores snævertsyende jagt på vækst og velstand bringer klimaet og kloden i fare, selv er fuldstændig blind for alt andet end sin egen ambition.

Det er selvfølgelig en fin og sympatisk pointe. Montero udfolder den sådan set også fint nok i bogen. Alligevel var jeg ikke helt begejstret.

Det har muligvis været en bevidst strategi fra Monteros side at udstyre sin fortæller, Victor Grigg, med en distanceret, “videnskabelig” stemme, som ind i mellem ufrivilligt bliver brudt af de følelser, han jo selvfølgelig har, også for andet end frøer (lige som Montero også lader hans – for ham selv uerkendte – koloniale blik på Haiti og haitianerne skinne igennem). I så fald er det lykkedes så nogenlunde. Men det er bare blevet lidt småkedeligt at læse.

Jeg blev således ikke berørt, og jeg blev ikke for alvor fanget ind af romanen – ud over i enkelte af kapitlerne fortalt med den haitianske guide Thierrys stemme. Det var mig en lidt tung omgang at komme igennem den ellers forholdsvis korte roman.

Jeg har læst bogen i den engelske oversættelse ved Edith Grossman. Men bogen er faktisk for en del år siden også oversat til dansk – har jeg først netop nu fundet ud af – af Rigmor Kappel Schmidt under titlen Du, mørke (som er mere loyal over for originaltitlen Tú, Oscuridad end den engelske version). Den danske udgave synes at være udsolgt fra forlaget, men kan fås på biblioteket.

K's vurdering: