K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / John Steinbeck: Rutebil på afveje

John Steinbeck: Rutebil på afveje

Af Kasper Håkansson, 1. maj 2023
4 kommentarer

Et udsnit af USA anno 1947 samlet på en bus. Rutebil på afveje er måske ikke Steinbecks allermest kendte roman. Men den er – trods sin lidt fjollede titel – ikke desto mindre fremragende. Humoristisk, satirisk, rørende, troværdig og medrivende fortalt. Det er høj Steinbeck-klasse. Det vil sige verdensklasse.

På bagtæppe af den store generationsfortælling Øst for Paradis og den episke Vredens druer fremstår Rutebil på afveje (opr. 1947) som en “mindre” roman, og det er den også, men den er ikke mindre læseværdig.

Romanen foregår – som mange af Steinbecks bøger – i Salinasdalen i Californien (om end de primære lokationer i romanen er fiktive). Her driver ægteparret Juan og Alice Chicoy en restaurant, et automobilværksted og et lille rutebilselskab. Det sidste baseret på en enkelt strækning, som de store Greyhound-busser ikke dækker.

Romanens handling er centreret omkring en enkelt bustur og aktiviteterne hos Chicoys i døgnet op til afgangen. Der er sådan set ikke meget handling i bogen. Den henter hele sin spænding fra spillet mellem personerne, ni mennesker tilfældigt bragt sammen i en bus, som undervejs – hvorved jeg ikke røber mere end titlen – kommer på afveje og dermed bringer passagerne tættere sammen.

I modsætning til f.eks. Vredens druer, der er fortalt uden en alvidende fortællers adgang til personernes indre tanker, skifter perspektivet i Rutebil på afveje løbende mellem de centrale personer, og vi får indblik i tanker, følelser og motivationer hos de fleste af dem.

De forskellige passagerer på bussen – og enkelte karakterer omkring dem – udgør tilsammen et udsnit af den amerikanske befolkning:

Buschaufføren og mekanikeren Juan Chicoy (af halvt mexicansk og halvt irsk afstamning) er fortællingens tilsyneladende faste klippe, fattet, rolig og mandhaftig. I hans indre er der dog mere uro end som så, og han er splittet mellem en trang til at stikke af fra det hele og sin pligtfølelse over for hustruen Alice.

Alice Chicoy fremstilles som en selvoptaget, kolerisk, afdanket kvinde med en lidt for stærk hang til hård sprut. Men i bund grund er hun først og fremmest ulykkelig i sin kærlighed til Juan, som hun konstant er angst for vil forlade hende, nu hvor hun ikke længere har sin ungdoms skønhed.

Alice bliver hjemme, da Juan kører afsted på sin rute med buspassagerne, men med ham er hans mekanikerlærling, kaldet “Bumse”, som ligesom alle andre unge mænd er vældig optaget af piger, men ingen selvtillid har på grund af sit udtalte acneproblem.

Med på turen er også restaurantens servitrice, Norma, der siger op i vrede og vil til Los Angeles for at forfølge sin romantiske drøm om Holywood. Hun er en uanseelig og usikker pige, som tilbringer de fleste af sine friaftener med at skrive kærlighedsbreve til Clark Gable.

Derudover er der de regulære passagerer:

Familien Pritchard, der er på vej på til Mexico på ferie, og som består af den kedsommelige forretningsmand Elliot Pritchard; hans lige så kedsommelige kone Bernice, som sjældent er mentalt tilstede, hvor hun er, men mestendels er optaget af i tankerne at skrive breve til sine veninder om de fantastiske ting, hun oplever på turen; og deres datter Mildred, der bliver voldsomt erotisk tiltrukket af chaufføren Juan.

Der er handelsmanden Edward Horton, som er omrejsende i spøg-og-skæmt-artikler, og den aldrende gnavpotte og kværulant van Brunt.

Endelig er der den unge, smukke pige, som kalder sig Camilla Oaks, som uden at ville det fordrejer hovedet på stort set alle mændene. Ret tidligt erfarer vi som læsere, at hun har en fortid som prostitueret, men det holder hun skjult, og hendes blotte tilstedeværelse i selskabet genererer en god del af dynamikken i selskabet, efterhånden som mændene – men også den undseelige Norma – kappes om hendes gunst.

Prop ni sådanne forskellige karakterer ind i bus og lad den køre ind i et uvejr. Det sker der ikke nødvendigvis så meget ved, men når det er John Steinbeck, der styrer på bussen, så er det alt rigeligt stof til en mesterlig roman. Forvent ikke åndeløs spænding – der er som nævnt ikke så meget ydre handling – men intensiteten i spændingerne mellem personerne gør, at der ikke er et kedeligt øjeblik i fortællingen.

Rutebil på afveje er ikke helt oppe niveau med den episke Vredens Druer, men den er tæt på Øst for paradis. Der kan dog ikke herske tvivl om, at det er en verdensklasseroman i egen ret, og taget for sig selv fortjener den også fem stjerner.

Jeg har lyttet til Rutebil på afveje som lydbog i Karsten Pharaos altid glimrende oplæsning efter en oversættelse til dansk fra 1959 af Bengt Jürgensen. Oversættelsen forekommer nogenlunde anstændig, hvis man ellers kan se bort fra enkelte pudsige undersættelser (for eksempel hedder en “psychiatrist” altså ikke “psykiatriker” på dansk). Min eneste fortrydelse er dog, at jeg ikke læste bogen på originalsproget (og det samme kunne jeg sige om Vredens druer og Øst for paradis).

Titel: Rutebil på afveje
Forfatter: John Steinbeck
Udgiver: Bechs Forlag - Viatone
Udgivelsesdato: 06.03.2017
Sider: 272
Originalsprog: Engelsk
Oversætter: Bengt Jürgensen
Originaltitel: The Wayward Bus
Opr. udgivelsesår: 1947
Læst: April 2023

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Californien, Lydbog, USA

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

4 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Peter Sørensen
Peter Sørensen
4. maj 2023 12:16

Om nogen har fortjent Nobelprisen i litteratur, er det i sandhed John Steinbeck. Men også udskældt for sit sociale engagement, der bl.a. har fået en anmelder herhjemme til at betegne Vredens druer som noget der kunne lignes ved et kommunistisk manifest, en omgang enøjet, totalt unuanceret og værdiløst makværk der ikke ville blive godtaget nogen steder i dag. Sådanne læsere må man henvise til John Steinbecks diametrale modsætning Ayn Rand og hendes bog “Og verden skælvede” fra 1957 promoverende den filosofi, at de, som ikke kan forsørge sig selv, fortjener at gå til grunde, mens de rige fortjener uindskrænket magt.… Læs mere »

1
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Peter Sørensen
4. maj 2023 22:38

Ja, der er ingen tvivl om Steinbecks politiske engagement i en roman som “Vredens druer” – og heller ikke i “Rutebil på afveje” for den sags skyld. Men den litterære kraft i disse værker kan man ikke komme uden om, uanset politisk standpunkt.

“Mus og mænd” er blandt de Steinbeck-bøger, jeg også har læst i min tidlige ungdom – og den står stadig stærkt i erindringen – præcis som du skriver, sætter den sig for evig tid. Jeg kunne godt finde på at genlæse den snart.

1
Svar
Emil
Emil
1. maj 2023 13:24

Jeg har nu fået læst 4 Steinbeck romaner, grundet dine anbefalinger, og der skal lyde et stort og rungende: Tusind tak.
Jeg er allerede i gang med den 5.

Det er ikke sikkert ikke gået din næse forbi, men Jon Fosse er lige udkommet med ‘Hvidhed. Den glæder jeg mig til at høre din mening om.

Vh. Emil

1
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Emil
1. maj 2023 22:23

Godt at høre. Jeg er selv meget begejstret over at have “genopdaget” Steinbeck efter at have læst en del af hans bøger i så ung en alder, at jeg faktisk ikke kan huske dem.

Fosses nye skal jeg helt sikkert også have læst.

1
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 92 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 64 venner
  • 506 følgere
  • 303 fans

Måske er du også interesseret i:

John Steinbeck: Vredens druer
John Steinbeck: Øst for paradis
Joan Didion: Intet gælder

James Baldwin: Giovanni’s Room
Ursula K. Le Guin: The Left Hand of Darkness
Fjodor M. Dostojevskij: De ydmygede og sårede

Mest læste seneste uge

  • Dorte Karrebæk: Stensamleren / Evige gentagelserDorte Karrebæk: Stensamleren / Evige gentagelser Stenstrandzen. En bog for fossilsamlere og fans af Dorte Karrebæks geniale streg. Man skal nok…
  • Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet - ManifestGlenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres… Nogle gange bliver man overrasket. Glenn Bechs “manifest” er faktisk værd at læse. En digtsamling…
  • Dario Fo: Der er en skør konge i DanmarkDario Fo: Der er en skør konge i Danmark Darios Fos fabulerende gendigtning af historien om Christian 7., Caroline Mathilde og Struensee har en…
  • Henry James: Skruen strammesHenry James: Skruen strammes "En pragtfuld, uhyggelig og giftig lille fortælling," er Oscar Wilde citeret for at sige om…
  • Jón Kalman Stefánsson: Sommerlys og så kommer nattenJón Kalman Stefánsson: Sommerlys og så kommer natten "... og nu går vi i gang, her kommer det, munterhed og ensomhed, mådehold og…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Hernán Rivera Letelier: Pigen der fortalte film: “Mange tak for tip – Juan Emar kender jeg slet ikke, men han lyder lige som noget for mig.” sep 21, 21:10
  • Emil on Hernán Rivera Letelier: Pigen der fortalte film: “Apropos chilenske romaner, er der for nylig udkommet en roman af den chilenske forfatter Juan Emar. Romanen hedder Dagen i…” sep 21, 15:31
  • Kasper Håkansson on Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – Manifest: “Tak! for at dele både personlige erfaringer og læsning af bogen.” sep 20, 00:22
  • Kasper Håkansson on Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – Manifest: “Jf. min anmeldelse læste jeg først og fremmest Bechs bog som en debatbog, mindre som lyrik, og slet ikke som…” sep 20, 00:18
  • Peter Sørensen on Dorte Karrebæk: Stensamleren / Evige gentagelser: “Ditto fossilsamler her – søpindsvin, blæksprutter, snegle, søstjerner m.fl., dog ikke så ofte som tidligere. Bornholm, Fur, Møns klint, Stevns…” sep 18, 16:00

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.120)
    • Sagprosa (121)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (28)
        • Rejsebeskrivelser (1)
      • Essays (13)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (29)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (22)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (27)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (1.038)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (13)
      • Historiske romaner (99)
      • Klassikere (194)
      • Komedie (13)
      • Krimi, spænding og ramasjang (57)
      • Lyrik og drama (58)
      • Nyere udgivelser (275)
      • Romaner og noveller (909)
  • Boghandeler (31)
  • Øvrige indlæg (33)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 92 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 64 venner
  • 506 følgere
  • 303 fans

Copyright © 2023 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz