K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

You are here: Home / Archives for USA

James McBride: The Good Lord Bird

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Hylende morsom, helt gakket og ikke desto mindre langt hen ad vejen historisk velfunderet roman om den legendariske hvide, amerikanske slaveribekæmper John Brown.

John Brown forsøgte i slutningen af 1850’erne at starte et oprør mod slaveriet i USA. Han var fanatisk abolitionist og overbevist om, at vejen til befrielsen af de sorte og slaveriets ophævelse måtte gå gennem vold og krig.

John Brown hærgede rundt i Kansas og Virginia med sin lille “hær” af aldrig mere end 10-20 tvivlsomme våbenføre mænd, kulminerende med et storslået, men også selvmorderisk angreb på det føderale våbenlager i byen Harpers Ferry i 1859. >> Læs videre

David Mitchell: Jacob de Zoets tusind efterår

Anmeldt af ,

David Mitchells seneste roman imponerer med sin historiske detaljerigdom, men skuffer med et for løst sammenhængende og for kulørt plot.

Mitchell fik et internationalt gennembrud for nogle år siden med Cloud Atlas (da. Skyatlas), som jeg dog ikke har læst. Med Jacob de Zoets tusind efterår forsøger han sig i den historiske romangenre.

Romanen foregår i Japan, primært på og omkring Det Hollandsk Osindiske Kompagnis handelsstation i Japan, Dejima, en kunstigt anlagt ø ud for Nagasaki, i årene omkring år 1800.

Den unge, retskafne Jacob de Zoet kommer til Dejima i 1799 som yngste sekretær for den nye kommandant med ambitionen om at rydde op i korruption og svindel på handelsstationen. Historisk set befinder vi os i perioden under det japanske Torugawadynasti, som er præget af en udpræget isolationistisk politik. For japanere er det forbundet med dødsstraf at forlade Japan, og hollænderne kan kun undtagelsesvist få lov at forlade handelsstationen og sætte fod på det japanske hovedland. >> Læs videre

Jennifer Egan: Sort boks

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Sci-fi spionroman i twitterformat.

Jennifer Egan (det var hende med Tæskeholdet banker på) har begået, hvad der angiveligt er verdens første “twitterroman”.

Sort boks er en simpel spionhistorie om en amerikansk kvinde, der er på spionmission et sted ved Middelhavet. Hendes opgave er – med sin skønhed som det vigtigste våben og med kroppen fuld af højteknologiske implantater – at komme tæt på en mand og aflytte ham og hans forretningsforbindelser.

Twitterelementet består i, at hele romanen er fortalt i små tekststumper, der overholder twitterformatets krav om maksimalt 140 tegn. Tweets’ene er den kvindelige spions “feltinstrukser” i form af hendes tankemæssige iagttagelser lagret i et implantat i hendes hjerne til brug for fremtidige feltagenter. >> Læs videre

Philipp Meyer: The Son

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Noget i retning af Coloradosagaen (nu i Texas) tilsat et stænk En god dag at dø (for dem, der kan huske Thomas Bergers roman eller filmatiseringen fra 1970 med Dustin Hoffmann), renset for historieromantik og opdateret til det 21. århundrede.

Philipp Meyers The Son fra 2013 (også udkommet på dansk i juni 2014 på Gyldendal oversat af Jakob Levinsen som Sønner) er en stort anlagt episk generationsfortælling, som rummer et perspektiv på næsten 200 års amerikansk historie:

Fra hvide, amerikanske nybyggeres bosættelser på The New Frontier i Texas og deres blodige kampe med prærieindianerne over de såkaldte banditkrige i grænseområdet mellem Mexico og Texas på Pancho Villas tid, over den amerikanske borgerkrig, over opbygningen af store kvægfarme og til de texanske olieimperiers storhed og (relative) fald. >> Læs videre

Rachel Kushner: The Flamethrowers

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Jeg havde ganske store forventninger til Rachel Kushners The Flamethrowers på baggrund af mange overstrømmende amerikanske anmeldelser, herunder en placering på The New York Times’ liste over bedste nyudgivelser i 2013 og med i opløbet til talrige litterære priser. Derfor blev jeg nok også så meget mere skuffet.

Jeg har efterfølgende læst en anmeldelse af romanen på Goodreads, som udtrykker min oplevelse meget godt: At læse The Flamethrowers er som at sidde på bagsædet i en taxa i en fremmed by. Nogle gange virker det som om, taxaen bevæger i cirkler, den drejer skiftevis til højre og venstre ad små sidegader for ind i mellem at komme tilbage til noget, der ligner en hovedvej for blot hurtigt at køre væk fra den igen. Voldsomme accelerationer og hårde opbremsninger kaster dig skiftevis tilbage i sædet og frem i selen uden synlig grund. Du mister fuldstændig orienteringen undervejs, glemmer hvor du kom fra, og er ikke sikker på, hvor du er nået frem til, når taxaen endelig standser efter 383 sider…. >> Læs videre

Joyce Carol Oates: Beasts

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

“I love you rotten, Delicious rottenness …wonderful are the hellish experiences, Orphic, delicate Dionysos of the Underworld” skriver D. H. Lawrence i digtsamlingen Birds, Beasts and Flowers. Strofen står som indledende epigraf til Joyce Carol Oates’ kortroman Beasts, som også trækker titlen herfra. Og det er meget passende.

Beasts handler om race, sex og magt, køn og race, totem og tabu, dominans og offerroller. Der er tydelige feministiske budskaber i spil, men det er (heldigvis) ikke en politisk eller på anden måde enøjet bog. I Beasts er kvinderne ikke bare passive ofre for et patriarkalsk samfund, men spiller selv dobbelttydige roller drevet af et modsætningsfyldt begær. >> Læs videre

Marilynne Robinson: Gilead

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Historien om den fortabte søn – genfortalt på midtvest-amerikansk i afdæmpet, men alligevel sanselig romanprosa om kristen og almenmenneskelig nåde, kærlighed og far-søn-relationer.

Gilead er i Det Gamle Testamente betegnelsen for et landområde i det nuværende Jordan. Hos Marilynne Robinson er Gilead en lille flække på prærien i den amerikanske stat Iowa ikke langt fra grænsen til Kansas.

I Gilead bor i 1956 den aldrende, hjertesvækkede, calvinistiske pastor John Ames. Han har i en høj alder giftet sig for anden gang med en langt yngre kone og til sin egen overraskelse, store glæde og taknemmelighed fået en søn – som en anden Abraham.

Ames forventer, at han snart skal dø, og gør sig ingen illusioner om, at hans søn vil huske meget om ham, når han vokser op. Romanen er på den baggrund formet som et langt brev skrevet i 1956 fra John Ames til hans på det tidspunkt 7-årige søn. Et slags åndeligt testamente, som samtidig er en slægtshistorie om tre generationer af præster. >> Læs videre

Mark Z. Danielewski: The Fifty Year Sword

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

The Fifty Year Sword er en mystisk, ikke 100 pct. vellykket, men alligevel dragende symbolsk fortælling om bedrag og hævn. Ret beset er der tale om novelle, som er opstillet som en knækprosatekst, der tilfører fortællingen en lyrisk rytme.

Handlingen er relativt enkel: Syersken Chintana møder op til en Halloweenfest på en ranch i Texas, hvor hun støder ind i den forhadte 50-års fødselar, Belinda Kite, der tidligere har forført og ødelagt Chintanas mand. Chintana søger i stedet selskab hos fem forældreløse børn, og sætter sig sammen med dem for at lytte til en historiefortæller, der angiveligt er indbudt for at underholde børnene. Historiefortælleren er imidlertid ikke en helt almindelig en af slagsen, mere en skygge end en mand, og hans historie er ikke for børn, men grum og dyster og ladet med hævn og trusler. Og med sig har han en mystisk aflang æske med fem hængsler. >> Læs videre

Ernest Hemingway: The Old Man and the Sea

Anmeldt af ,
2 kommentarer

En perfekt fortælling. Det kan ikke gøres bedre. Jeg læste velsagtens Hemingways lille, store roman om den gamle mand og havet første gang for omkring 20 år siden i dansk oversættelse og har nu genlæst den på engelsk. Og den holder stadig. Den holder helt vildt. Hemingway har skrevet rigtig meget og rigtig meget godt, men det virker passende, at det var denne netop historie, der indbragte ham Nobelprisen. >> Læs videre

Sylvia Plath: The Bell Jar

Anmeldt af ,
2 kommentarer

Amerikansk nyklassiker holder stadig i sin egen ret og som litterær dokumentation af intelligente kvinders muligheder i 1950’ernes patriarkalske USA. Og som et indblik i en ung kvindes vej ned i depressionen.

Sylvia Plaths eneste roman The Bell Jar (dansk: Glasklokken) har blandt andet status som en feministisk klassiker om, hvordan det patriarkalske samfund kan ødelægge en intelligent ung kvinde. Og som sådan har den også en historisk – og til dels stadig aktuel – relevans. Men heldigvis er den ikke en politisk eller politiserende roman. >> Læs videre

John Williams: Butcher’s Crossing

Anmeldt af ,
1 kommentar

Williams’ anden roman Butcher’s Crossing er endnu bedre end efterfølgeren Stoner, som jeg ellers i forvejen var ganske begejstret for i sidste uge.

Butcher’s Crossing er samtidig en meget anderledes roman end Stoner. Hvor den sidstnævnte er en meget “akademisk” roman om en universitetsprofessors kærlighed til litteraturen og i øvrigt mestendels skuffende livsbane, så er Butcher’s Crossing en western, om end en særlig en af slagsen. Vi er således langt fra Bill og Ben, og der er ingen indianerkampe eller dueller ved daggry.

Romanen udspiler sig i 1873-74 på det tidspunkt, hvor den overdrevne jagt på de amerikanske bisonokser har ført til en betydelig udtynding af bestanden på vej mod udryddelse. >> Læs videre

Chuck Palahniuk: Survivor

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

En rablende morsom og skarp satire over det overfladiske forbruger- og reklamesamfund og den amerikanske tv-religionsindustri. Chuck Palahniuks anden roman er næsten lige så god som debuten Fight Club.

Jeg begyndte at læse Survivor, da jeg lige havde sat mig om bord i et fly på vej på ferie. Det bør frarådes, hvis man har tendenser til flyskræk: Bogen starter med slutningen, hvor hovedpersonen og jeg-fortælleren har kapret en Boeing-747 og er på vej til at styrte ned et sted over Australien i et spektakulært selvmordsforsøg. På vej mod styrtet fortæller han sin livshistorie til flyets “sorte boks”. >> Læs videre

John Williams: Stoner

Anmeldt af ,
2 kommentarer

Afdæmpet, men fremragende, “glemt” amerikansk klassiker.

John Willams’ roman Stoner fik angiveligt ikke meget opmærksomhed ved udgivelsen i 1965. Det har den til gengæld fået i de sidste par år, hvor den pludselig blev genopdaget i en grad, så fx boghandlerkæden Waterstones i 2013 udnævnte den til “Årets bog.” The New Yorker kaldte den i en anmeldelse i oktober 2013 for “The greatest american novel, you’ve never heard of.”

Og der er noget om det: Stoner er en rigtig god bog. Det er ikke en roman, der gør noget væsen af sig. Den er langsom om at komme i gang, langsom undervejs og langsom til slut. Den er ikke på nogen måde spektakulær i hverken handling eller udtryk. Den er bare gedigen god. >> Læs videre

Donald Ray Pollock: The Devil All the Time

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Donald Ray Pollocks debutroman er et stykke sort, sort “american gothic” fyldt med “low life”-typer, religiøs fanatisme og meningsløs vold. Til gengæld uden håb. Men dog med en vis humor.

Handlingen er ikke helt nem at referere kort, da den består af flere sammenvævede historier med forskellige mere eller mindre (men især mere) depraverede, sølle typer.

Det meste af handlingen udspiller sig i perioden fra sidst i 1940’erne til sidst i 1960’erne i Ohio omkring den lille tarvelige by Knockemstiff (sejt bynavn – og den eksisterer rent faktisk i virkelighedens USA og er forfatterens fødeby).

Og selv om Ohio vel nok må betegnes som Midtvesten, så er der meget gotisk sydstatsstemning over bogen. >> Læs videre

Chuck Palahniuk: Fight Club

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Som at tage ti ture i en rutchebane bundet fast i et løbsk vogntog i brand, mens du ved, at hele rutchebanens skelet er pakket ind i dynamit, som kan detonere når som helst. Sådan nogenlunde var min oplevelse af at læse Chuck Palahniuks debutroman Fight Club fra 1996.

Palahniuk er helt vild! Og han styrer – det er en meget velkomponeret bog. >> Læs videre

Julie Otsuka: Og vi kom over havet

Anmeldt af ,
3 kommentarer

Flot og særpræget fortalt historie om de mange japanske immigranter, der kom til USA i begyndelsen af 1900-tallet og knoklede i årevis i alle de underbetalte og hårde jobs, som amerikanerne ikke selv ville have, for så blot at blive udstødt og deporteret under 2. verdenskrig af et paranoidt, japanerforskrækket USA.

Julie Otsuka er amerikaner med japanske aner. Hun fortæller historien med udgangspunkt i kvinderne, hvoraf mange kom til USA som såkaldte postordrebrude – gift på forhånd på langdistance med en japansk mand i USA, lokket med løfter om rigdom og falske billeder af smukke, succesrige mænd, der i virkeligheden viste sig at være fattige landarbejdere. >> Læs videre

J. J. Abrams & Doug Dorst: S.

Anmeldt af ,
2 kommentarer

Elsker du også den gode, gammeldags, stoflige bog, som man både kan mærke og lugte? Så skynd dig ned til din lokale bogpusher med virkelige mennesker bag disken og køb dette forrygende pragtværk af en bog. Gør det med det samme! Det er ikke sikkert, at du orker at læse den, og du går i så fald nok heller ikke glip af så meget. Men du MÅ eje den!

Jeg indrømmer med det samme, at denne anmeldelse er noget forudindtaget på den måde, at jeg allerede, da jeg stod med bogen mellem hænderne i min boghandler, havde besluttet mig for at være vild med denne bog, og at den ikke kunne få mindre end fem stjerner. Alene på grund af den lækre og originale udførelse, som er helt uden for kategori.

S. er en bog i en bog… i en bog. Eller rettere sagt: Den er mindre en bog i traditionel forstand, end den er en idé eller et projekt ført igennem som en bog. Dette er så også dens svaghed, men det kommer jeg tilbage til. >> Læs videre

Jennifer Egan: A Visit from the Goon Squad

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

A Visit from the Goon Squad hører til i disciplinen patchwork-romaner på dén her Robert Altman-agtige måde, som mange er begejstrede for, men som jeg egentlig ofte finder lidt irriterende og kedsommeligt. Jeg anerkender mulighederne i formen i forhold til at tegne mere facetterede portrætter af personer og situationer, men det bliver bare tit lidt anstrengende med alle disse skift i perspektiver hele tiden.

Egan lykkes nu ganske godt med formen i A Visit from the Goon Squad. Eller rettere: jeg bærer over med formen, fordi hun skriver godt og letlæst med ganske meget humor, vid og menneskekundskab og fanger sin tid ind på underholdende vis. Der er mindelser om sen 1980’ernes postmodernistiske legesyge i litteraturen, men nu med langt mere substans. >> Læs videre

Cormac McCarthy: The Counselor

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Cormac McCarthys første filmmanuskript skuffer stygt som bogudgivelse.

McCarthy har før udgivet skuespil, som fungerede glimrende at læse som bøger: det udmærkede The Stonemason og det virkelig gode The Sunset Limited (der med rette bar undertitlen “A novel in dramatic form”). Så jeg kastede mig over The Counselor med en vis forventning. Men ak, skuffelse!

The Counselor er meget langt fra McCarthys tidligere mesterskab. >> Læs videre

Robert Stone: Dog Soldiers

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Robert Stones Dog Soldiers fra 1974 er på ét niveau en actionmættet thriller og fungerer glimrende som sådan. Men den er også en hel del mere. Først og fremmest en mørk og grum gravsten over sen-1960’ernes glade hippietid i Californien.

Romanen indledes handlingsmæssigt i Vietnam i krigens sidste år, men skifter hurtigt scene til det sydlige Californien. Vietnamkrigen er imidlertid til stede bogen igennem som et flimrende bagtæppe af desillusion.
>> Læs videre

Reza Aslan: Zealot. The Life and Times of Jesus of Nazareth

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Det er ikke så tit, at akademiske, religionshistoriske værker når toppen af amazon.com’s bestsellerliste. Det opnåede den amerikanske religionsforskerer og Ph.D. i Det Ny Testamente, Reza Aslan imidlertid denne sommer med sin bog Zealot om den historiske person Jesus af Nazareth og hans politiske samtid  – godt hjulpet på vej af et nu herostratisk berømt interview på Fox News, som hurtigt blev et hit på Youtube. Studieværten på Fox News (som tydeligvis ikke havde så meget som åbnet bogen) var her mindre interesseret i bogens indhold og forskningsmæssige pointer end i spørgsmålet om, hvorvidt Aslans personlige religiøse tilhørsforhold (Aslan bekender sig som muslim) i sig selv og på forhånd diskvalificerer ham fra som akademisk forsker at skrive en bog om Jesus. >> Læs videre

Michael Chabon: Det Jiddische Politiforbund

Anmeldt af ,
2 kommentarer

Velskrevet, men ikke 100 pct. vellykket, amerikansk-jødisk noir-krimi – tilsat konspirationsteori og jødisk Messias-tema.

Michael Chabons Det Jiddische Politiforbund er et mærkeligt konstrukt. Kernehistorien er en noir krimi efter klassisk forskrift med en forhutlet, fordrukken kriminalbetjent med disciplinærproblemer og et forlist ægteskab bag sig. Med det utraditionelle tvist, at det foregår i et jødisk miljø.

Det for alvor utraditionelle er dog, at Chabon har rammet krimihistorien ind i et “hvad-nu-hvis…” alternativhistorisk univers. Handlingen foregår i nutiden, men er henlagt til en fiktiv udgave af distriktsbyen Sitka i Alaska, som i romanen har udviklet sig til en jødisk delstat med midlertidig politisk særstatus, der imidlertid er på nippet til at blive ophævet. >> Læs videre

David Foster Wallace: The Broom of the System

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Kurt Vonnegut møder Monty Python møder Wittgenstein møder Derrida….. -agtigt. David Foster Wallaces gakkede postmodernistiske roman The Broom of the System fra 1987 er i sine bedste passager en skarp og morsom satire med sans for det groteske, som fik mig til at grine højt for mig selv undervejs. Men den er også alt for lang og alt for studentikost optaget af sig selv, hvilket fik mig til at gabe irriteret gennem de sidste ihvertfald 200 sider. >> Læs videre

Walter Abish: How German Is It – Wie Deutsch Ist Es

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Foruroligende, postmodernistisk, ironisk kritik anno 1979 af samfundets evne til at håndtere sin traumatiske fortid og nutid.

How German Is It – Wie Deutsch Ist Es (og ja, det er hele den originale amerikanske titel, og den er uden spørgsmålstegn – dem må man selv sætte) læses umiddelbart som en kritik af det moderne Vesttysklands manglende evne til at håndtere landets nazistiske fortid og en nutid præget af venstreorienteret terrorisme (anno 1979). Men den er ikke helt nem at få hold på. >> Læs videre

Cormac McCarthy: Blodets meridian

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Jeg læste Cormac McCarthys foruroligende, dystopiske antiwestern-epos Blood Meridian fra 1985 for første gang i den amerikanske originalversion for godt fire år siden – som én af de første McCarthy-bøger, jeg stiftede bekendtskab med. Jeg har siden haft intention om at genlæse den – nu på baggrund af McCarthys samlede forfatterskab. Med udgivelsen af den første danske oversættelse af romanen den 12. juni 2013 blev jeg samtidig nysgerrig efter, hvordan det er lykkedes at oversætte den til dansk. Det er lykkedes ganske godt. >> Læs videre

David Mazzucchelli: Asterios Polyp

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Jeg forlod tegneserieverdenen som barn og er aldrig rigtig blevet fanget af “tegneserier for voksne” som genre (hvis vi altså ser bort fra Asterix, som i dén grad også er for voksne – men den læste jeg ligesom alle andre også allerede som barn, så den tæller ikke rigtigt). Det er ikke et udtryk for manglende anerkendelse af, at tegneserier har udviklet sig til en seriøs litterær genre – det er bare ikke lykkedes mig at fatte nogen interesse for Corto Maltese og alle dem, der kom efter. Måske har jeg heller ikke gjort noget ordentligt forsøg.

Det prøver jeg nu at lave (lidt) om på med David Mazucchellis “grafiske roman” (som er et fint ord for en lang tegneserie), Asterios Polyp, som blev oversat til dansk i 2012 og modtaget med så overstrømmende anmeldelser, at min interesse alligevel blev lidt vakt. >> Læs videre

Mark Twain: Advice to little Girls

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

K’s bognoter gør det normalt ikke så meget i børnebøger, men med Mark Twains mindre kendte Advice to little Girls gør vi en undtagelse.

Mark Twain skrev disse små opbyggelige råd til unge piger i 1865, da han selv var 30 år gammel. Om rådene også blev opfattet som decideret opbyggelige i Twains samtid, og om de fik nogen synderlig udbredelse, ved jeg ikke, men man kan nok tillade sig at tvivle: Lurendrejeren Twain giver naturligvis ikke råd fra artigpigeskolen – men snarere opfordringer til unge piger om at være mindre regelrette og mere selvstændige. Med råd som: “Prøv aldrig at stjæle din venindes porcelænsdukke – med mindre din samvittighed tillader det, og du er sikker på, at du kan gennemføre det.” >> Læs videre

F. Scott Fitzgerald: The Great Gatsby

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

F. Scott Fitzgeralds lille, store roman om fatal kærlighed og dekandence blandt de obskønt rige i de “brølende tyvere” på Long Island, New York, hører til blandt de kanoniserede klassikere. Og det er ikke uden grund.

Temaerne i romanen er ligeså gyldige i dag som i 1925, og Fitzgeralds prosa virker på mig her i 2013 fortsat frisk og spændstig og på ingen måde bedaget, udover hvad der også i dag måtte være passende, hvis en forfatter ville portrættere 1920’ernes USA. >> Læs videre

Richard Ford: Canada

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Richard Fords Canada er solid amerikansk litteratur, når den er bedst. Et troværdigt psykologisk indlevet portræt af en 15-årig dreng, hvis liv og opfattelse af sig selv, sine forældre og verden i det hele taget ændres grundlæggende af en række udefrakommende drastiske begivenheder. Fortalt med en skarp iagttagelsesevne og den fine sans for beskrivelse af de konkrete detaljer, som er kendetegnende for den bedste del af den amerikanske litterære tradition.

Romanen er fortalt af den ca. 65 årige Dell Parsons og udgør hans forsøg på at skabe, om ikke en mening, så en sammenhæng, i en periode af hans liv som 15-årig i 1960, som på godt og især ondt bliver altafgørende for hans selvdannelse og verdenssyn. De ydre dramatiske nøglebegivenheder annonceres i bogens allerførste linjer: >> Læs videre

Siri Hustvedt: The Summer without Men

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Siri Hustvedt skriver smukt, med humor og smerte, med indlevelse i sine skarpt skårne karakterer og med intellektuelt vid. Det sidste tager dog ind i mellem lidt for meget over, hvilket går ud over den sammenhængende historie.

Rammehistorien er enkel: Jeg-fortælleren Mia Frederickson, digter og litterær intellektuel i 50’erne og mor til en voksen datter, er ved romanens start blevet forladt af sin mand efter 30 års ægteskab. Ifølge manden har han blot brug for “en pause”, men det viser sig hurtigt, at: >> Læs videre