Peter Swanson: Pigen med det tidsindstillede hjerte

Ganske ferm amerikansk thriller i klassisk noir-stil.

Pigen med det tidsindstillede hjerte er amerikanske Peter Swansons romandebut, og den er han lykkedes helt godt med.

Der er tale om en krimi/thriller i bedste noir-stil á la Raymond Chandler. Alle ingredienserne er der ihvertfald: Først og fremmest en sexet, mystisk og farlig femme fatale med en blakket fortid, men også mord, narko, diamanter og et indviklet plot, der langsomt afslører, at kun de færreste er, hvad de giver sig ud for.

Og så er der selvfølgelig også en lidt forhutlet antihelt, her i skikkelse af George Foss, som dog ikke er hverken privatdetektiv eller fordrukken, mest bare lidt følelsesmæssigt forhutlet. George er en mand i starten af fyrrerne. Han bor alene med sin kat i en lille lejlighed i Boston, hvor han har et godt, men lidt kedeligt job på et litteraturmagasin og et halvkvædet, ikke særlig passioneret forhold til en tidligere kollega.

En aften dukker Georges gamle high school-kæreste, Liana Decter, pludselig op på en bar. Han har ikke set hende i tyve år, hvor hun forsvandt ud af hans liv under fordækte og for George følelsesmæssigt traumatiserende omstændigheder. Vi forstår tidligt i romanen, at Liana åbenbart er eftersøgt for mord på grund af noget, der skete dengang, men den gamle historie afdækkes kun gradvis i en serie af flashbacks til George og Lianas universitetstid.

Den genopdukkede Liana skal ikke bruge mange minutter på at vække Georges gamle følelser og spinde ham ind i sit net. Hun overbeviser ham om, at hun er i fare, og overtaler ham til at gøre hende en tjeneste, som involverer, at han skal aflevere en taske med over 400.000 dollars til Lianas tidligere arbejdsgiver og elsker. Herfra udvikler plottet sig, og George må indse, at han er en brik i et spil, der omfatter langt mere end tasken med pengene.

Plottet er ikke videre sandsynligt, og personkarakteristikkerne kunne savne noget dybde. Men romanen er til gengæld elementært spændende. Den er fortalt i højt tempo, og Swanson har sans for cliffhangers i slutningen af næsten hvert af de 27 kapitler, som får én til at læse hastigt videre.

Sprogligt er bogen ikke noget at løbe langt efter. Den er skrevet i et lidt kedeligt og fladt sprog, og især dialogen virker lidt kunstig. Men det flyder udmærket og er ikke nogen decideret showstopper. Det er jo trods alt også de færreste, der kaster sig over en krimi for den sproglige finesses skyld.

Alt i alt en god, gedigen krimi/thriller, som jeg sagtens kan anbefale til strandtasken her til sommer.

Bogen er venligt tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.

K's vurdering: