Leif Davidsen: På udkig efter Hemingway

En langsom thriller med en dansk gymnasielektor i rollen som ufrivillig helt i en spionhistorie, der udspiller sig i Florida og især Cuba. Miljøbeskrivelserne fra Cuba bærer det lidt tynde plot igennem. Og så er (myten om) Hemingway en lille smule med hele vejen.

Min anledning til at interesse mig for Leif Davidsens thriller På udkig efter Hemingway (2008) var et nyligt ferieophold i Cuba (som til en vis grad har plaget følgere af disse noter i de seneste uger, og jeg kan lige så godt annonce på forhånd, at jeg muligvis ikke er helt færdig cubansk litteratur i denne omgang, selv om jeg har haft et par afstikkere til andre dele af Latinamerika).

En kort ferierejse kan jo i sig selv aldrig give andet end et meget begrænset, snævert og overfladisk billede af det land, man besøger som turist. Jeg fik den tanke undervejs i På udkig efter Hemingway, at Leif Davidsens kendskab til Cuba måske har nogenlunde samme omfang og kilde som mit eget: Et par ugers klassisk ferierundrejse i Cuba med Havana, Trinidad og et ferieresort i nærheden af en strand som de primære nedslag. Suppleret med lidt læsning om landet.

I hvert fald var der forbløffende mange steder, miljøbeskrivelser og kulturelle iagttagelser, som jeg kunne nikke genkendende til på baggrund af de kun to ugers ferierejse på egen hånd, som K & Konen havde fornøjelsen af i sidste måned.

Nuvel, det skal ikke være nogen kritik af Leif Davidsen. For uanset karakteren af hans baggrundsresearch, så formår han at formidle rammende stemningsbilleder fra Cuba. Og de henter troværdighed i kraft af, at hovedpersonen faktisk skal forestille at være en dansk førstegangsturist i landet.

Historien er således fortalt af en dansk, midaldrende enkemand og gymnasielektor, som er taget på orlov og ferie med det selverklærede formål at følge i fodsporene på sin litterære helt, Ernest Hemingway, i Florida og Cuba. I Miami kommer han tilfældigt i kontakt med det eksilcubanske miljø og pludseligt også med CIA. Før han ved af det, er han blevet viklet ind i en slags spionhistorie, hvori han har påtaget sig en særlig og hemmelig mission i Cuba.

Fra mit perspektiv var det miljø- og stemningsbeskrivelserne fra Cuba, der gjorde bogen værd at læse. Davidsen fanger fint stemningen i Havanas gader og Trinidad – netop som de kan opleves af førstegangsturisten.

Davidsens personportrætter er til gengæld ikke ligefrem psykologiske mesterstykker, men det forventer vi på den anden side heller ikke i genren. Personerne er dog lige akkurat så nuancerede og troværdige som, at jeg kunne holde det ud. Men også kun lige akkurat.

Leif Davidsen (f. 1950)

Davidsens hovedperson og jeg-fortæller er i udgangspunktet castet som en slags antihelt i form af en gymnasielektor fra Ringkøbing, der er i en form for midtvejskrise efter hans kedelige hustrus død.

Som historien skrider frem, lader Davidsen imidlertid fortælleren falde mere og mere ind i en klassisk, klichéfyldt rolle som helten, der skarpt gennemskuer svære situationer, har talent for spionarbejde, har styr på både motorcykler og sejlbåde, og ikke mindst forfører alle de varmblodede, cubanske skønheder, han støder på, herunder med sine lækre salsatrin. Men sådan er genren jo, og vi lever med det.

Som thriller betragtet går bogen langsomt, endda meget langsomt. Men det er også okay, endda klædeligt. For Davidson skriver egentlig godt, og det var grunden til, at jeg først hen mod slutningen begyndte at kede mig lidt.

Kedsomheden begyndte at indfinde sig cirka to tredjedele inde i bogen, hvor Davidsen syntes at være blevet færdig med de cubanske miljøbeskrivelser, hvorefter der kun var den egentlige thrillerhistorie tilbage. Og den var så hverken særlig spændende eller særlig troværdig.

Men nuvel, jeg er ikke en nogen stor kender af thrillergenren, og troværdighed er måske ikke noget, der forventes. Spænding er jeg dog ret sikker på, at man godt kan forvente, og det syntes jeg heller ikke helt, at jeg fik. Til gengæld fik jeg i romanen som helhed nogle udmærkede miljøbeskrivelser, og det var et fint nok bytte.

Samlet set kan jeg anbefale bogen som let ferielæsning for Cuba-turisten. Har man ikke en særlig interesse for Cuba er På udkig efter Hemingway til gengæld nok bare en lidt tam thriller.

Jeg har lyttet til romanen som lydbog, oplæst af forfatteren selv. Det er jo pr. definition svært at argumentere imod forfatterens egen fortolkning i oplæsningen. Alligevel havde jeg nok hellere lyttet til romanen oplæst af en anden – men det er smag og behag.

K's vurdering: