K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Leif Davidsen: På udkig efter Hemingway

Leif Davidsen: På udkig efter Hemingway

Af Kasper Håkansson, 20. marts 2025
1 kommentar

En langsom thriller med en dansk gymnasielektor i rollen som ufrivillig helt i en spionhistorie, der udspiller sig i Florida og især Cuba. Miljøbeskrivelserne fra Cuba bærer det lidt tynde plot igennem. Og så er (myten om) Hemingway en lille smule med hele vejen.

Min anledning til at interesse mig for Leif Davidsens thriller På udkig efter Hemingway (2008) var et nyligt ferieophold i Cuba (som til en vis grad har plaget følgere af disse noter i de seneste uger, og jeg kan lige så godt annonce på forhånd, at jeg muligvis ikke er helt færdig cubansk litteratur i denne omgang, selv om jeg har haft et par afstikkere til andre dele af Latinamerika).

En kort ferierejse kan jo i sig selv aldrig give andet end et meget begrænset, snævert og overfladisk billede af det land, man besøger som turist. Jeg fik den tanke undervejs i På udkig efter Hemingway, at Leif Davidsens kendskab til Cuba måske har nogenlunde samme omfang og kilde som mit eget: Et par ugers klassisk ferierundrejse i Cuba med Havana, Trinidad og et ferieresort i nærheden af en strand som de primære nedslag. Suppleret med lidt læsning om landet.

I hvert fald var der forbløffende mange steder, miljøbeskrivelser og kulturelle iagttagelser, som jeg kunne nikke genkendende til på baggrund af de kun to ugers ferierejse på egen hånd, som K & Konen havde fornøjelsen af i sidste måned.

Nuvel, det skal ikke være nogen kritik af Leif Davidsen. For uanset karakteren af hans baggrundsresearch, så formår han at formidle rammende stemningsbilleder fra Cuba. Og de henter troværdighed fra, at hovedpersonen faktisk skal forestille at være en dansk førstegangsturist i landet.

Historien er således fortalt af en dansk, midaldrende enkemand og gymnasielektor, som er taget på orlov og ferie med det selverklærede formål at følge i fodsporene på sin litterære helt, Ernest Hemingway, i Florida og Cuba. I Miami kommer han tilfældigt i kontakt med det eksilcubanske miljø og pludseligt også med CIA. Før han ved af det, er han blevet viklet ind i en slags spionhistorie, hvori han har påtaget sig en særlig og hemmelig mission i Cuba.

Fra mit perspektiv var det miljø- og stemningsbeskrivelserne fra Cuba, der gjorde bogen værd at læse. Davidsen fanger fint stemningen i Havanas gader og Trinidad – netop som de kan opleves af førstegangsturisten.

Davidsens personportrætter er til gengæld ikke ligefrem psykologiske mesterstykker, men det forventer vi på den anden side heller ikke i genren. Personerne er dog lige akkurat så nuancerede og troværdige, at jeg kunne holde det ud. Men også kun lige akkurat.

Davidsens hovedperson og jeg-fortæller er i udgangspunktet castet som en slags antihelt i form af en gymnasielektor fra Ringkøbing, der er i en form for midtvejskrise efter hans kedelige hustrus død.

Som historien skrider frem, lader Davidsen imidlertid fortælleren falde mere og mere ind i en klassisk, klichéfyldt rolle som helten, der skarpt gennemskuer svære situationer, har talent for spionarbejde, har styr på både motorcykler og sejlbåde, og ikke mindst forfører alle de varmblodede, cubanske skønheder, han støder på, herunder med sine lækre salsatrin. Men sådan er genren jo, og vi lever med det.

Som thriller betragtet går bogen langsomt, endda meget langsomt. Men det er også okay, endda klædeligt. For Davidson skriver egentlig godt, og det var grunden til, at jeg først hen mod slutningen begyndte at kede mig lidt.

Kedsomheden begyndte at indfinde sig cirka to tredjedele inde i bogen, hvor Davidsen syntes at være blevet færdig med de cubanske miljøbeskrivelser, hvorefter der kun var den egentlige thrillerhistorie tilbage. Og den var så hverken særlig spændende eller særlig troværdig.

Men nuvel, jeg er ikke en nogen stor kender af thrillergenren, og troværdighed er måske ikke noget, der forventes. Spænding er jeg dog ret sikker på, at man godt kan forvente, og det syntes jeg heller ikke helt, at jeg fik. Til gengæld fik jeg i romanen som helhed nogle udmærkede miljøbeskrivelser, og det var et fint nok bytte.

Samlet set kan jeg anbefale bogen som let ferielæsning for Cuba-turisten. Har man ikke en særlig interesse for Cuba er På udkig efter Hemingway til gengæld nok bare en lidt tam thriller.

Jeg har lyttet til romanen som lydbog, oplæst af forfatteren selv. Det er jo pr. definition svært at argumentere imod forfatterens egen fortolkning i oplæsningen. Alligevel havde jeg nok hellere lyttet til romanen oplæst af en anden – men det er smag og behag.

Titel: På udkig efter Hemingway
Forfatter: Leif Davidsen
Udgivelsesdato: 31-08-2011
Sider: 377
Opr. udgivelsesår: 2008
Læst: Februar 2025
Oplæser: Leif Davidsen

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Cuba, Danmark, Hemingway, Thriller

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

1 Kommentar
nyeste
ældste flest stemmer
Peter Sørensen
Peter Sørensen
22. marts 2025 00:10

Jeg læste romanen for en del år siden, og ja sandt at sige, kedede jeg mig også noget undervejs. Som krimi lidt fesen. Ihvertfald følte jeg ikke den begejstring som hans mange trofaste læsere giver udtryk for. Leif Davidsen er i øvrigt nok ikke ganske upåvirket af John le Carré. Leif D. sætter jeg til på niveau med le Carré når Carré er middel.

1
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 113 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 364 følgere

Måske er du også interesseret i:

Graham Greene: Our Man in Havana
Leonardo Pandura: Den ulastelige cubaner
Yoss: Super Extra Grande

Ryū Murakami: I misosuppen
Adam Roberts: The Thing Itself
Terry Hayes: Jeg er Pilgrim

Mest læste seneste uge

  • Gyrðir Elíasson: PapirskibsregnenGyrðir Elíasson: Papirskibsregnen Sansemættede islandske noveller, der på overfladen ikke handler om meget, men faktisk handler om det…
  • Frank Herbert: Profeten på DuneFrank Herbert: Profeten på Dune Lad mig indlede min anmeldelse af den anden bog i Dune-romanserien med at anbefale at…
  • Samuel Beckett: Waiting for GodotSamuel Beckett: Waiting for Godot ”What do we do now? I don’t know. Let’s go. We can’t. Why not? We’re…
  • Gyrðir Elíasson: Mellem træerneGyrðir Elíasson: Mellem træerne Anbefaling: Efterlad kravene om intelligibel mening og forklarlig sammenhæng derhjemme, synk ind i Gyrðir Elíassons…
  • IMG_0038Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI ”En trang til ro og solskin. En trang til at blive til kompost. […] Det…

Seneste kommentarer

  • Mie on Foreslå en bog: “Kirke af Madeline Miller -jeg har aldrig vidst så meget om græsk mytologi så denne skønlitterære bog var en rigtig…” aug 16, 07:20
  • Ester Blum Petersen on Anna Kavan: Is: “Det var en meget nuanceret og god anmeldelsem Jeg er meget enig med Anmelderen: man bliver træt af den for…” aug 14, 14:22
  • Kasper Håkansson on Ray Bradbury: Den illustrerede mand: “Hej Lars Tak for opmærksomheden – jeg har fået rettet fejlen med stjernerne. Og tak for pæne ord om bloggen…” aug 10, 17:34
  • Lars on Ray Bradbury: Den illustrerede mand: “Hej K Der er uoverensstemmelse mellem karakterne på selve anmeldelsen, og så på ude frontsiden. Det ligner du har givet…” aug 10, 16:45
  • Kasper Håkansson on Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov: “Tak for fortolkningsbidrag. Jeg vil medgive, at det nok er lidt forsimplet blot at skrive, at Katja er forelsket i…” jul 29, 18:12

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.330)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.235)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (255)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (320)
      • Romaner og noveller (1.084)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 113 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 364 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz