Vilmos Kondor: Budapest Noir

Ungarnsk krimi i klassisk noir-stil. Ikke dårlig, om end noget skabelonagtig, men mildt underholdende på genrens præmisser. Hvilket dog også vil sige: ret forglemmelig. Kan til nød anbefales som let ferielæsning for turisten i Budapest.

Budapest Noir holder dét, titlen lover: Det er en krimi fortalt i klassisk noir-stil, og den foregår i Budapest. Romanen er den første bog i en serie om kriminalreporteren Zsygmond Gordon af den ungarnske forfatter Vilmos Kondor (f. 1954). Det er nu vist kun denne første bog i serien, der er oversat til engelsk.

Jeg læser som bekendt ikke mange krimier, men denne her fik jeg med hjem i posen fra et boghandelbesøg i Budapest for snart otte år siden. Den har så stået og ventet i reolen siden da. Men nu kom den ned fra hylden i min aktuelle, personlige læsekampagne for at gøre indhug i de østeuropæiske forfattere i reolen med ulæste bøger derhjemme.

Handlingen behøver jeg ikke at sige så meget om, den rummer de klassiske ingredienser: Et mord på en ung, smuk prostitueret, som politiet tilsyneladende ikke ønsker at efterforske. I stedet agerer en kriminalreporter selvbestaltet privatdetektiv og får færten af forbindelser fra mordet til magtfulde politiske cirkler.

Undervejs bevæger han sig rundt i Budapests underverden, ryger en masse cigaretter, får sig en masse drinks, får sig nogle læsterlige tæsk og den slags. Der er selvfølgelig også nogle letpåklædte damer, nogle korrupte politifolk og nogle nazister, idet handlingen er hensat til 1936.

Bogen er ikke decideret dårligt skrevet, men mangler noget nerve. De fleste personer, inklusive hovedpersonen, forblev ret anonyme. Vilmos Kondor er tydeligvis meget optaget af at opbygge et miljø og en stemning, som emmer af både Budapest og 1936 – at dømme efter de mange referencer til historiske omstændigheder og bybilledet. Men det bliver aldrig helt overbevisende.

Budapest Noir skiller sig ikke desto mindre mest ud ved netop at foregå i Budapest i 1930’erne. Der refereres til en del navngivne, historiske karakterer i bogen, især ungarnske politikere med større eller mindre forbindelse til Hitlers Berlin. Og så er vores helt, Zsygmond Gordons færden i Buda og Pests gader beskrevet så detaljeret, at jeg tror, at man uden problemer ville kunne bruge bogen som ruteanvisning og følge hans præcise bevægelser rundt i byen fra bogens start til slut.

Især det sidste kan være helt sjovt, hvis man kender lidt til Budapest – mit kendskab til byen fra mit ene turistbesøg for otte år siden var ikke helt nok til, at jeg i hovedet kunne visualisere ruten, men nok til at jeg med hjælp fra et par opslag på et kort kunne genkalde mig nogle af kvartererne.

For så vidt kan romanen være helt sjov at læse, hvis man som turist i Budapest trænger til lidt let underholdning. Det er nok også det eneste sted, hvor du kan finde en boghandel, der fører bogen. Som decideret rejsefører i Budapest – og med ægte 1930’stemning – må dog i en helt anden genre anbefales Antal Szerbs A Martian’s Guide to Budapest.

K's vurdering: