K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Donna Tartt: The Goldfinch (Stillidsen)

Donna Tartt: The Goldfinch (Stillidsen)

Anmeldt af Kasper Håkansson, 26. marts 2016
2 kommentarer

Lang. Meget lang. Ikke dårlig, på mange måder endda rigtig god. Men lang. Alt for lang.

Historien fortælles i tilbageblik af den 27-årige Theodore Decker. Efter en kort indledende scene på et hotelværelse i Amsterdam, som man som læser aner udspiller sig omkring tidspunktet for det, der sikkert bliver et klimaks i fortællingen, er hele romanen fortalt kronologisk.

Jeg røber ikke mere end bagsideteksten ved at fortælle, at afsættet for romanen er et terrorangreb i New York. Den 13-årige Theo og hans mor befinder sig ved et tilfælde på et museum (The Met?), da en bombeeksplosion river Theos verden i stykker. Hans mor bliver dræbt, og med en fordrukken far, der måneder forinden har forladt Theo og hans mor, og uden øvrige nære slægtninge er den mindreårige Theos skæbne uvis.

Et af omdrejningspunkterne i romanen, som den også henter sin titel fra, er maleriet Stillidsen af den hollandske maler Carel Fabritius (1622-54), elev af Rembrandt og muligvis læremester for Vermeer. Maleriet (som eksisterer i virkeligheden og er en af kunsthistoriens store skatte, hvis nogen skulle være i tvivl – det var jeg selv, indrømmer jeg blankt, omend lidt flovt).

Carel Fabritius: Stillidsen (1654)

Carel Fabritius: Stillidsen (1654)

Stillidsen er et af de sidste malerier, Theo og hans mor har beundret, inden bombeeksplosionen i museet. Og da Theo, som mirakuløst er sluppet med kun et par knubs, flygter ud gennem museets labyrintiske gange, har han sneget det lille maleri (som ikke er meget større end en A4-side) med ned i skoletasken.

Romanen følger Theo i hans forsøg på at håndtere sorgen over morens død gennem perioder i hans liv, mens han vokser op i forskellige sociale og geografiske omgivelser, primært i New York og Las Vegas, hvor han frekventerer både samfundets sociale top og bund. Undervejs involveres han i blandt andet stofmisbrug, tyverier, antikvitetssvindel og mord. Og der er selvfølgelig også en kærlighedshistorie.

Og hele tiden lurer det lille, men uvurderlige maleri i baggrunden. Jo længere tid, der går. jo sværere forekommer det ham at gå til bekendelse som kunsttyv. Og som romanen udfolder sig, viser maleriet sig at blive afgørende for Theos liv, og også dét, der binder den samlede, lange roman sammen.

Udover at være historien om en dreng og hans sorg og alt det andet, han gennemlever, er The Goldfinch også et flot portræt af det spraglede og mangefacetterede, moderne USA, og mon ikke der skulle være en anmelder eller to, der har udråbt The Goldfinch til at være et (af de mange) lovende bud på den nye Great American Novel?

Jeg ville have været om ikke begejstret, så ihvertfald mere end positiv, hvis romanen ikke have været så forbandet lang. Der er ikke nogen bestemte sektioner af den, der er for lange. Det hele er for langt. Alle scener og alle personer er sådan set relevante og godt fortalte, og de bindes udmærket sammen. Romanen er i den forstand utrolig godt komponeret og meget velgennemtænkt. Den er ligesom maleriet, der set tæt på bare består af maling og penselstrøg, men på afstand bliver til noget andet og mere.

Hver eneste scene, hver eneste person, hver eneste reflektion får bare mindst dobbelt så mange ord med på vejen som nødvendigt.

Det er så meget mere ærgerligt, fordi Donna Tartt jo tydeligvis godt kan: Hun kan skabe stemninger, hun kan portrættere personer troværdigt, hun har en skarp iagttagelsesevne og en evne til at videreformidle det, hun ser, til os læsere med en sans for detaljen. Hun kan bare ikke stoppe sig selv. Hver gang, hun har fået tegnet et fint og nuanceret og levende billede af en person, en relation, et sceneri, en kompleksitet af følelser, så bliver hun bare ved og ved.

Jeg har set, at flere begejstrede (også danske) anmeldere har hæftet sig ved, at Donna Tartt har brugt 12 år på at skrive romanen, og at det har givet hende lejlighed til at finpudse hver eneste sætning for at opnå perfektion (ligesom Theo i romanen lærer det i arbejdet med at restaurere antikvariske møbler). Det tror jeg såmænd gerne. Jeg ville bare ønske, at Tartt ind i mellem havde brugt noget grovere sandpapir eller endda høvlen.

Havde romanen været redigeret ned til 400 sider kunne det være blevet til fire solide stjerner eller mere. Men de nuværende 864 sider kan historien efter min smag altså ikke bære. Eller sagt på en anden måde: Romanen ville være dobbelt så god, hvis den var halvt så lang.

Hører du til de læsere, der elsker at fordybe dig i en roman og dens persongalleri og ofte ønsker, at en roman havde været længere, så er Stillidsen måske noget for dig. Denne læser blev imidlertid kørt træt.

Jeg har læst The Goldfinch på engelsk, men den er også oversat til dansk som Stillidsen.

Jeg har egentlig allerede en amerikansk titel på listen over bøger fra hele verden. Men det var en lille én (Herman Melvilles Bartleby, the Scrivener), så det føltes næsten som snyd. Derudover må det være rimeligt, at et i litterær sammenhæng så stort land som USA får lov til at præge mit litterære verdenskort med mere en én titel. Så Donna Tartt får lov at komme med også – så er USA også repræsenteret med både en klassiker og en nyere roman på min liste, hvilket er godt i udfordringens ånd (har jeg lige bestemt).
Titel: The Goldfinch
Forfatter: Donna Tartt
Udgiver: Abacus
Udgivelsesdato: 05.06.2014
Sider: 864
Opr. udgivelsesår: 2013
Læst: Marts 2016

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
2 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Den lille Bogblog
Den lille Bogblog
26. marts 2016 11:28

Sideantallet er nok den primære grund til, at jeg tøver med at læse denne bog. Jeg har ellers set mange positive anmeldelser af denne og Stillidsen, men bøgerne er vanvittig tykke. Det er ikke nødvendigvis et problem for mig, når det drejer sig om fantasy, men eftersom Tartts er i en genre, hvor jeg foretrækker tyndere bøger, så… tja… nu må vi se, om jeg får den læst på et tidspunkt… 🙂

0
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Den lille Bogblog
26. marts 2016 15:30

Ja, jeg er jo så nok ikke den rette at konsultere, hvis du er i gang med at tage tilløb til at læse den 😉. Som det fremgår, finder jeg den for lang og kan af den grund ikke anbefale (der er så mange andre gode bøger derude og så lidt tid…). Men mange andre læsere har jo været meget begejstrede, så læn dig ikke op af min vurdering alene…

0
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

David Foster Wallace: The Broom of the System
Ottessa Moshfegh: My Year of Rest and Relaxation
Danielle Dutton: Margaret the First

Ursula K. Le Guin: Akaciefrøenes forfatter
John Williams: Augustus
Kurt Vonnegut: The Sirens of Titan

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 512 følgere
  • 214 fans

Mest læste seneste uge

  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Lev Tolstoj: Anna KareninaLev Tolstoj: Anna Karenina Der er som regel en god grund til, at nogle romaner bevarer en klassikerstatus over…
  • K's bedste anbefalinger fra læseåret 2020K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2020 Et år er gået, og traditionen tro kommer her en opsamling på mit læseår i…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktionUrsula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Norbert Zongo: The Parachute DropNorbert Zongo: The Parachute Drop Politisk satire fra Burkina Faso er ikke det, man støder på alleroftest. Måske fordi regimekritikere…
  • Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerneLev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne Tolstojs tre fortællinger fra Sevastopol under Krimkrigen er ikke det ypperste fra mesterens hånd, men…
  • Helle Helle: Rødby-PuttgardenHelle Helle: Rødby-Puttgarden Helle Helle-klassikeren, som jeg ikke tidligere har fået læst, men ofte er blevet anbefalet. Og…

Seneste kommentarer

  • Peter Stig Sørensen on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “Den fås på amazon.com til $20 plus fragt. Der sendes også til Danmark.” jan 12, 21:56
  • Kasper Håkansson on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “En af mine laster er, at jeg er ret besidderisk ift mine bøger, også de læste, så jeg skiller ikke…” jan 12, 00:27
  • Kasper Håkansson on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “Ingen rigtig gode tips, desværre. Måtte selv skaffe hjem fra en amerikansk boghandel. Det kan stadig lade sig gøre, men…” jan 12, 00:25
  • Annette on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “PS: Bytter evt. gerne for noget andet obskurt afrikansk 🙂” jan 11, 18:06
  • Annette on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “Hej K! Du har ikke et godt tip til at skaffe en kopi af bogen vel? (eller en kopi du…” jan 11, 18:03

Kategorier

  • Boganmeldelser (905)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (93)
      • Antropologi (4)
      • Essays (8)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (833)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (122)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (219)
      • Romaner og noveller (720)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 512 følgere
  • 214 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.