K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Ron Carlson: Five Skies

Ron Carlson: Five Skies

Af Kasper Håkansson, 22. januar 2023
Skriv en kommentar

Tre mænd i ørkenen i det amerikanske Vesten. Hårdt arbejde med jord, sten, træ og metal. Med hænderne, med slidt værktøj og med store maskiner. Uden unødvendig snak, helst slet ikke om følelser. Til gengæld formidlet af Ron Carlson i fremragende, afdæmpet og præcis prosa.

Uden at krænke nogen, tror jeg roligt, at man kan betegne Five Skies af amerikanske Ron Carlson (f. 1947) som en mandebog. Det formelig driver ned af siderne med klassisk maskulinitet i vestamerikansk aftapning.

Vi er i ørkenen i Rocky Mountains, Idaho under høj himmel. Tre mænd alene i en teltlejr på en byggeplads på kanten af en dyb kløft. Alle tre er de knudemænd i forskellige grader med hver deres nagende fortid i baggagen.

Det handler om hårdt manuelt arbejde, solidt håndværk og gennemtænkte bygningskonstruktioner. Slidt, men godt værktøj. Store maskiner. Ikke så meget snak, ud over det strengt nødvendige for at udføre arbejdet. Og helst slet ikke om kvinder og følelser.

Mændene dækker tre generationer. Den ældre Darwin er byggeformand og har hyret de to andre til sommerens byggeprojekt (hvad det egentlig er, de bygger, afsløres kun gradvist i løbet af romanen). Han bærer på en knude af vrede og sorg efter hans kones død i en ulykke først på året.

Den midaldrende Arthur Key er bygningsingeniøren. En stærk kæmpe af en mand med et sagtmodigt væsen. Han har gjort karriere som bygningskonstruktør i filmverdenen, men er nu på følelsesmæssig flugt fra traumatiske begivenheder i sin nære fortid.

Endelig er der den nittenårige Ronnie Panelli. Han har hidtil mest gjort karriere som småkriminel ungdomsforbryder. For ham er sommerens byggeprojekt en ny start, en mulighed for at redefinere sig selv i arbejdet sammen med de to ældre, erfarne mænd.

Som det jo må ske i historier af denne slags, bløder alle tre mænd ikke desto mindre op henover sommeren og betror sig til hinanden. Nogle af dem udvikler sig måske også.

Så langt lyder det jo som en historie, vi har hørt før. Den tavse mand fra det amerikanske Vesten er jo ikke ligefrem en underbelyst type i litteraturen. Det er på kanten af en kliché.

Hvad der skiller Ron Carlsons Five Skies ud er således ikke portrætterne af de tre mænd – uagtet, at han udfolder disse fint. Det er derimod hans veltempererede, afdæmpede og præcise prosa. Og især hans opmærksomhed på detaljerne i mændenes daglige arbejde.

Arbejdet med materialerne, værktøjet og maskinerne beskrives omhyggeligt og tålmodigt. Der laves byggetegninger. Tømmer læsses og aflæsses og stables. Grunden planes med en gammel vejhøvl. Skæret på vejhøvlen knækker i kampen med klippegrunden, det afmonteres, læsses på en truck, køres til en ranch, repareres med præcist svejsearbejde. Der bores huller i den hårde jord, hegnspæle saves til, rejses i hullerne, der stampes til. Krydsfinérplader saves til, borehuller afmærkes med tømmerblyanten, skruer skrues i. Og så videre og så videre.

Beskrivelserne er i nogle passager så detaljerede, at de nærmer sig gør-det-selv-instruktioner. Det kan lyde kedeligt, men det er det ikke. Fordi Carlsons beskrivelser er båret af en kærlighed til og respekt for både materialer, værktøj og håndværket som sådan.

Man kan som læser formelig lugte savsmulden. Mærke rekylen fra et bor, der rammer klippegrund. Smage kaffen.

Med samme omhyggelighed beskrives de tre mænds daglige rutiner, når de står op om morgenen i teltlejren, laver kaffe på emaljekanden, koger æg og steger løg på panden. Drikker kaffe. Spiser. Iagttager kaninerne omkring lejren. Lytter til flodens brusen fra bunden af kløften.

En dag holder de fri fra arbejdet, da deres opdragsgiver, der ejer en nærliggende ranch, tager dem med på en dags fisketur ved floden, der løber gennem kløften, hvorover de arbejder. Beskrivelsen af køreturen ned i kløften af et gammelt, håndudhugget, smilende stejlt spor er så præcis i sin detaljerigdom, at hårene må rejse sig på den, der selv har bare en smule erfaring med bjergkørsel.

Endelig spiller naturen i sig selv også en væsentlig rolle i romanen. Romanen udspiller sig over to måneder fra det sene forår til højsommer. Og beskrivelserne af naturen, ikke mindst himlen over ørkenen er med hele vejen.

They had woken to the sky a perfect trick, a magnified color well beyond cobalt. Tangible and tender, the air and the earth after the rain seemed minted, some rare promise in the leverage of the early sunshine. Rags of mist stood twisting in the atmosphere.

Så langt ude i ørkenen, på kanten af en kløft i Rocky Mountains, kan det synes, som om naturen har en egen vilje:

“Idaho gets more lightning than anyplace I know of,” Ronnie said. “It’s a place that wants to strike you dead. The sky won’t quit.”

Som man aner, er Five Skies ikke en page-turner. Tempoet er roligt. Meget roligt. Kun få kapitler er egentlig handlingsdrevne. Indstiller man sig på romanens lave tempo, er den til gengæld en renlivet læsefornøjelse. Dette er en roman, man kan lade sig synke ind i og opholde sig i. Mens man nyder Carlsons sprog.

Jeg må dog indrømme, at jeg tillod min egen læsning at blive afbrudt ind i mellem – fordi jeg havde behov for at konsultere ordbogen lidt oftere, end jeg plejer, når jeg læser på engelsk. Normalt læser jeg bare henover enkelte ord, jeg ikke kender. Men i og med, at håndværket og værktøjet spiller så central en rolle, var jeg nødt til undervejs at slå en del engelske betegnelser for diverse stykker værktøj op. Men så lærer man jo også noget nyt dér.

Five Skies var mit første bekendtskab med Ron Carlson, og bestemt et behageligt et af slagsen. Carlson har udover et par romaner også udgivet adskillige meget roste novellesamlinger, som jeg godt kunne finde på at kigge nærmere på ved lejlighed.

Titel: Five Skies
Forfatter: Ron Carlson
Udgiver: Penguin
Udgivelsesdato: 01.05.2008
Sider: 244
Originalsprog: Engelsk
Opr. udgivelsesår: 2007
Læst: Januar 2023

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Idaho, USA

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 113 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 364 følgere

Måske er du også interesseret i:

James Baldwin: Giovanni’s Room
Sherwood Anderson: Winesburg, Ohio
Ottessa Moshfegh: My Year of Rest and Relaxation

Ottessa Moshfegh: McGlue
Ottessa Moshfegh: Eileen
Frank Herbert: Profeten på Dune

Mest læste seneste uge

  • Gyrðir Elíasson: PapirskibsregnenGyrðir Elíasson: Papirskibsregnen Sansemættede islandske noveller, der på overfladen ikke handler om meget, men faktisk handler om det…
  • Frank Herbert: Profeten på DuneFrank Herbert: Profeten på Dune Lad mig indlede min anmeldelse af den anden bog i Dune-romanserien med at anbefale at…
  • Samuel Beckett: Waiting for GodotSamuel Beckett: Waiting for Godot ”What do we do now? I don’t know. Let’s go. We can’t. Why not? We’re…
  • IMG_0038Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI ”En trang til ro og solskin. En trang til at blive til kompost. […] Det…
  • Gyrðir Elíasson: Mellem træerneGyrðir Elíasson: Mellem træerne Anbefaling: Efterlad kravene om intelligibel mening og forklarlig sammenhæng derhjemme, synk ind i Gyrðir Elíassons…

Seneste kommentarer

  • Mie on Foreslå en bog: “Kirke af Madeline Miller -jeg har aldrig vidst så meget om græsk mytologi så denne skønlitterære bog var en rigtig…” aug 16, 07:20
  • Ester Blum Petersen on Anna Kavan: Is: “Det var en meget nuanceret og god anmeldelsem Jeg er meget enig med Anmelderen: man bliver træt af den for…” aug 14, 14:22
  • Kasper Håkansson on Ray Bradbury: Den illustrerede mand: “Hej Lars Tak for opmærksomheden – jeg har fået rettet fejlen med stjernerne. Og tak for pæne ord om bloggen…” aug 10, 17:34
  • Lars on Ray Bradbury: Den illustrerede mand: “Hej K Der er uoverensstemmelse mellem karakterne på selve anmeldelsen, og så på ude frontsiden. Det ligner du har givet…” aug 10, 16:45
  • Kasper Håkansson on Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov: “Tak for fortolkningsbidrag. Jeg vil medgive, at det nok er lidt forsimplet blot at skrive, at Katja er forelsket i…” jul 29, 18:12

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.330)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.235)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (255)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (320)
      • Romaner og noveller (1.084)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 113 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 364 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz