K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Penguin

Mihail Sebastian: For Two Thousand Years

Af ,
Skriv en kommentar

Mihail Sebastians dagbogsroman er velskrevet, men også en noget tung omgang. Interessant som et portræt af Rumænien i mellemkrigstiden, interessant som et historisk dokument i sig selv og interessant som en kompleks og nuanceret reflektion over antisemitisme som historisk, sociologisk og psykologisk fænomen. Som roman betragtet er For Two Thousand Years imidlertid temmelig ujævn og i nogle stræk regulært kedelig.

Mihail Sebastians posthumt udgivne dagbøger (Journal 1935-1944: The Fascist Years) omtales typisk som hans hovedværk. Dem har jeg til gode. Blandt hans skønlitterære værker er det til gengæld især romanen For Two Thousand Years (opr. 1934, eng. 2016), der nyder klassikerstatus. >> Læs videre

Mihail Sebastian: Women

Af ,
Skriv en kommentar

Seks skønne kvindeportrætter. På én gang lette og alvorlige, livsglade og melankolske. Fordelt over fire noveller løseligt bundet sammen til en roman. Skrevet i begyndelsen af 1930’erne af den noget oversete rumænske forfatter, Mihail Sebastian. Ham skal man bare skynde sig at få læst noget mere af.

At kalde en forfatter for “overset” er lidt af en kliché og tjener ikke så sjældent først og fremmest som forsøg på at fremhæve udsagnets afsender som en særlig litterær connaisseur, der kender de kvalitetsforfattere, som andre overser. I tilfældet Mihail Sebastian (1907-1945) kan jeg for mit eget vedkommende dog ikke påberåbe mig det sidste, for jeg er vitterligt først inden for de sidste par uger blevet opmærksom på eksistensen af Mihail Sebastians værk – på trods af, at hans første udgivelser snart har 100 år på bagen. >> Læs videre

Deborah Levy: Swallowing Geography

Af ,
Skriv en kommentar

En lille eksperimenterende ting fra britiske (sydafrikansk fødte) Deborah Levy. Om det fragmenterede selvs søgen efter at høre til et sted og til nogen. Smukt skrevet. Velskrevet med fine øjeblikke af nærmest lyrisk prosa. Men også intellektualistisk fortænkt og dermed i sidste ende uinteressant.  

Swalllowing Geography (opr. 1993) kan formelt set klassificeres som en kortroman. Men reelt sprænger Deborah Levy (f. 1959) genren, for så vidt der ikke er en sammenhængende, lineær handling og knap  nok en sammenhængende hovedperson. >> Læs videre

Antonio Tabucchi: Requiem. A Hallucination

Af ,
Skriv en kommentar

“[…] today is a very strange day for me, I’m dreaming but what I dream seems to me to be real, and I have to meet certain people who exist only in my memory.”

I italienske Antonio Tabucchis (1943-2012) kortroman, Requiem med den sigende undertitel A Hallucination, vandrer jeg-fortælleren rundt i Lissabon på en éndags odyssé. >> Læs videre

John Berger: The Red Tenda of Bologna

Af ,
Skriv en kommentar

“It’s red, I’ve never seen a red like Bologna’s. Ah! If we knew the secret of that red … It’s a city to return to, la proxima volta.” 

John Berger (1926-2017) var en engelsk kunstkritiker, essayist, romanforfatter, dramatiker m.m. Mest kendt er han måske for tv-serien Ways of Seeing (1972), som han efterfølgende også bearbejdede til en bog. Serien var en kritik af den skjulte ideologi i traditionel, vestlig æstetik, og John Berger tilskrives æren for i denne serie at have introduceret begrebet “the male gaze,” som efterfølgende er blevet et standardbegreb i feministisk kulturkritik. >> Læs videre

Billy-Ray Belcourt: Coexistence

Af ,
Skriv en kommentar

Noget af det, god litteratur kan, er at give adgang til livsverdener og perspektiver, som ellers er meget langt fra ens egne. For eksempel fra mennesker, der lever under helt andre økonomiske, sociale, kulturelle og geografiske forhold end én selv. Eller fra mennesker med andre politiske, religiøse, etniske eller seksuelle identititer.

Canadiske Billy-Ray Belcourts novellesamling Coexistence (2024) kan noget af netop dét. Billy-Ray Belcourt (f. 1994) har sine rødder i det indianske cree-folk (the Driftpile Cree Nation) og er samtidig homoseksuel. Mange af novellerne i samlingen Coexistence (1994) tematiserer netop dette at være “queer indigenous” i vores tid. >> Læs videre

Hisham Matar: A Month in Siena

Af ,
Skriv en kommentar

Et aldeles glimrende, nærværende og inspirerende essay om at betragte kunst og arkitektur og om at være til stede som menneske dér, hvor man er, med dem, man er sammen med. Og det er ikke en forudsætning af have været i Siena eller at have nogen særlig forhåndsinteresse for middelalderlig, sienesisk kirkekunst.

Libysk-britiske Hisham Matar (f. 1970) fik lov at indlede mit læseår 2025 med romanen In the Country of Men (2006). Han fik også lov at fortsætte det med det lange essay A month in Siena (opr. 2019). >> Læs videre

Hisham Matar: In the Country of Men

Af ,
Skriv en kommentar

En velskrevet roman om Libyen under Gadaffi i 1979 og især et stærkt og vedkommende portræt af forholdet mellem en dreng og hans mor – og af moren som eksponent for libyske kvinder.

Hovedhandlingen i den libysk-britiske forfatter Hisham Matars roman, In the Country of Men (opr. 2006), udspiller sig over nogle få uger i sommeren 1979 i Tripoli, Libyen, under oberst Moammar Gadaffis 42 år lange diktatur. >> Læs videre

Cesare Pavese: The House on the Hill

Af ,
Skriv en kommentar

En afdæmpet, moralsk og eksistentialistisk kortroman om (ikke) at tage stilling og engagere sig aktivt, også når der er noget på spil, og man risikerer noget. I dette tilfælde under krigen i 1940’erne i Italien.

Jeg har tidligere omtalt Cesare Pavese (1908-1950) i forbindelse med Natalia Ginzburg. Pavese omgikkes i 1930’erne den samme intellektuelle, antifascistiske kreds som Ginzburg omkring forlæggeren Giulio Einaudi. Pavese selv var aldrig specielt politisk aktiv, men blev ikke desto mindre fængslet et par måneder i 1935 og sendt i “internt eksil” i det sydlige Italien i et års tid (det var for fascisterne åbenbart en styg straf at dømme nogen til at opholde sig i Sydtalien). Pavese modtog den anerkendte italienske litteraturpris Strega i 1950. Kort efter tog han sit eget liv. >> Læs videre

Antonio Tabucchi: Little Misunderstandings of No Importance And Other Stories

Af ,
Skriv en kommentar

Godt tænkte og dygtigt udførte noveller. Novellesamlingen Little Misunderstandings of No Importance fra 1985 efterlader ikke tvivl om Antonio Tabucchis høje niveau som forfatter. Jeg blev bare ikke rigtig grebet af ret mange af disse historier, som talte lidt for meget til mit intellekt og lidt for lidt til maven og hjertet.

Jeg var i sidste uge meget begejstret for italienske Antonio Tabucchis roman, Pereira Maintains (opr. 1994). Forvetningerne var derfor også høje til Tabucchis novellesamling Little Misunderstandings of No Importance (opr. 1985). De blev kun delvist indfriet. >> Læs videre

Antonio Tabucchi: Pereira Maintains

Af ,
3 kommentarer

En lille, stramt komponeret, eksistentialistisk (og alligevel humoristisk!) roman om moral og pligten til at handle – også selv om man bare er kulturredaktør på en katolsk avis i Lissabon i 1938 og en overvægtig enkemand med lidt for stor hang til lemonade og omelette aux fines herbes og fransk litteratur.

Der findes næppe nogen finere litterære oplevelser end det uventede møde med en fremragende bog af en fremragende forfatter, man ikke kender eller overhovedet har hørt om, men som man kun tilfældigt støder på, mens man oser rundt i en boghandel i en fremmed by, og som man læser, mens man stadig er på ferie. >> Læs videre

Deborah Levy: August Blue

Af ,
Skriv en kommentar

En melankolsk – men alligevel mere humoristisk end sørgmodig – roman om at søge efter sig selv i en tabt fortid. Om at blive skabt og genskabe eller omskabe sig selv. Om forskellen på at skabe kunst og gøre kunst(er). Og også noget om kærlighed og venskab.

Den sydafrikansk fødte, britiske forfatter Deborah Levy (f. 1959) har været et af dette læseårs spændende og for mit vedkommende nye bekendtskaber. Tidligere på året læste jeg således med stor fornøjelse hendes selvbiografiske romantrilogi, Ting jeg ikke vil vide (opr. 2013, da. 2022), Livets omkostninger (opr. 2018, da. 2022) og Fast ejendom (opr. 2021, da. 2023).

Seneste udgivelse fra Levys hånd er romanen August Blue, som udkom her i foråret 2023. Den holder det høje niveau fra de førnævnte bøger. >> Læs videre

J. M. Coetzee: Age of Iron

Af ,
Skriv en kommentar

Age of Iron er angiveligt en af de mest læste af sydafrikanske Coetzees romaner. Efter min mening er den dog langt fra at være blandt hans bedste. Men mindre kan gøre det, Coetzees mesterlige grundform taget i betragtning, så læs den alligevel.

J. M. Coetzee (f. 1940) kunne jeg i en højstemt situation finde på at nævne blandt mine top 10-favoritforfattere. Det harmonerer så ganske vist ikke helt med mine egne anmeldelser her på bloggen af diverse af hans værker (retfærdigvis mangler nogle af de bøger, jeg har læst af ham, på bloggen, især den mesterlige Dostojevskij-pastiche, Mesteren fra Petersborg). >> Læs videre

James Baldwin: Giovanni’s Room

Af ,
6 kommentarer

For pokker, hvor er Giovanni’s Room en god bog. Og langt bedre, end noget handlingsreferat kan give indtryk af. En dybt rørende, medrivende sanselig og grundlæggende eksistentiel roman om personlig frihed og de mulige personlige konsekvenser af at gribe den – eller ikke at gøre det.

Handlingen i James Baldwins (1924-1987) anden roman, Giovanni’s Room (opr. 1956) er ganske enkel, og i det nedenstående afslører jeg ikke mere, end man kan læse i bogens bagsidetekst – eller hvad der for så vidt allerede afsløres af romanens første par sider: >> Læs videre

Eduardo Galeano: Children of the Days. A Calendar of Human History

Af ,
Skriv en kommentar

En alternativ og ganske interessant verdenshistorie fortalt i 366 kapitler, ét for hver af årets dage, med et særligt blik for historiens udgrænsede og glemte helte blandt undertrykte folkeslag, klasser, køn og minoriteter, krydret med pudseløjerligheder, skæve vinkler og anekdoter fra ikke så ofte belyste dele af den velkendte historie.

Den uruguayanske forfatter og journalist Eduardo Galeano (1940-2015) har en endog meget stor produktion bag sig, hvoraf enkelte titler også er oversat til dansk. Han har skrevet romaner, men begik sig primært i den faglitterære genre, ofte med et journalistisk tilsnit, men yndede også at genreblande sagprosa og litterær fiktion (efter hvad jeg har googlet mig frem til om Galeano, for selv har jeg kun læst Children of the Days). >> Læs videre

Yasunari Kawabata: Dandelions

Af ,
Skriv en kommentar

Reflektioner over blindhed, galskab og normalitet, kærlighedens natur, skyld og skæbne, sorg og selvmord. Kawabatas efterladte roman er ikke uden kvaliteter og bærer også flere af mesterens kendetegn. Men i sin tydeligvis ufærdige stand er den dog mest for særligt forbenede fans og forskere.

Dandelions (“Mælkebøtter”) blev Yasunari Kawabatas (1899-1972) sidste værk, udgivet posthumt efter hans selvmord i 1972. Eller mere præcist: Det kunne være blevet hans sidste værk, hvis han ellers havde gjort det færdigt, inden han stak hovedet i en gasovn. Det gjorde han imidlertid ikke, og det sætter sit præg på romanen, som virker uafsluttet og især savner at blive skrevet igennem. >> Læs videre

Ron Carlson: Five Skies

Af ,
Skriv en kommentar

Tre mænd i ørkenen i det amerikanske Vesten. Hårdt arbejde med jord, sten, træ og metal. Med hænderne, med slidt værktøj og med store maskiner. Uden unødvendig snak, helst slet ikke om følelser. Til gengæld formidlet af Ron Carlson i fremragende, afdæmpet og præcis prosa.

Uden at krænke nogen, tror jeg roligt, at man kan betegne Five Skies af amerikanske Ron Carlson (f. 1947) som en mandebog. Det formelig driver ned af siderne med klassisk maskulinitet i vestamerikansk aftapning. >> Læs videre

Sherwood Anderson: Winesburg, Ohio

Af ,
Skriv en kommentar

Sherwood Anderson maler i sine noveller om indbyggerne i den fiktive by Winesburg levende og indlevede billeder af mennesker. Der sker ikke meget i historierne, men de er fyldt med liv. Og så er Andersons enkle sprog en ren fornøjelse.

Sherwood Anderson (1876-1941) er i amerikansk sammenhæng klassiker med stort K. Han er måske nok ikke så meget læst i dag, men som en af de tidligste modernistiske forfattere i amerikansk litteratur har han sat sit præg på eftertiden. Blandt de forfattere, der ofte nævnes som stående i gæld til Anderson for så vidt angår skrivestil, kan for eksempel tælles William Faulkner, John Steinbeck og Ernest Hemingway. >> Læs videre

Sándor Márai: Embers

Af ,
Skriv en kommentar

“Gradually we understand the world and then we die.”

Sándor Márai (1900-1989) har klassikerstatus blandt de ungarnske forfattere fra det 20. århundrede. Han blev født ind i det Østrig-Ungarnske Dobbeltmonarki i byen Kassa (nu Košice i det nuværende Slovakiet). Som forfatter valgte han at skrive på ungarnsk, hans mors sprog. Han var stærkt kritisk over for nazisterne og tilsvarende kritisk over for det kommunistiske regime efter Anden verdenskrig. Det sidste førte til, at han forlod Budapest i 1948, og efter en periode i Italien slog han sig endeligt ned i USA.

Márai har skrevet et væld af bøger, men Embers (opr. 1942) betragtes gerne som et af hovedværkerne. >> Læs videre

Moacyr Scliar: Max and the Cats

Af ,
Skriv en kommentar

En ung mand og en sulten jaguar i en redningsbåd midt i Atlanterhavet. Hvad gør han? Gør sig til dens ydmyge, frygtsomme tjener ved at fange fisk til den for at overleve? Eller gør han modstand? Hos Moacyr Scliar er det et spørgsmål til ethvert menneske, der lever under diktaturets trussel.

Hvis I håbede, at jeg helt havde sluppet brasilianske Moacyr Scliar, så må jeg skuffe. For selv om ikke alt, hvad jeg har læst af ham, får mig helt op at ringe, så er det noget ved Scliars stil, som giver mig lyst til at læse mere. >> Læs videre

Ottessa Moshfegh: My Year of Rest and Relaxation

Af ,
Skriv en kommentar

Ottessa Moshfeghs roman om en ung, på overfladen priviligeret, men deprimeret newyorker-kvinde, der beslutter sig for at sove et år væk på en cocktail af blandet narko, har kvaliteter, men får ikke indløst det ærinde, som den også kun måske har. Den er sine steder ganske vittig, men alt for lang, og mestendels kedelig.

Jeg var meget begejstret for amerikanske Ottessa Moshfeghs novellesamling Homesick for Another World. Lidt mindre begejstret for hendes romaner, McGlue og Eileen. Novelleformen synes at bekomme Moshfeghs åbenlyse litterære talent bedst, og det bliver kun bekræftet i hendes seneste roman My Year of Rest and Relaxation fra 2018. >> Læs videre

Jorge Luis Borges: Brodie’s Report (including the prose fiction from In Praise of Darkness)

Af ,
Skriv en kommentar

Gangstere, mordere, knivstikkere, løgnere, kvindehadere … Jorge Luis Borges’ noveller i Brodie’s Report er fyldt med usympatiske typer. Men fortælle en fortættet, god historie, det kan han.

Brodie’s Report (El informe de Brodie) hører til blandt Borges’ seneste udgivelser – fra den periode, hvor han var blevet blind og dikterede sine skrifter. >> Læs videre

Stanisław Lem: The Cyberiad

Af ,
5 kommentarer

Stanisław Lems Kyberiade er for dig, der har hang til humor á la Monty Python, kan lade dig fascinere af gakkede sci-fi-fantasterier, er nørdet nok til gnægge over filosofiske og matematisk-fysiske finurligheder og ikke mindst nyder fabulerende, humoristiske, sproglige neologismer.

I sidste uge læste jeg Stanisław Lems (1921-2006) Solaris. Jeg vidste på forhånd, at det var en klassiker og læste den med den forventning, der hører sig til. Jeg blev indfanget af romanens gyserhistorie og for så vidt også benovet over og fascineret af Lems poetiske og i særklasse fantasifulde udfoldelse af en mulig verden i en anden galakse. Men Solaris er også en noget tung sag, der kræver et særligt, klassisk sci-fi-gen hos læseren. >> Læs videre

Ahmet Hamdi Tanpınar: The Time Regulation Institute

Af ,
Skriv en kommentar

En skandale! En veritabel litteraturhistorisk skandale! Ja, næsten en forbrydelse! Dét er, hvad det er, at den moderne tyrkisk litteraturs mester, Ahmet Hamdi Tanpınar, aldrig er blevet oversat til dansk. Og at han i øvrigt også i den engelsksprogede litterære verden synes næsten overset. Det må stoppe nu! Tanpınar har et format og en tyngde, der burde sikre ham en plads blandt de allerstørste litterære satirikere og analytikere af den moderne tilstand.

Lad mig dog retfærdigvis starte med en tilståelse: Indtil for bare to uger siden havde heller ikke jeg nogensinde hørt (eller ihvertfald nogensinde bidt mærke i) navnet Ahmet Hamdi Tanpınar (1901-1962). Jeg stødte på hans navn blandt de forfattere, den i Danmark helt anderledes kendte og læste Orhan Pamuk nævner som en af sine store inspirationskilder. Og da jeg faldt over The Time Regulation Institute (opr. udgivet i 1962, engelsk oversættelse fra 2013) i en boghandel under min netop afsluttede ferie i Tyrkiet, kom den med hjem. >> Læs videre

Yousef Al-Mohaimeed: Wolves of the Crescent Moon

Af ,
Skriv en kommentar

En sine steder medrivende fortalt, allegorisk historie om fortællingens kraft og om modsætninger og skyggesider i det moderne Saudi-Arabien. En roman med mange gode takter, som dog også spænder lidt ben for sig selv i kraft af at være lidt for konstrueret.

Wolves of the Crescent Moon af saudiske Yousef Al-Mohaimeed (f. 1964) udfolder sig omkring tre menneskeskæbner i Riyadh: Beduinen Turad, der mangler et øre. Hittebarnet Nasil, der mangler et øje. Den afrikanske slave og eunuk Tawfiq, der mangler … ja, dét, som eunukker mangler. >> Læs videre

Kunzang Choden: The Circle of Karma

Af ,
Skriv en kommentar

En ikke uinteressant roman fra Bhutan, som især udmærker sig ved sine reflektioner over kvinders forhold i landet og de dynamikker, der er med til at reproducere traditionelle kønsstrukturer. Som roman betragtet lider den dog lidt under, at fortællingen i en del passager synes underordnet forfatterens intention om antropologisk formidling.

The Circle of Karma af den bhutanesiske forfatter, Kunzang Choden (f. 1952), er en kronologisk fortælling om kvinden Tsomos liv. Hun vokser op som datter af en præst i en unavngiven landsby i Bhutan på et eller andet tidspunkt i sidste halvdel af det 20. århundrede. >> Læs videre

Helene Hanff: 84, Charing Cross Road

Af ,
Skriv en kommentar

84, Charing Cross Road udgøres af tyve års brevkorrespondance mellem en amerikansk forfatter og en boghandler i London. Som bogudgivelse er det en bagatel, men for elskere af bøger og boghandeler kvalificerer den sig fint som charmerende og hyggelig pauselæsning.

På adressen 84, Charing Cross Road i London lå indtil 1970 antikvariatsboghandelen Marks & Co. På den anden side af Atlanten var den amerikanske forfatter Helene Hanff i 1940’erne på udkig efter sjældne, klassiske bogudgivelser. I 1949 bemærkede hun en avisannonce fra den britiske boghandel, og hun skrev til dem i håbet om, at de måske ville være i stand til at fremskaffe nogle af de mere obskure udgaver, hun ikke havde kunnet finde i New York. >> Læs videre

Nick Joaquín: The Woman Who Had Two Navels and Tales of the Tropical Gothic

Af ,
Skriv en kommentar

Nick Joaquín (1917-2004) er bredt anerkendt som en af de væsentligste filippinske forfattere i det 20. århundrede. Jeg tror dog ikke kun, at det er en projektion af min egen uvidenhed indtil for nylig, hvis jeg antager, at hans navn er de færreste danske læsere bekendt.

Det kan i givet fald selvfølgelig skyldes, at han ikke er oversat til dansk. Men på trods af, at han skrev på engelsk, kan man formentlig godt udbrede antagelsen om hans relative ukendthed til store dele af den øvrige læsende verden. En af årsagerne hertil kan måske være, at hans værk i meget høj grad er vokset ud af og kan læses som en reflektion over filippinsk kultur og historie, som teksterne synes at være i en bestandig, kritisk dialog med. >> Læs videre

Graham Greene: Loser Takes All

Af ,
Skriv en kommentar

Solidt romanhåndværk. Graham Greenes kortroman fra 1955 om spillelidenskabens og andre menneskelige dårskabers fælder er en klassisk, gedigent fortalt historie, som stadig kan læses.

Jeg har læst Loser Takes All som repræsentant for Monaco i min læseudfordring, Verden rundt i bøger. Briten Graham Greene (1904-1991) kan ganske vist ikke på nogen måde gå for at være monegasker, men romanen foregår i Monaco ved og omkring spillebordene i Monte Carlo, og det må være godt nok. >> Læs videre

Jorge Amado: The Double Death of Quincas Water-Bray

Af ,
Skriv en kommentar

Lille og let, men særdeles velfortalt, veloplagt og vittig. Brasilianske Jorge Amados kortroman om vandbrægeren Quincas’ dobbelte død er først og fremmest underholdende, men Amados socialistiske klassebevidsthed slår igennem og tilfører kant.

Jorge Amado (1912-2001) har klassikerstatus i Brasilien og også i resten af verden, selv om han måske nok ikke er så meget læst. Han har efterladt et imponerende stort forfatterskab, hvoraf enkelte romaner også er oversat til dansk, men i dag vist kun kan findes antikvarisk eller på biblioteket. The Double Death of Quincas Water-Bray er mig bekendt dog aldrig oversat til dansk, så her må man ty til den engelske oversættelse, hvos man ikke behersker det originale portugisiske. >> Læs videre