Helene Hanff: 84, Charing Cross Road

84, Charing Cross Road udgøres af tyve års brevkorrespondance mellem en amerikansk forfatter og en boghandler i London. Som bogudgivelse er det en bagatel, men for elskere af bøger og boghandeler kvalificerer den sig fint som charmerende og hyggelig pauselæsning.

På adressen 84, Charing Cross Road i London lå indtil 1970 antikvariatsboghandelen Marks & Co. På den anden side af Atlanten var den amerikanske forfatter Helene Hanff i 1940’erne på udkig efter sjældne, klassiske bogudgivelser. I 1949 bemærkede hun en avisannonce fra den britiske boghandel, og hun skrev til dem i håbet om, at de måske ville være i stand til at fremskaffe nogle af de mere obskure udgaver, hun ikke havde kunnet finde i New York.

Hos Marks & Co. i London faldt det i indkøberen Frank Doels lod at forsøge at efterkomme Helene Hanffs i varierende grad excentriske bogønsker og stå for korrespondancen med hende. En korrespondance, som over tiden udviklede sig fra en formel relation mellem kunde og boghandler til et varmt venskab – uden at de to nogensinde mødtes.

Bogen 84, Charing Cross Road udgøres slet og ret af korrespondancen mellem de to (eller af uddrag af den ihvertfald). Eller rettere sagt: Af korrespondancen mellem Helene Hanff og personalet i Marks & Co. Selv om Frank Doel er hovedskribenten, så bliver den amerikanske forfatter med årene således også til penneveninde for mange af Franks kolleger – og for hans kone.

Korrespondancen er centreret omkring bøger og Hanffs vedblivende efterspørgsel efter mere eller mindre obskure udgivelser. Der er masser af humor i navnlig Hanffs breve, og en god del af charmen ved bogen består i spændingen mellem den amerikanske forfatters bramfri stil og den britiske bogindkøbers klassiske “keeping-up-appearances”-opdragelse.

I brevene sniger der sig dog også en mængde andre emner ind, og vi hører om både Hanffs arbejdsmæssige genvordigheder og om familieforhold for medarbejderne i den britiske boghandel og om meget andet.

Samtidig giver brevudvekslingen også et lille indblik i de sociale forhold i London i efterkrigstiden. I slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne mærker indbyggerne i London således stadig i høj grad eftervirkningerne af Anden Verdenskrig i form af rationeringer.

Sammen med bogbestillingerne tillægger Hanff sig derfor den vane at sende små gaver til personalet i boghandelen ved højtiderne i form af æg, kød og nylonstrømper og andre varer, der er mangel på i London på den tid.

Over årene forbedres forholdene i London, og på et tidspunkt kan en af medarbejderne i boghandelen begejstret skrive til Helene (som de nu alle er kommet på fornavn med), at hun ikke længere skal sende dem æg eller andre fødevarer, fordi rationeringerne er ophævet, og man nu kan få alting i London igen. Senere når familien Frank Doel endda dertil, at de kan købe deres første bil og så videre.

Gennem årene planlægger Helene Hanff gentagne gange en rejse til London og et besøg hos vennerne hos Marks & Co. Af forskellige grunde bliver det ikke til noget, før brevvekslingen slutter i 1968 med en meddelelse til Helen Hanff fra boghandelens ledelse om, at hendes mangeårige penneven, Frank Doel, er gået bort.

84, Charing Cross Road er ikke enestående litteratur, men det er en charmerende og hyggelig lille udgivelse, som jeg gerne anbefaler, hvis du lige har brug for lidt ‘pauselæsning.’

Jeg faldt tilfældigvis over bogen, da jeg osede rundt i en boghandel i Madrid i forrige wekeend. Jeg havde aldrig hørt om den før, og syntes bare, at den så pudsig ud. Efterfølgende har jeg så forstået, at Helen Hanff har haft ikke ringe succes med bogen, siden den udkom første gang i 1970 (naturligvis med tilladelse fra de implicerede i brevvekslingen og Frank Doels efterladte familie). Den er endda også filmatiseret flere gange og opført som teaterstykke og radiospil.

K's vurdering: