K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Helene Hanff: 84, Charing Cross Road

Helene Hanff: 84, Charing Cross Road

Af Kasper Håkansson, 26. februar 2019
Skriv en kommentar

84, Charing Cross Road udgøres af tyve års brevkorrespondance mellem en amerikansk forfatter og en boghandler i London. Som bogudgivelse er det en bagatel, men for elskere af bøger og boghandeler kvalificerer den sig fint som charmerende og hyggelig pauselæsning.

På adressen 84, Charing Cross Road i London lå indtil 1970 antikvariatsboghandelen Marks & Co. På den anden side af Atlanten var den amerikanske forfatter Helene Hanff i 1940’erne på udkig efter sjældne, klassiske bogudgivelser. I 1949 bemærkede hun en avisannonce fra den britiske boghandel, og hun skrev til dem i håbet om, at de måske ville være i stand til at fremskaffe nogle af de mere obskure udgaver, hun ikke havde kunnet finde i New York.

Hos Marks & Co. i London faldt det i indkøberen Frank Doels lod at forsøge at efterkomme Helene Hanffs i varierende grad excentriske bogønsker og stå for korrespondancen med hende. En korrespondance, som over tiden udviklede sig fra en formel relation mellem kunde og boghandler til et varmt venskab – uden at de to nogensinde mødtes.

Bogen 84, Charing Cross Road udgøres slet og ret af korrespondancen mellem de to (eller af uddrag af den ihvertfald). Eller rettere sagt: Af korrespondancen mellem Helene Hanff og personalet i Marks & Co. Selv om Frank Doel er hovedskribenten, så bliver den amerikanske forfatter med årene således også til penneveninde for mange af Franks kolleger – og for hans kone.

Korrespondancen er centreret omkring bøger og Hanffs vedblivende efterspørgsel efter mere eller mindre obskure udgivelser. Der er masser af humor i navnlig Hanffs breve, og en god del af charmen ved bogen består i spændingen mellem den amerikanske forfatters bramfri stil og den britiske bogindkøbers klassiske “keeping-up-appearances”-opdragelse.

I brevene sniger der sig dog også en mængde andre emner ind, og vi hører om både Hanffs arbejdsmæssige genvordigheder og om familieforhold for medarbejderne i den britiske boghandel og om meget andet.

Samtidig giver brevudvekslingen også et lille indblik i de sociale forhold i London i efterkrigstiden. I slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne mærker indbyggerne i London således stadig i høj grad eftervirkningerne af Anden Verdenskrig i form af rationeringer.

Sammen med bogbestillingerne tillægger Hanff sig derfor den vane at sende små gaver til personalet i boghandelen ved højtiderne i form af æg, kød og nylonstrømper og andre varer, der er mangel på i London på den tid.

Over årene forbedres forholdene i London, og på et tidspunkt kan en af medarbejderne i boghandelen begejstret skrive til Helene (som de nu alle er kommet på fornavn med), at hun ikke længere skal sende dem æg eller andre fødevarer, fordi rationeringerne er ophævet, og man nu kan få alting i London igen. Senere når familien Frank Doel endda dertil, at de kan købe deres første bil og så videre.

Gennem årene planlægger Helene Hanff gentagne gange en rejse til London og et besøg hos vennerne hos Marks & Co. Af forskellige grunde bliver det ikke til noget, før brevvekslingen slutter i 1968 med en meddelelse til Helen Hanff fra boghandelens ledelse om, at hendes mangeårige penneven, Frank Doel, er gået bort.

84, Charing Cross Road er ikke enestående litteratur, men det er en charmerende og hyggelig lille udgivelse, som jeg gerne anbefaler, hvis du lige har brug for lidt ‘pauselæsning.’

Jeg faldt tilfældigvis over bogen, da jeg osede rundt i en boghandel i Madrid i forrige wekeend. Jeg havde aldrig hørt om den før, og syntes bare, at den så pudsig ud. Efterfølgende har jeg så forstået, at Helen Hanff har haft ikke ringe succes med bogen, siden den udkom første gang i 1970 (naturligvis med tilladelse fra de implicerede i brevvekslingen og Frank Doels efterladte familie). Den er endda også filmatiseret flere gange og opført som teaterstykke og radiospil.

Titel: 84, Charing Cross Road
Forfatter: Helen Hanff
Udgiver: Penguin
Udgivelsesdato: 01.10.1990
Sider: 97
Opr. udgivelsesår: 1970
Læst: Februar 2019

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Korrepondance
Tags: Storbritannien, USA

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 107 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 344 følgere

Måske er du også interesseret i:

Deborah Levy: Swallowing Geography
John Berger: The Red Tenda of Bologna
James Baldwin: Giovanni’s Room

Ron Carlson: Five Skies
Sherwood Anderson: Winesburg, Ohio
Ottessa Moshfegh: My Year of Rest and Relaxation

Mest læste seneste uge

  • Asako Yuzuki: ButterAsako Yuzuki: Butter En japansk thriller om mord og mad og madglæde - og om misogyni, fedmefobier og…
  • Ryūnosuke Akutagawa: En tåbes livRyūnosuke Akutagawa: En tåbes liv “Han levede sit liv i halvmørke fra dag til dag. Så at sige støttende sig…
  • Lea Ypi: UværdigLea Ypi: Uværdig. Forestillingen om et liv “Der er noget i mennesket, plejede min farmor at sige, der modstår alle krænkelser, overgreb…
  • IMG_0038Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI ”En trang til ro og solskin. En trang til at blive til kompost. […] Det…
  • Yumeno Kyūsaku: Flaskepost fra HelvedeYumeno Kyūsaku: Flaskepost fra Helvede “Blyanten er ved at slippe op, så jeg kan ikke skrive meget længere. I denne…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Danilo Kiš: En grav til Boris Davidovic: “Det er heldigvis muligt at finde den på brugtmarkedet, en hurtig søgning gav 2 hits.” apr 27, 21:34
  • Martin Glaz Serup on Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead: “Det er pænt af dig, at du vil lave benarbejdet, så kan vi andre skumme fløden 🙂” apr 12, 19:51
  • Kasper Håkansson on Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead: “Selv tak for linket til det interessante temanummer af Passage, som jeg ikke kendte. Selv om jeg ikke var entydigt…” apr 12, 19:19
  • Martin Glaz Serup on Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead: “Tak, K., for denne. Jeg blev selv første gang for alvor opmærksom på Kiš i 2001, da tidsskriftet Passage (som…” apr 12, 12:18
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak for tip – lyder interesant.” mar 30, 15:38

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.313)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.216)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (246)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (318)
      • Romaner og noveller (1.069)
  • Boghandeler (33)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 107 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 344 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz